Udsving i belastning øger risiko for idrætsskader

Som 19-årig var Merete Møller tophåndboldspiller og med til at vinde VM i håndbold først med ungdomslandsholdet og senere samme år med A-landsholdet. Men efter bare to år måtte hun stoppe karrieren på grund af mange tilbagevendende skader og et ødelagt knæ. 

I dag er Merete Møller fysioterapeut og forsker i idrætsskader på Syddansk Universitet. I et ph.d.-projekt på Aarhus Universitet har hun undersøgt sammenhængen mellem trænings- og kampbelastning og udviklingen af skulderskader blandt 700 håndboldspillere. Undersøgelsen viste, at bliver belastningen øget med mere end 60 procent i forhold til, hvad spillerne ellers gennemsnitligt træner og spiller af kampe i de fire forrige uger, så stiger risikoen for skader.

”Hidtil har vi fokuseret rigtig meget på træningsprogrammer og øvelser i forhold til forebyggelse af skader og slet ikke på belastning – altså hvordan spillerne og træneren justerer belastningen og mængden af træning. Men forebyggelse er langt mere end træningsprogrammer. Det handler i høj grad også om belastningsstyring, fordi belastningens betydning for udvikling af skader er en ekstremt vigtig faktor. Det er ikke nødvendigvis den samlede træningsmængde, der udgør en risiko, men vekselvirkningen mellem lidt og meget belastning, som vi forventer, er noget af det primære, man kan minimere for at undgå skader”, siger Merete Møller og understreger, at det dog endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

”Som håndboldspiller har jeg selv været i forløb, hvor jeg er startet for hurtigt og ikke fik trænet godt nok op”, fortæller den tidligere elitehåndboldspiller, der selv opgav karrieren som håndboldinvalid og stadig lider af smerterne derfra.

På Danske Fysioterapeuters fagkongres i april er Merete Møller en af tre oplægsholdere på symposiet ’Optimeret belastning og forebyggelse af idrætsskader’, som netop handler om betydningen af belastning for forebyggelse og genoptræning i sport.

På symposiet vil fysioterapeut, ph.d. Kristian Thorborg i sin præsentation komme ind på betydningen af tidlig forebyggelse og fysioterapeut, ph.d. Rasmus Ø. Nielsen fokuserer på løbeskader; hvorfor de kommer og hvordan de kan forebygges.

Pas på pludselig øgning

Som sportsudøver, fysioterapeut og forsker er Merete Møller interesseret i at få et grundigt billede af, hvorfor skader overhovedet opstår for at kunne pege på en bedre forebyggelse. Konkret har hendes forskning drejet sig om trænings- og kampbelastningens betydning for udvikling af skader inden for håndbold.

”Det, man skal være opmærksom på, er, at spillerne ikke i en uge træner og spiller meget mere håndbold end i de fire foregående uger. Så hvis man pludselig træner og spiller kamp i 15 timer og i de foregående fire uger måske har trænet gennemsnitligt fem timer om ugen, så har det store spring i belastningen naturligt nok en stor indvirkning på udviklingen af skader, fordi kroppen ikke er klar til den pludselige øgning. I den situation bør man baseret på resultaterne fra vores studie max spille otte timer ugen efter for at reducere risikoen for skade”, forklarer hun og fortsætter med et konkret eksempel:

”Har man ikke spillet mere end to timer de seneste fire uger fx på grund af skade eller sygdom, så skal man være forsigtig og ikke øge kamp- eller træningsbelastningen til mere end 3,2 timer. Heller ikke selvom man føler, man kan træne eller spille kamp på fuld styrke igen”, forklarer Merete Møller og erkender, at et måske umiddelbart lyder meget logisk, at store spring i belastningen kan give skader.

”Men nu har vi konkrete tal på, at det hænger sådan samme”, siger hun.

Behov for fysioterapeuter

”Der er nogle perioder i løbet af sæsonen, hvor man skal være særligt opmærksom på disse udsving. Det gælder i opstartsfasen af sæsonen, hvor nogle spillere går direkte fra sommerferie og starter op igen med at træne for fuld gas. Det kan også være ved opstart på efterskole, hvor nogle næsten fordobler deres træningsaktiviteter. Eller ved pludseligt øgede træningsmængder på grund af turneringer eller en periode med flere kampe. De specifikke perioder og situationer efter skader er det vigtigt at være opmærksom på”, understreger Merete Møller og efterlyser en bedre balanceret belastningsstyring.

”Her tænker jeg på, hvordan spillerne eller trænerne justerer træningsbelastningen i forhold til intensitet og mængden af træning”, siger hun og peger på et oplagt område, hvor fysioterapeuter kan og bør få benet indenfor og indtage en større rolle.

”Særligt for at hjælpe trænerne med at justere mængden af træning og belastning efter en skade, fordi det er det, vi er uddannet til”, siger Merete Møller.

I håndboldverdenen har især meget få ungdomshold egne fysioterapeuter tilknyttet.
”Sådan er virkeligheden, men det ville være oplagt, at det var fysioterapeuter og ikke trænerne, der fik ansvaret for den forebyggende træning og genoptræning efter skader”, siger hun og vurderer, at klubberne kunne hente mange gevinster ved at ansætte en fysioterapeut i ungdomsafdelingen i form af færre skader og derved fremme talentudviklingen og reducere risikoen for, at spillere stopper med håndbold.

Sørg for blød opstart

Så når fysioterapeuter typisk møder skadede håndboldspillere og andre elitesportsudøvere, når de søger behandling og hjælp til genoptræning i en klinik, anbefaler Merete Møller, at det er yderst vigtigt at være opmærksom på en blød opstart og bygge langsomt op igen – også selvom der kan være pres på fra træner og holdkammerater på grund af vigtige kampe.

”Det er super vigtigt, hvordan spillerne kommer tilbage efter en skade. Det er klart, at hvis en spiller har været ude et halvt år med en skade, kan man ikke pludselig starte med 15 timers træning. Konsekvensen er, at eksisterende skader kan blive mere alvorlige. Hvis man ikke justerer efter selv lette overbelastningsskader, så bliver de hurtigt kroniske, som påvirker spillerne også uden for håndboldbanen, og efter håndboldlivet er slut”, siger hun.

Læs mere om symposiet ”Optimeret belastning og forebyggelse af idrætsskader”
Se det øvrige program for Fagkongres 2018

I 1997 var Merete Møller med til at blive dobbelt verdensmester for både ungdoms- og A-landsholdet i håndbold og blev udråbt som et af de største talenter i dansk kvindehåndbold. Men allerede som 21-årig blev hun erklæret håndboldinvalid. I dag er hun uddannet fysioterapeut, ph.d. og forsker hun i forebyggelse af håndboldskader på Syddansk Universitet.