Svendborgs demenshave får pris ved Demens-topmøde i Aarhus

Den demensvenlig have i Svendborg Demensby er blevet præmieret. Havens indretning er udviklet med udgangspunkt i evidens. Forskningsgruppen kommer fra UCL og består af fysioterapeuter og ergoterapeuter.
De ældre med demens er glade for hønsene, der går frit i den demensvenlige have.

Demente borgere i Svendborg Kommune har mulighed for at besøge kommunens demensvenlige haveanlæg, hvor de kan møde andre med demens, bruge nogle af havens træningsaktiviteter, se på høns, besøge drive-in-kaninburet og studere dyrelivet omkring den lille sø i demenshaven.

Læs om den demensvenlige have her på fysio.dk

Svendborg Demensby indviede i 2019 en demensvenlig have designet med udgangspunkt i forskning på området. Haven fik Demensalliancens pris i sidste uge i forbindelse med demens-topmødet i Aarhus i oktober.

Forskergruppen, der har bidraget til havens design, består ud over fysioterapeut, ph.d. og forsker Tina Junge også af ergoterapeut, professor Hanne Kaae Kristensen, fysioterapeut og master i rehabilitering Hans Kroman Knudsen og ergoterapeut og master i friluftsliv Rikke Dyrgård Kaspersen. De er alle ansat i University College Lillebælt.

Forskning har bestemt indretningen

Forskerne er kommet med anbefalinger til havens indretning på baggrund af en litteratursøgning af den eksisterende forskning om udearealer og betydningen af udeliv for demente borgere og et besøg i en demensby i Holland. Anbefalingerne er fulgt i den nyanlagte have, der tilgodeser både de demente borgere og de pårørende, der besøger dem.

demenshave-svendborg-skilt.png 
Havens informationstavle skaber struktur og inspirerer til at gå på opdagelse.

Her på hjemmesiden kan du finde forskergruppens beskrivelse af projektet med at udvikle demensbyen, anbefalinger til brug af udearealer til demente borgere og en beskrivelse af indretning af den demensvenlige have.

Læs om projektet, og se billeder fra den demensvenlige have