DF og regeringen enige om direkte adgang

Dansk Folkeparti og regeringen har indgået aftale om at give patienter direkte adgang til fysioterapi fra 2021. Rammen bliver på 140 millioner kroner.

Hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti, så skal danskerne fra 2021 kunne gå direkte til fysioterapeut. Det er en del af den aftale om sundhedsreform, som de to partier meldte ud i dag.

Aftalen vækker stor glæde Danske Fysioterapeuter.

”Det er noget, vi har arbejdet for i årevis, fordi det vil være bedst for patienterne og samtidig en fornuftig brug af sundhedsvæsnets ressourcer,” siger formand Tina Lambrecht:

”Der er god grund til at rose regeringen og Dansk Folkeparti for at tage det her skridt til at modernisere vores sundhedsvæsen.”

Med til ministrene

Netop direkte adgang stod højt på dagsordenen, da Danske Fysioterapeuter i januar mødtes med sundhedsminister Ellen Trane Nørby og innovationsminister Sophie Løhde.

I regeringens aftale med Dansk Folkeparti fremhæves blandt andet, at direkte adgang vil aflaste de praktiserende læger. Netop det forhold har blandt andre dagbladet Politiken sat fokus på op til forhandlingerne.

Afsætter 140 millioner årligt

Partierne bag aftalen er enige om at afsætte 140 millioner kroner årligt til direkte adgang. Hvis det bliver dyrere end forventet, forpligter de sig samtidig til at finansiere og samtidig beslutte eventuelle ændringer af ordningen.

Det ligger ikke fast præcis, hvordan ordningen skal skrues sammen. Det skal afklares frem mod 2021 med baggrund i en analyse, som en række ministerier skal foretage – med inddragelse af KL, Danske Fysioterapeuter og PLO.

Der er samtidig enighed om, at den nye ordning skal overvåges af Sundhedsstyrelsen i forhold til økonomiske konsekvenser, patienttilfredshed og patientsikkerhed. Efter 3 år foretages en samlet evaluering af den nye ordning.

”Det er fuldt forståeligt - der er jo tale om en ny tilgang her i landet. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at alle udenlandske erfaringer med direkte adgang viser, at der er store gevinster både for patienterne og økonomisk,” siger Tina Lambrecht.

Skal vedtages efter valg

Regeringen og Dansk Folkeparti forventer ikke at vedtage sundhedsreformen før, der skal være valg til Folketinget. Derfor afhænger direkte adgangs skæbne nu af, hvordan vælgerne stemmer. Alligevel er Tina Lambrecht fortrøstningsfuld.

”Jeg har noteret mig, at en lang række partier på begge sider af Folketinget er positive. Det er så åbenlyst i patienternes interesse, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at man vil opgive tanken, når den først er blevet så konkret, som med aftalen her,” siger hun.

Del eller udskriv artiklen
20 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Huong Le Nguyen

    Kære Mathias,

    Tak for din udtalelse. Jeg er glad for at høre, at du arbejder for ALLE medlemmer.

    Jeg håber, at vi sammen bevæger os i en retning, der følger samfundets og dermed praksissektorens udvikling - og ikke mindst - også en retning der følger, hvad der er etisk korrekt for alle parter.

    Her er min skrivelse omkring praksissektoren - med opbakning fra mine patienter.
    En del af patienterne siger dog også, at de egentlig er ligeglad med, om tilskudsordningen ændrer sig, da det ikke spiller nogen rolle for dem, fordi de vælger en fysioterapeut, som de er blevet anbefalet. Min skrivelse er i følgende link

    http://mailchi.mp/e52fe8e72a5a/sundhedsreform2019

    Mange hilsner
    Huong Le Nguyen
  • Mathias Frank Holmquist

    Jeg vil gerne kvittere for gode spørgsmål og input til debatten. Det er sundt for fagdemokratiet, når man har en åben og tæt dialog mellem foreningens medlemmer og fagpolitikkerne. Derfor mener jeg også, at vi som fagpolitikere skylder jer vores tanker og visioner for fremtidens praksissektor, uanset om man er formand, hovedbestyrelsesmedlem eller repræsentant i Repræsentantskabet.

    Her kommer nogle af mine betragtninger på praksisområdet.

    Når man skal diskutere kompleksiteten i praksis, er det vigtigt at holde foreningens grundpiller for øje. Danske Fysioterapeuter er en fag- og interesseforening for ALLE fysioterapeuter. Det beskrives i foreningens mission og vision, at Danske Fysioterapeuter skal sikre (ALLE) fysioterapeuter de bedste løn, arbejds- og ansættelsesvilkår.

    Disse solidariske grundpiller var udgangspunktet for den oprindelige overenskomstaftale, hvor Danske Fysioterapeuter indgik aftalen på vegne af alle private arbejdspladser. Det betød, at vi som et samlet fag kunne høste fordelene ved en fælles aftale med det offentlige.

    Praksissektoren har ændret sig på de 30 år, der er gået, og det, som skulle være en gevinst for alle, er i dag blevet foreningens problembarn, med mange modsatrettede interesser.

    I dag står ca. en ud af fire praktiserende fysioterapeuter uden overenskomstdækning, og tallet vokser støt i takt med, at vi bliver flere og flere kollegaer.

    Det er en bekymrende udvikling, som vi efter min mening ikke kan lukke øjnene for. Et eksempel på hvordan vores praksissektor politik er gået galt, er at ydernumrene er blevet gjort til en handelsvare i millionklassen, som derfor kun er forbeholdt de aller rigeste fysioterapeuter. Når handelspriserne er høje, skal nogen i sidste ende betale, og den regning bliver alt for ofte sendt videre til indlejerne og de ansatte. Vores aktuelle behov for minimumskontrakter er et symptom på den udvikling.

    Igennem 30 år har overenskomsten fået tilført flere og flere penge, men hver gang har vi ført en politik med, at de nye midler skulle forbeholdes etablerede overenskomstklinikker. Parallelt med den udvikling har man set accelereret opkøb af ydernummerklinikker, så det reelle ejerskab over de samlede overenskomstmidler samles på stadig færre hænder. Et tredje eksempel på skævvridningen i vores politik var i 00’erne, hvor praktiserende klinikker indenfor overenskomst fik lov til at splitte kapaciteter i flere ydernumre, og derigennem næsten kunne fordoble deres ydernummerkapacitet (omsætning), uden at nye ydernumre blev udbudt til alle, som egentlig var tanken med udvidelse af kapaciteten.

    Fortsætter udviklingen som nu, vil fysioterapi ende som fiskerisektoren, hvor de få vil eje størstedelen af praksissektoren. Er det rimeligt og sundt for vores fag?

    Ovenstående udvikling er i mine øjne ikke mærkelig, når vi skal se indad på vores organisatoriske strukturer. I Udvalget for praksisoverenskomsten er der et klart flertal af klinikejere med overenskomst. Den opbygning giver en åbenlys systemfejl, for når flertallet af nuværende klinikejere med ydernumre har stærke økonomiske interesser i at bevare nuværende system, så vil enhver moderniseringstanke blive fravalgt til fordel for økonomisk status quo og centralisering om etablerede ydernummerklinikker. Det er en tanke værd, nu foreningen har igangsat en større eftersyn af de politiske strukturer.

    Det nye sundhedsudspil med direkte adgang til fysioterapi er en sejr og anerkendelse til alle fysioterapeuter. Udspillet, hvis det bliver vedtaget efter folketingsvalget, sætter 140 millioner nye penge i spil, hvilket betyder, at vi nu skal tænke os godt om. Praksissektoren står overfor en skillevej.
    Skal vi fortsætte som de sidste 30 år og anbefale, at alle pengene tilfalder nuværende klinikejere med overenskomst, eller kan vi bruge sundhedsudspillet som en anledning til at tænke nye tanker for praksissektoren og genfinde vores solidariske grundværdier?
    For mig er svaret klart!

    Erfaringer fra udlandet har vist at reguleringen af praksis for fysioterapi kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, så den både understøtter effektiv konkurrence mellem udbydere, sundhedspolitiske mål og udgiftsstyring i det offentlige sundhedsvæsen. Vi skal begynde at indsamle de erfaringer og sætte dem i spil i en dansk kontekst.

    Hvis vi som forening skal have en fremtid, er vi nødt til at tænke nyt, og genfinde en retfærdig og solidarisk fordeling af kapaciteten i praksissektoren, til gavn for borgeren, samfundet og ikke mindst de fremtidige generationer af fysioterapeuter.

    Jeg håber, at vi med en god løsning i fremtiden sammen kan sige: ”En forening, et fag og en praksissektor til gavn for alle fysioterapeuter og lige muligheder for alle.”

    Med kollegiale hilsner
    Mathias Holmquist, praktiserende fysioterapeut.
    Medlem Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse.

  • Morten Topholm

    Kære Jesper Ottosen

    Jeg nærer stor respekt for dig som person, og ved du arbejder benhårdt for faget. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dig som praksiskonsulent, omkring 2009-2011, da du var grøn, og du havde store visioner for dit fag dengang. Du bærer en stor del af æren for denne opmærksomhed på firt valg igennem dit arbejde. Skulle det ende der, at VI, med streger under VI, som fag får tilskud til første konsultationen, så er det en stor sejr for faget, og det indplacering i sundhedsvæsenet, samt i sikring af faglig autonomi langt ind i fremtiden. Så langt så godt!

    Men jeg desværre en retorik i den forbindelse fra din og dine ligesindende kvoteejere af offentligt tilskuds side, som siger at de som har (nuværende klinikere med sygesikringstilskud) skal have mere.

    Det er der ingen logik i. Jeg forventer da at Danske Fysioterapeuter får arbejdet for at der, hvis det skal foregå under det nuværende ydernummersystem, at der skal opslåes ex. 160 ydernumre under speciale 51 (betalt fysioterapi for de uindviede), som slåes op som lex Johnny Kuhr foreslog i overenskomsten, nemlig de skal gives til nye ydere som ikke er ejere indenfor sygesikringen idag (og fanasifulde tiltag med at fraskrive sig sit ydernummer, og arbejde udenfor sygeiskringen for at få det er set, og duer ikke - der må gives en karensperiode på 3-5 år fra min sidst har ejet et ydernummer!).

    Jeg er desværre klar over at det kan blive en kamp op af bakke, da de siddende SU i de forskellige regioner næsten udelukkende er besat af klinikejere indenfor sygesikringen og de næppe som de siddende monopolister vil ændre på noget, men her forventer jeg at min forening og HB, samt formand Tina Lambrecht (eller hvem vi har siddende på posten til den tid) skærer igennem og sørger for at den nye kapacitet ender på så mange nye, og velkvalificerede hænder som muligt.

    Som tidligere fæstebonde (indlejer/ansat i praksisektoren), ser jeg ingen grund til at den skævvridning der allerede er idag forværres ved at give herremændene (praksisejerne indenfor sygesikringen) mere rigdom, og yderligere monopolisere ydernummersystemet. Men har netop nu muligheden for at rette lidt op på fortidens fejl!
    Jeg vil for mit vedkommende gerne slå på tromme for at de nye ydernumre, ligesom ved psykologerne, skal leveres tilbage til regionen når man forlader praksissektoren. Der bør ikke forekomme privat profitmaksimering af offentlige tilskudskvoter som idag. For mit vedkommende lover jeg her, at skulle jeg komme i betragtning, så vil jeg ved endt praksis vedlagsfrit levere ydernummeret retur.

    Lad os få solidariteten tilbage i fysioterapifaget, så meget som muligt, også hvis ydernummersystemet som det er består!

    Slutteligt Jesper Ottosen. Praksissektoren, de ansatte, indlejerne og ejerne løfter en stor og vigtig opgave, både indenfor- og udenfor sygesikringen. I disse krænkelsestider får I altså ikke lov til at spille “jeg føler mig stødt kortet”. Jeg synes diskussionen overordnet har været og er god og sober. Lad den fortsat være det, med et par syrlige drops ind imellem selvfølgelig.

    Med venlig hilsen
    Morten Topholm, praktiserende fysioterapeut udenfor overenskomst
  • Josef Andersen

    For få år siden, havde jeg sammen med en psykolog og tandlæge et projekt som muligvis vil komme til at gavne alle nævnte faggruppe og ikke mindst en del patienter som lider af svær daglige hovedpine. Min motivation for at fortsætte faldt på gulvet ved mødet med Jesper Otteson som repræsentant for DF i dette sammenhæng, ikke personlige årsager men de faktum som jeg blev præsenteret til, han forklarede blot reglerne, tilskud/ puljer til projekter tilfalder kun fysioterapeuter som er omfattet af ydernummer.
    Ikke så logisk for mig men sådan er det i virkeligheden,

    Nu diskuteres puljer som endnu ikke er godkendt. Lad os vente og se, men hvad er det vi egentlig diskutere! Hvem af os som skal have del i puljen eller hvem er bedst egnet til at se de patienter. Er vi som faggruppe klar til opgaven, Ja men vi må diskutere, hvordan gør vi det bedst og hvordan kan vi sikre at vi kan stoles på som faggruppe. Eksempel, mere uddannelse, mere diagnostik på basis uddannelse mv. mere støtte til kollegaer som vil varetage disse opgaver.....

    Jeg ser helst at vi undgå ydernummer problematikken og diskussionen i dette samnenhæng men det er ret tydeligt her at det bliver nok indenfor sygesikring mv. Derfor vil jeg har det meget svært ved at akseptere et argument som fravælger os som praktisere uden ydernummer. Dette er bare for ulogisk for mig uanset hvordan mand vender og drejer dette. Lidt ligesom den omtalt historie om projektet.

    Dertil vil jeg mene at DF må betragte vores evt. eksklusion fra fremtidig opgaver som et fravalg af mange af os som medlemmer. Som jeg skrev et andet sted, Min tålmodigheden med dette fejlagtige ydernummersystem er forlængst
    opbrugt.




  • Jesper Ottosen

    Direkte adgang ER en milepæl i for vores fag og er en af de sidste store brikker der mangler for, at vores fag kan få fuld autonomi og dermed anerkendelse.

    I Praktiserende Fysioterapeuter (PF) vil vi gerne rose Danske Fysioterapeuter og især formand Tina Lambrecht for det store arbejde der lagt i, at italesætte direkte adgang overfor presse og landspolitikere. Det politiske fodarbejde har, både i fuld offentlighed og ”i kulissen” været fokuseret og veleksekveret. Vores fag har sjældent fået så meget medieplads og positiv omtale i pressen som nu.

    Det der skulle afføde glæde og fest på fagets og kollegaers vegne, ender desværre endnu engang med, at ydernummersystemet og de flere tusinde praktiserende fysioterapeuter med ydernummertilknytning skal udskammes, fordi der er nogle kollegaer der føler sig forbigået.

    Som Erik korrekt påpeger, er ydernummersystemet blandt andet et styringsredskab og direkte adgang vil uden tvivl blive underkastet samme form for styring. Ydernummersystemet er en løsning og ikke som det ofte fremføres, kun et onde.

    Vi har stor respekt for de personer der åbner klinik udenfor ydernummersystemet. Det kræver mod og hårdt arbejde, og vi ser heldigvis flere og flere klinikker der ”knækker koden” og lykkes. Når det er sagt så går disse kollegaer frivilligt ind i fysioterapimarkedet med fuld bevidsthed om at de skal konkurrere med ydernummerklinikkerne. Det kan derfor ikke komme bag på en eneste af dem, at det er de vilkår de er oppe imod.

    Hvis vi skal snakke solidaritet, så skal alle sektorer og medlemmer i Danske Fysioterapeuter, ansatte på sygehuse og i kommuner, ydernummerklinikker, undervisningssteder og lektorer, foreningens lønnede embedsmænd og politikere afgive løn, arbejdsopgaver og rettigheder, så kollegaer udenfor ydernummersystemet kan få det til at løbe rundt.

    HVORFOR i alverden skulle ansatte, lejere og ejere på med ydernummertilknytning, være alene om at afgive rettigheder, opgaver og honorar for, at kollegaer kan klare skærene i det marked, de fuldt oplyst og frivilligt er gået ind i? Har praktiserende fysioterapeuter med ydernummerrettigheder ikke ret til at forvente, at Danske Fysioterapeuter solidarisk kæmper for at bevare og udvide deres rettigheder? Er det solidarisk når klinikkerne uden ydenummer ønsker sig en fremtid, hvor de ødelægger ydernummerkollegaers rettigheder fordi deres egen gesjæft er presset?

    Præmissen om at vi i Danske Fysioterapeuter kun har en praksissektor er ganske enkelt forkert. Vi har, i grove træk, to praksissektorer med hver sit kundesegment. Et segment der vil benytte sig af fysioterapi med tilskud og et helt andet segment der vil betale for at få noget andet end det ydernummerklinikkerne kan og må levere. Hver praksissektor har sine fordele og udfordringer og Danske Fysioterapeuter SKAL kunne levere meningsfulde hjælp og rådgivning til alle medlemmerne, alt efter hvor de befinder sig på et givet tidspunkt. Ellers har Danske Fysioterapeuter ingen eksistensberettigelse som samlende fagforening.

    På vegne af bestyrelsen i Praktiserende Fysioterapeuter
    Jesper Ottosen
  • Frank Vinge

    jamen det er ikke et problem, Stefan modtaget og indforstået slut.
  • Lars Kristensen

    Kære Erik Risum
    Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger👍👍Vel skrevet.
  • Stefan kragh

    Kære Frank Vinge

    Selvom du ikke skriver injurierende eller på anden måde udstiller individer, har tillagt dig et stødende sprogbrug eller fremsætter trusler mm., kunne du så ikke prøve at stoppe dig selv, inden du forvrøvler debatten aldeles unødigt.

    Denne sag er alt for vigtig til at kommentarsporet skal fyldes med støj.

    Med venlig hilsen
    Stefan Kragh
  • Frank Vinge

    Tag ikke dette her personligt alle har lejlighedsvis livlige debatter i deres parforhold, personligt ved jeg meget om " Powerplay" mm. og jeg er stadig ved at lære så her lidt inspiration http://www.psykoweb.dk/parforhold/balance1.htm?fbclid=IwAR0hMGjwNCw9ZnWsr6TnT_7mj2SUojv5MOe732M8YM9mlWRJinhUJM-IuDM
  • Frank Vinge

    jeg er lige kåret som topfan debatør på DR 2 synes det er lidt fedt så lad os få gang i noget her på sitet og så glemme disse ydernumre, det går nok alt sammen alligevel, med venlig hilsen Frank Vinge
Se flere
Indsend kommentar