Mindre hjælpepersonale til vederlagsfri

Fra 1. februar må hjælpepersonale bruges til markant færre opgaver. Det skal bremse væksten i udgifterne til ordningen.
Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har indgået aftale om at begrænse brugen af hjælpepersonale allerede fra 1. februar 2020. Foto: iStock

Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) er vokset mere end aftalt i første halvdel af 2019. Derfor har Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgået aftale om at begrænse brugen af hjælpepersonale allerede fra 1. februar 2020.

Konkret betyder begrænsningen, at hjælpepersonale ikke længere må bruges til andet end holdtræning og opfølgende træningsterapi under speciale 62. Denne begrænsning er allerede gældende på speciale 51 (”almindelig fysioterapi”).

Formålet med at begrænse brugen af hjælpepersonale er at dæmpe udgiftsudviklingen på speciale 62. Som del af praksisoverenskomsten er der aftalt en såkaldt ramme, der lægger loft over, hvor meget udgifterne må stige. Det er dette loft, som væksten i ordningen tyder på vil blive ramt.

Væksten i ordningen skyldes primært, at markant flere patienter bliver henvist til ordningen af deres praktiserende læge. Hvis loftet bliver overskredet, så vil honorarerne for behandling under ordningen blive nedsat.

Var aftalt

Det var i forvejen aftalt at begrænse brugen af hjælpepersonale fra 1. januar 2021. Men i lyset af væksten i ordningen har Danske Fysioterapeuter og RLTN besluttet, at begrænsningen skal fremrykkes til 1. februar 2020.

Aftalen får dog ikke virkning på udgifterne i 2019, og praktiserende fysioterapeuter bør derfor fortsat være opmærksom på, om deres egen udgiftsudvikling ligger for højt i forhold til den vækstmulighed, der er aftalt i den overordnede økonomiske ramme for 2019, som Danske Fysioterapeuter tidligere har skrevet om.

Aftalen forventes endeligt godkendt af RLTN den 27. september 2019.

Læs mere om udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi

Del eller udskriv artiklen
2 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jens Peter Vejbæk

    Kære John,
    Tak for din kommentar.
    Begrænsningen i hjælpepersonale er nu ikke en hovsa-løsning. Det var en del af aftalen om fornyelse af overenskomsterne, at mulighederne for at bruge hjælpepersonale på speciale 62 skulle begrænses ligesom den tidligere er blevet det på speciale 51, da rammen var ved at blive overskredet på dette speciale i 2016. Begrænsningen på speciale 62 skulle ske senest pr. 1. januar 2021, men kunne ifølge aftalen iværksættes tidligere, hvis der var tegn på, at den økonomiske ramme kunne blive overskredet. Og det er der jo desværre klare tegn på, når man ser på udgiftsudviklingen i 1. halvår af 2019. Så indførelsen af begrænsningen af hjælpepersonale pr. 1. februar 2020 er sådan set blot en følge af overenskomstaftalen.

    Jeg er enig med dig i, at vi ikke ved, hvor meget det virker på udgiftsudviklingen, da vi ikke har statistikker for, hvor meget hjælpepersonalet udfører. På speciale 51 faldt udgifterne ca. 3-4%, da vi indførte begrænsningen der, og vores bedste bud er således, at effekten vil være ca. den samme på speciale 62. Men vi ved det ikke, og ja, det kan sagtens være, at der bliver behov for andre udgiftsdæmpende tiltag senere hen.
    Problemet med den overordnede faste ramme er jo dybest set, at der kommer for mange nye patienter i forhold til, hvad kommunerne vil betale for. Jeg er helt enig med dig i, at rammen bør øges, når der kommer flere patienter. Det var jo det princip, som var gældende før overenskomstfornyelsen. Problemet var jo, at det var et ultimativt krav fra RLTN, at der fremover skulle være en fast ramme, der ikke automatisk stiger, hvis der kommer flere patienter. Ikke fordi der er et fagligt argument, men simpelthen fordi, at det er de penge der er. Danske Fysioterapeuter kunne konstatere i forhandlingerne, at vi måtte imødekomme dette krav, hvis vi fortsat ville have en overenskomst. Vi brugte meget tid i forhandlingerne på at få lagt nogle realvækstmuligheder ind. Og det vil vi også gøre næste gang, vi skal forhandle overenskomsten.
    Men realiteten er, at vi nu har en fast ramme, som ikke er stor nok til at indeholde alle de patienter, der naturligt vil have behov for vederlagsfri fysioterapi og derfor bliver henvist. Det problem har vi formentlig blot set starten af. Fysioterapeuterne kan ikke styre, hvor mange patienter, der bliver henvist til vederlagsfri fysioterapi, men fysioterapeuterne kan faktisk styre, hvor mange man tager i behandling under overenskomsten. Danske Fysioterapeuter vejleder om udgiftsudviklingen i forhold til rammen, og om hvordan fysioterapeuterne kan oprette en venteliste for patienterne. Der er ingen fysioterapeuter, der skal have dårlig samvittighed i forhold til patienterne. Det handler om, at rammen ikke er tilstrækkelig til at tage imod alle nye patienter i praksissektoren.
    Danske Fysioterapeuter kommer ud på SU-medlemmernes medlemsmøde i november og fortæller om udgiftsudviklingen i forhold til udgiftsrammen, og hvad man kan gøre.
  • john bødker Olsen

    Det overrasker mig at det slet ikke er nogle kommentarer til denne ændring.
    Hov der er ikke flere penge - vi laver lige dette om sådan uden videre....

    Enten bruger de praktiserende ikke hjælppersonale til § 62 patienter eller også er det små beløb det handler om ? - Jeg ved det ikke.
    Men hvis der er flere patienter der henvises - Det giver mere arbejde til fysioterapeuterne. Vi prøver på bedste vis at følge med det stigende behov. Bl.a. med hjælpe personale. Selvfølgelig stiger udgifterne. Det er jo klart.
    Så kan man da ikke skære i tilbuddet for at begrænse udgifterne....
    DER SKAL TILFØRES FLERE PENGE HVIS BEHOVET VOKSER-

    Hvis nu den tendens fortsætter hvad så... hvad er det næste der bliver skåret i...?
Indsend kommentar