Udgifter til vederlagsfri fysioterapi stiger kraftigt

De første tal for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i 2019 viser en stor stigning. Hvis udviklingen fortsætter, vil honorarerne blive sat ned.
Illustration: iStock

Nye tal for årets første tre måneder viser, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er vokset kraftigt. De samlede udgifter til speciale 62 er steget med 10,3% i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018.

Som en del af praksisoverenskomsten er det aftalt, at den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) må stige 2,8% i 2019, hvis det modsvares af stigende patienttal.  Hvis udgifterne vokser mere, end der er plads til i den aftalte ramme, betyder det, at honorarerne nedsættes tilsvarende året efter, så det offentlige samlet set ikke får en merudgift.

Konkret betyder det, at honorarerne for speciale 62 vil blive sat ned med 7,2% i 2020, hvis udgiftsstigningen for hele 2019 ender med at være 10,3%.

Den ekstraordinært store stigning skyldes dels en stigning i antallet af patienter og dels en stigning i udgiften pr. patient.

Danske Fysioterapeuter har skrevet til de praktiserende fysioterapeuter om den høje udgiftsudvikling. Endvidere vil udviklingen blive drøftet i Udvalg for praksisoverenskomster og med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere om udgiftsudviklingen

Del eller udskriv artiklen
5 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Janne Kock

    Jes Mogensen: Alle ydernummer-indehavere skal overholde landsgennemsnittet for, hvor mange ydelser den enkelte patient får. Der bliver lavet statistikker, som er tilgængelige for den enkelte ydernummer-indehaver. Hvorfor har vi ellers disse statistikker? Hvis landsgennemsnittet ikke overholdes, så risikere fysioterapeuten i sidste ende at skulle tilbagebetale honorar til sygesikringen. Derfor undrer det mig, at puljen er overskredet. Det kan skyldes, der er regioner, som ikke kontrollerer statistikkerne og advarer fysioterapeuter, som overskrider landsgennemsnittet. Det kan også skyldes, at landsgennemsnittet pr. patient er overholdt, men at den generelle tilgang af vederlagsfri er steget - måske af årsager, som jeg nævnte i mit tidligere indlæg her på tråden. I så fald bør de rette instanser handle i stedet for kollektiv afstraffelse.

    Nu savner jeg bare et svar fra fagforeningen om; skyldes overforbruget af honorar til vederlagsfri fysioterapi, at nogle giver flere ydelser pr. patient, end landsgennemsnittet tillader, eller er det alene antallet af vederlagsfri patienter, som er steget?

    Når DF på et tidspunkt svarer, så vil jeg også gerne bede DF svare på, hvor vi kan læse om ændringer i forhold til GLAD-konceptet?
    I konceptet indgår en indledende og afsluttende behandlingsydelse med registrering til fordel for forskning indenfor GLAD. Det er forskningsmidler, som dels trækker 60 procent af honorarer fra patienternes egen lomme, men også 40 procent af de midler fra sygesikringspuljen, som bør gå til behandling.
    Jeg ved, DF's holdning er, at forskningsmidler selvfølgelig ikke skal trækkes fra patienter og sygesikringspuljen - men har klinikkerne fået en officiel meddelelse om det?

    Vi bør alle sige til den enkelte patient, når de starter i et GLAD-forløb; at de er velkommen til at blive registreret i GLAD-registret, men at det koster dem det fulde honorer uden sygesikringstilskud. Efter vi informerer patienterne hos os, da har alle deltagere valgt ikke at blive registreret. Vi har også på dét område - undladt at æde af den fælles sygesikringspulje.
  • Jes Mogense

    For lige at rette en misforståelse, der er ikke nogen økonomisk ramme for de enkelte klinikker.
    Vi har en samlet ramme for alle fysioterapeuter i overenskomsten med RTLN/KL.
    Vi har med stort flertal stemt ja til at acceptere en ramme for §62 patienter, ved sidste overenskomstaftale.
    Det er som forventeligt det vi bliver ramt af nu, på grund af stigende patienttilgang.

    Når man så gennem flere år har givet mulighed for hård udnyttelse af ydernumrene vil det selvfølgelig kunne give udfordringer med at holde rammen.

    Vi må som samlet gruppe stå sammen om at finde en løsning, i stedet for at skyde på hinanden.
    Det er nødvendigt at vi prøver at holde igen med at tilbyde samme serviceniveau, som hidtil til de vederlagsfri patienter, når dem som betaler ikke længere ønsker det.
    Vi må om nødvendigt blive nødt til at give §62 pt. nogle ferieperioder, for at kunne give det tilbud som politikkerne ønsker af os.
  • Thomas Jensen

    Godt skrevet Janne.
    Det er jo helt forrykt, at vi skal straffes kollektivt, fordi nogle klinikker ikke overholder den økonomiske ramme.
  • Jette Jepsen Ottosen

    Jeg er helt på linie med Janne Kock: de fysioterapeuter, der har et overforbrug på VF §62 ydelser, skal rette ind ift land-og regionsgennemsnittene.
    Det er ikke retfærdigt at alle under OK skal straffes for andres uansvarlige adfærd!

  • Janne Kock

    Jeg vil hermed protestere imod, at klinikkerne bliver kollektivt straffet.

    På vores klinik har vi igennem årene haft konstant tilgang af vederlagsfri patienter. Årsagerne er dels, at naboklinikken ikke har handicapadgang, og dels at den kommunale genoptræning tager en meget stor del af den patientgruppe, som før gik hos os, hvilket er med til at presse de vederlagsfri ud af "deres butik". Kommunen kører blandt andet GLAD-hold for byens borgere - helt gratis - mens de jo betaler patientandelen, hvis de vælger os.

    Vores Borgmester har trods en del henvendelser ikke været lydhør overfor de konkurrenceforvridende - og set fra borgernes synspunkt - fantastiske tilbud.

    Vores klinik rettede i april i år henvendelse til Region Hovedstaden for at søge dispensation til at have ekstraordinært stor procentdel vederlagsfri blandt vores patienter. Svaret var blandt andet følgende:

    "Overenskomsternes kontrolbestemmelser begrænser ikke, hvor mange patienter I må behandle på hvert speciale. Kontrolbestemmelser kigger udelukkende på udgiften pr. patient inden for hvert speciale i forhold til regionsgennemsnittet. For speciale 62’s vedkommende bliver der også kigget på, om det gennemsnitlige antal normalbehandlinger pr. patient uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom er større end 4. Det er derfor ikke nødvendigt med en dispensation for at behandle flere patienter på speciale 62 end gennemsnittet i regionen."

    Vi åndede lettede op, for så behøver vi kun at tænke i udgift pr. patient. Her har vi i en del år overholdt landsgennemsnittet på følgende måde, som vi tydeliggør på vores hjemmeside: http://htfys.dk/?page_id=544

    Jeg mener dermed, at vi på klinikken har gjort alt, hvad vi kan for at overholde den økonomiske ramme på vederlagsfri fysioterapi.

    Derfor er min opfordring til klinikkerne, at alle forsøger at overholde den også - og lykkes det ikke, så synes jeg, det må være de klinikker, der ikke overholder den økonomiske ramme, som straffes enkeltvis og ikke kollektivt på landsplan.
Indsend kommentar