Udgiftsudvikling på speciale 62

Her kan du se udviklingen i udgifterne inden for speciale 62 samt de konsekvenser det har, når udgiftsrammen ikke overholdes. Udgifterne i de første 10 måneder af 2022 tyder på, at udgiftsrammen for 2022 vil blive overskredet, og at honorarerne derfor vil blive sat ned.

Udvikling i de første 10 måneder af 2022

Vi har fået tal for antal patienter og udgifter i januar-oktober 2022.

I denne oversigt kan du se udviklingen i antal patienter og udgifterne i forhold til rammen i perioden januar til oktober fra 2017 til 2022.

For perioden januar-oktober 2017 til 2022 er udgifterne steget med 12,2% (i faste priser), mens vækstmuligheden under rammen har været 8,1%. Udgifterne i januar-oktober 2022 ligger således 3,8% over den økonomiske ramme. Denne udvikling dækker over, at antallet af patienter er steget med 15,5%, mens udgiften pr. patient er faldet med 2,8% siden 2017.

Der er ikke tegn på, at der ligesom i 2021 kommer en coronabølge i november og december, som får betydning for aktiviteten.

Det kan være misvisende at sammenligne tallene med 2020, som på grund af corona ikke var en ”normal” periode. Endvidere kan det være misvisende at sammenligne tallene med 2019, hvor udgifterne lå for højt i forhold til den økonomiske ramme.

Det giver derfor et mere reelt billede af udviklingen, hvis man ser den siden 2017, idet de faktiske udgifter i 2017 er udgangspunktet for den økonomiske ramme for speciale 62.

Udgifterne til speciale 62 i forhold til den økonomiske ramme for 2021

Rammen for udgifterne i 2021 er opgjort til 1.028,9 mio. kr. (2021-priser). Udgifterne i 2021 var 12,2 mio. kr. svarende til 1,2% under den økonomiske ramme.

Udgifterne til speciale 62 i forhold til den økonomiske ramme i 2019 og 2020

Udgiftsrammen for 2019 var overskredet med 22,2 mio. kr. svarende til 2,2%. Særligt for 2019 gælder, at der ved overskridelse af rammen kun iværksættes tilbagebetaling for overskridelsen ud over 0,6%. Det betød, at honorarerne for speciale 62 vil blev reduceret med ca. 1,6% pr. 1. april 2020 og 1 år frem (i forhold til hvad de ellers ville have været). Den økonomiske ramme for perioden blev nedkorrigeret svarende til takstnedsættelsen.

I 2020 lå udgifterne 148 mio. kr. under den økonomiske ramme som følge af COVID 19.

Vejledning om udgiftsudvikling, ramme og ventetid

Overenskomstens parter har aftalt at følge med i udgifterne i forhold til rammen i månedlige opgørelser. Danske Fysioterapeuter har ifølge overenskomsten et aktivt medansvar for at give information og vejledning til de praktiserende fysioterapeuter med henblik på at bistå med at sikre, at udgifterne holder sig inden rammen.

Danske Fysioterapeuter har desuden, ifølge overenskomsten, til opgave at vejlede om, hvordan de praktiserende fysioterapeuter kan oprette ventelister, når der er tegn på, at den økonomiske ramme kan blive overskredet.

Se vejledning om håndtering af situationer med ventetid

Se FAQ om udgiftsudviklingen i forhold til rammen

Når kalenderåret er gået, bliver det opgjort, om udgifterne til speciale 62 har været større end den økonomiske ramme for det pågældende år. Hvis de har været større, bliver taksterne for speciale 62 sat tilsvarende ned pr. 1. april og 1 år frem. Der er således tale om en generel honorarnedsættelse. Rammen bliver reduceret svarende til takstnedsættelsen i det år, hvor taksterne er sat ned, og takstnedsættelsen åbner således ikke mulighed for at lave flere ydelser.

Den økonomiske ramme og konsekvenserne i form af takstnedsættelse ved overskridelse af rammen er en del overenskomstens økonomiprotokollat. Fastsættelse af en økonomisk ramme var et ultimativt krav fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne og svarer i øvrigt til, hvad der kendes fra andre praksisområder. Danske Fysioterapeuter foreslog under forhandlingerne, at tilbagebetalingskravet ved en overskridelse af økonomirammen blev fordelt mellem de klinikker, hvor udgifterne til specialet var steget mere end rammen giver mulighed for, men denne model blev afvist af RLTN.

For fysioterapeuterne vil en overskridelse af rammen samlet set betyde, at fysioterapeuterne laver flere ydelser til en lavere pris. Den samlede indtjening bliver ikke større, når man ser det over flere år.

Du kan se på din månedlige honorarspecifikation fra regionen (som du kan finde på sundhed.dk), hvor stor udgiften til speciale 62 har været på dit ydernummer de enkelte måneder.

Honorarspecifikationen bør også indeholde en opgørelse af udbetalte tilskud fra januar og til den aktuelle måned. Du kan sammenligne dine udgifter med den tilsvarende periode i tidligere år.

Hvis du vil se på, hvordan udgiften på klinikken har udviklet sig i forhold til udviklingen i den overordnede udgiftsramme, kan du sammenligne med 2017, da det er de faktiske udgifter i 2017, der er udgangspunktet for rammen. I perioden januar-oktober 2022 kan du lægge i alt 15,3% til klinikkens udgifter sammenlignet med samme periode i 2017 (de 15,3% fremkommer ved 8,1% aftalt realvækst mulighed i rammen og 7,2% i pris- og lønregulering af taksterne fra januar-oktober 2017 til 2022). Altså: hvis udgifterne til speciale 62 på klinikken i januar til oktober 2022 var mere end 15,3% større end udgifterne i januar til oktober 2017, er der tegn på, at klinikken stiger mere end de samlede udgifter vil kunne stige i forhold til rammen.

Alternativt kan du sammenligne klinikkens udgifter i januar-oktober 2022 med samme periode i 2021, da de samlede udgifter i 2021 lå tæt på rammen (1,2% under rammen). 

I perioden januar-oktober 2022 kan du lægge i alt 3,1% til klinikkens udgifter sammenlignet med samme periode i 2021 (de 3,1% fremkommer ved 1,2% vedrørende samlet underforbrug i forhold til den overordnede ramme i 2021 og 1,9% i pris- og lønregulering af taksterne fra januar-oktober 2021 til 2022). Altså: hvis udgifterne til speciale 62 på klinikken i januar til oktober 2022 var mere end 3,1% større end udgifterne i januar til oktober 2021, er der tegn på, at klinikken stiger mere end de samlede udgifter vil kunne stige i forhold til rammen.

Det afgørende for, at rammen overholdes, er, at udgifterne til speciale 62 ikke ligger for højt, når hele året er gået.

Du skal medregne de samlede udbetalte tilskud til speciale 62. Det vil sige, at du skal medtage udgiften til afstandstillæg, som ellers i nogle tilfælde ikke regnes med, hvis man har et omsætningsloft på sit ydernummer.

Ja, hvis I kan blive enige om det på klinikken, er det lige så godt, at lave opgørelsen af udgiftsudviklingen på speciale 62 samlet for klinikken.

Principielt set er ejere og lejere hver især selvstændigt ansvarlige for deres ydernummer, og vi skriver derfor til alle de praktiserende fysioterapeuter, men hvis man kan blive enige om at lave en samlet opgørelse for klinikken, er det også en mulighed.

Klinikkens kontrolstatistik viser den gennemsnitlige udgift pr. patient og afvigelsen i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolstatistikken siger ikke noget om, hvor meget klinikkens (eller dine) samlede udgifter til speciale 62 er steget, og det er det, som den overordnede udgiftsramme handler om (at de samlede udgifter til specialet ikke må stige).

Endvidere kan tallene for den gennemsnitlige udgift pr. patient pr. ydernummer (som stadig er indeholdt i det samlede materiale vedr. klinikkens kontrolstatistik) være helt misvisende i forhold til det reelle forbrug pr. patient, hvis der er flere fysioterapeuter (med hver deres ydernummer) inde over den samme patient på klinikken.

Konklusionen er, at du ikke kan bruge kontrolstatistikkens opgørelse af den gennemsnitlige udgift pr. patient til, at sige om stigningen i de samlede udgifter på klinikken er for høje, og klinikker som ligger ”lavt” i kontrolstatistikken kan sagtens vise sig at have en stigning i de samlede udgifter til speciale 62, som er alt for høj.

Udfordringen med overskridelse af den overordnede udgiftsramme skyldes, at der modtages for mange patienter i ordningen og ikke, at den gennemsnitlige udgift pr. patient er steget. Der vil naturligt være en vis variation i, hvad den gennemsnitlige udgift er på de forskellige klinikker, fordi der vil være en forskel på sammensætningen af patienter på klinikkerne.

Danske Fysioterapeuter har ifølge overenskomsten et aktivt medansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at de samlede udgifter holder sig inden for den økonomiske ramme. Når Danske Fysioterapeuter informerer løbende om udgiftsudviklingen i forhold til rammen, er det derfor et formål, at de enkelte fysioterapeuter får mulighed for at reagere og tilpasse deres aktivitetsniveau.

Som praktiserende fysioterapeut kan du ikke styre, hvor mange patienter, der bliver henvist til ordningen, men du kan styre, hvor mange du tager i behandling med tilskud under overenskomsten. Du kan bidrage til at overholde den samlede ramme ved at modtage færre patienter og/eller give patienterne færre behandlinger fremover. Du bør dog kun give patienterne færre behandlinger, hvis du fagligt vurderer, at patienten kan klare sig med færre behandlinger.

Da udgiftsrammen (og sanktionen) er kollektiv, kan du også bidrage til at overholde rammen, uanset hvordan dine egne tal ser ud. Danske Fysioterapeuter informerer om, hvordan du kan etablere en venteliste.

I forhold til fysioterapeutens handlemuligheder kan situationen vedrørende en overordnet udgiftsramme, der ser ud til at blive overskredet, sammenlignes med at have et individuelt omsætningsloft på sit ydernummer.

Hvis man f.eks. rammer det i december, er man berettiget til at sige til patienterne, at man ikke har mere kapacitet til at modtage dem i år. Patienten kan blive tilbudt fortsat behandling uden for overenskomsten mod fuld egenbetaling og vælge det.

Man skal selvfølgelig som fysioterapeut bestræbe sig på ikke at tage flere patienter i behandling end der er plads til, at de kan få behandling hele året, men det kan i praksis være svært at ramme. Særligt når man først får oplysningerne vedrørende udgiftsudviklingen i hele landet i forhold til udgiftsrammen på bagkant fra Danske Fysioterapeuter.

Du bør kun give patienten færre behandlinger (men stadig behandling), hvis du fagligt set vurderer, at patienten kan klare sig med færre behandlinger. Hvis du ikke vurderer, at patienten kan klare sig med færre behandlinger, må du sige til patienten, at du ikke længere har plads til at behandle patienten med tilskud overhovedet, i hvert fald i en periode.

Det er ikke i overensstemmelse med overenskomsten at opkræve fuld egenbetaling for f.eks. hver anden behandling i behandlingsforløbet (på klinikken). Hvis patienten vælger at supplere sin behandling hos dig med behandling på en anden klinik mod fuld egenbetaling, er det uden for din indflydelse og dermed ikke noget du skal bekymre dig om.

• Alle klinikker opfordres kraftigt til at sætte alle vederlagsfri patienter på pause fra behandling (inkl. behandling på hold) med tilskud i 2 uger sidst på året ud over klinikkens normale ferielukning. Patienten kan eventuelt tilbydes behandling uden for overenskomsten mod fuld egenbetaling resten af året. Formålet er overholde rammen for 2022, som det er aftalt i overenskomsten, og at undgå honorarnedsættelser til næste år.
• Alle klinikker opfordres kraftigt til at oprette ventetid for vederlagsfri fysioterapi og registrere denne på Sundhed.dk. Formålet er, at problemstillingen ikke opstår igen til næste år, og at det bliver tydeligt at den økonomiske ramme betyder, at der opstår ventetid.

Ja, klinikejer er via overenskomsten forpligtet til at registrere den aktuelle og forventede ventetid for klinikkens patienter for henholdsvis speciale 51 og speciale 62 på Sundhed.dk. Det følger af § 7, stk. 4 i overenskomsten. Oplysningerne skal opdateres mindst hver 2. måned.

Ja, du kan have forskellige ventetider. Der er tale om 2 forskellige overenskomster og 2 forskellige udgiftsrammer. Du har siden juli 2022 kunnet angive forskellige ventetider på Sundhed.dk for henholdsvis klinikkens speciale 51-patienter og speciale 62-patienter.

Du kan f.eks. sige, at overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fastsætter en ramme for de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Det vil sige, at der kan opstå ventetid for patienterne. Det kan også betyde, at de patienter, der kan klare sig med mindre behandling - i hvert fald i en periode - ikke kan få så meget behandling som tidligere.

Jeg havde meget gerne set, at rammen var større og gav mulighed for at modtage alle patienter med lægehenvisning, men politikerne har ikke ønsket en større ramme. Det er kommunerne, der betaler udgifterne til vederlagsfri fysioterapi.

Hvis du vil klage, skal du klage skriftligt inden for 6 uger over for den kommune, hvor du bor, eller direkte over for regionen. Klagen behandles af samarbejdsudvalget i den region, hvor klinikken ligger.

Se forslag til tekst til patienten om ventetid 

Se forslag til Erklæring om egenbetaling særligt vedr. speciale 62 patienter. Ventetid og behandling uden for overenskomsten 

Du kan f.eks. sige, at overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fastsætter en ramme for de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Det vil sige, at der kan opstå ventetid for de patienterne, der er i et behandlingsforløb, og for de patienter, der henvises som nye patienter til vederlagsfri fysioterapi.

Se forslag til tekst til lægen om ventetid

  • Danske Fysioterapeuter vil løbende informere de praktiserende fysioterapeuter om udgiftsudviklingen i forhold til den økonomiske ramme. 
  • Danske Fysioterapeuter arbejder løbende for at få forhøjet rammen, så den passer bedre til behandlingsbehovet. Danske Fysioterapeuter arbejder desuden for at få bedre styringsredskaber ind i overenskomsten, så klinikken fra årets start bedre kan planlægge, hvor mange patienter, der kan tages i behandling under overenskomsten.
  • Danske Fysioterapeuter vil løbende offentliggøre udtræk over registreret ventetid til speciale 62 på de enkelte klinikker (fra og med den registrerede ventetid for december).
  • Danske Fysioterapeuter vil desuden fortsat være i tæt dialog med diverse patientorganisationer om udgiftsudviklingen og vores udmeldinger til de praktiserende fysioterapeuter.
Del eller udskriv siden

Kontakt

Jens Peter Vejbæk

Chefkonsulent
3341 4608