Udgiftsudvikling på speciale 62
Udvikling januar til december 2024
De samlede udgifter for 2024 er opgjort til 1.101 mio. kr.
Rammen er opgjort til 1.123 mio. kr. Udgifterne ligger dermed 2,1% under rammen.
Den endelige opgørelse afventer, at regionerne fremsender opgørelse for, hvor meget der er opkrævet i tilbagebetaling vedr. f.eks. overskridelse af højestegrænser i 2024. Endvidere afventes svar på, hvor meget der samlet set er knækreduceret i klinikkernes honorartilgodehavender som følge af overskridelse af klinikkens knækgrænse.
Overenskomstens parter har dog været enige om, at det kan konkluderes, at den samlede udgiftsramme for 2024 er overholdt.
Udvikling 2023
I denne oversigt kan du se udviklingen i antal patienter og udgifterne i forhold til rammen i perioden januar til december fra 2017 til 2023.
Fra 2017 til 2023 er udgifterne steget med 12,7% (i faste priser), mens vækstmuligheden under rammen har været 9,7% (efter tillæg af 1,5% vedr. aftale med KL om økonomien i 2023). Denne udvikling dækker over, at antallet af patienter er steget med 15,7%, mens udgiften pr. patient er faldet med 2,5% siden 2017.
Ses alene på udviklingen fra 2022 til 2023 er antallet af patienter steget med 0,9%, de samlede udgifter er steget med 2,1% og udgiften pr. patient er steget med 1,2% i faste priser.
Overskridelsen af udgiftsrammen i 2023 er opgjort til ca. 2,7%.
Den endelige overskridelse er imidlertid lidt mindre, da parterne har fået en opgørelse af, hvor meget der er blevet tilbagebetalt i 2023 vedr. omsætningslofter, højestegrænser og øvrige tilbagebetalinger. Disse tilbagebetalinger fratrækkes udgifterne, inden den endelige opgørelse af rammen og dermed reduktion i honorarerne kan opgøres.
Den endelige reduktion af honorarerne vedr. rammeoverskridelsen i 2023 er dermed opgjort til 2,39%.
Honorarreduktionen på 1,9% vedr. overskridelse af 2022 rammen bortfalder pr. 1.april 2024, hvor den nye reduktion på 2,39% vil træde i kraft.
Det må vurderes som et positivt resultat, at rammeoverskridelsen for 2024 ikke blev større end 2,39% i lyset af, at vi efter årets første 2 måneder lagde ud med at ligge 11% for højt i rammen.
Vi har gennem året kunnet se, at rammeoverskridelsen blev mindre og mindre og selv i de sidste måneder af året (hvor der ellers er en længere periode, hvor den sidste måneds forbrug skal trække overskridelsen for hele perioden ned), fortsatte rammeoverskridelsen med at blive reduceret med ca. 0,8% pr. måned.
Den mindre overskridelse af rammen i 2023 må vurderes at skyldes følgende:
- Rammen for 2023 blev løftet med 1,5% via aftale med RLTN herom i maj 2023
- En relativ stor del af klinikkerne har generelt fulgt DFys’ anbefaling om gennem året at oprette ventetid for nye patienter og sikre, at udgifterne til speciale 62 ikke steg i forhold til 2022
- Den nye kapacitets- og styringsmodel er begyndt at virke, fordi klinikker, der ikke nødvendigvis har fulgt DFys’ anbefalinger om ikke at stige i omsætning på speciale 62, siden september 2023 har oprettet ventetid for nye patienter for at kunne nå at tilpasse antal patienter/omsætningen til klinikkens kapacitet i 2024.
Vejledning om udgiftsudvikling, ramme og ventetid
Overenskomstens parter har aftalt at følge med i udgifterne i forhold til rammen i månedlige opgørelser. Danske Fysioterapeuter har ifølge overenskomsten et aktivt medansvar for at give information og vejledning til de praktiserende fysioterapeuter med henblik på at bistå med at sikre, at udgifterne holder sig inden rammen.
Danske Fysioterapeuter har desuden, ifølge overenskomsten, til opgave at vejlede om, hvordan de praktiserende fysioterapeuter kan oprette ventelister, når der er tegn på, at den klinikkens kapacitet eller den økonomiske ramme kan blive overskredet.
Du kan orientere dig om den aktuelt registrerede ventetid ”live” på sundhed.dk under Find behandler [Find behandler - sundhed.dk]. Søg på Fysioterapeuter med tilskud ved henvisning, og afgræns f.eks. til regionen eller kommunen.
Se vejledning om håndtering af situationer med ventetid
Hjælp til at overholde klinikkens kapacitet
Klinikken kender fra 2024 sin kapacitet fra starten af året og skal derfor først og fremmest styre udgiftsudviklingen på klinikken ved at tage imod det antal patienter, der passer til klinikkens kapacitet over hele kalenderåret med den patientsammensætning og gennemsnitlig udgift pr. patient, der er på klinikken.
Danske Fysioterapeuter har i samarbejde med Fraktionen for Praktiserende Fysioterapeuter og Sektionen for Arbejdsgivere udarbejdet nogle værktøjer, der kan hjælpe klinikkerne med at sænke udgifterne og sikre overholdelse af den klinikkens kapacitet på den vederlagsfrie ordning. Ændringer i behandlingen af igangværende patienter skal altid være fagligt begrundet.
Der er udarbejdet en tjekliste, en tilhørende kvalitetsovervågningsplan og et dialogværktøj. Klinikken kan hænge tjeklisten op i frokoststuen, som en løbende reminder. Kvalitetsovervågningsplanen er sat i et skema, så klinikken aktivt kan arbejde med at sikre overholdelse af de enkelte initiativer på tjeklisten. Klinikken skal selv udfylde de vandrette felter i planen ved at udpege sig en ansvarlig for overholdelse, en form for relevant opfølgning m.v.
Dialogværktøjet kan hjælpe fysioterapeuterne i deres arbejde med at sikre effektive forløb for patienter i den vederlagsfrie ordning. Dialogværktøjet skal udelukkende ses som inspirationsmateriale og bør altid blive tilpasset den enkelte situation.
Hent kvalitetsovervågningsplan
Hent dialogværktøj (kræver log ind)
Se FAQ om udgiftsudviklingen i forhold til rammen
Når kalenderåret er gået, bliver det opgjort, om udgifterne til speciale 62 har været større end den økonomiske ramme for det pågældende år. Hvis de har været større, bliver taksterne for speciale 62 sat tilsvarende ned pr. 1. april og 1 år frem. Der er således tale om en generel honorarnedsættelse. Rammen bliver reduceret svarende til takstnedsættelsen i det år, hvor taksterne er sat ned, og takstnedsættelsen åbner således ikke mulighed for at lave flere ydelser.
Den økonomiske ramme og konsekvenserne i form af takstnedsættelse ved overskridelse af rammen er en del overenskomstens økonomiprotokollat. Fastsættelse af en økonomisk ramme var et ultimativt krav fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under forhandlingerne i 2018 om fornyelse af overenskomsterne og svarer i øvrigt til, hvad der kendes fra andre praksisområder.
For fysioterapeuterne vil en overskridelse af rammen samlet set betyde, at fysioterapeuterne laver flere ydelser til en lavere pris. Den samlede indtjening bliver ikke større, når man ser det over flere år.
Vi har den faste ramme, fordi det var et ultimativt krav fra RLTN i forhandlingerne i 2018. En fast ramme betyder, at rammen ikke længere reguleres automatisk, hvis der kommer flere patienter. Vi skal derfor nu aftale rammeforhøjelser for den kommende periode, når vi forhandler overenskomsten.
Alternativet til en fast ramme ville således være ikke at have en overenskomst. I den situation ville sundhedsministeren fastsætte en samlet ramme alligevel via en bekendtgørelse samt videreføre de gældende honorarer.
Det er sundhedsmyndighederne (kommunerne), som skal prioritere midler til vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren. Når rammen ikke er stor nok til at tage imod alle henviste patienter uden ventetid er det et udtryk for, hvordan sundhedsmyndighederne (kommunerne) prioriterer dette område under hensyntagen til deres økonomiske rammer i form af KL’s aftale med regeringen om kommunernes økonomi. Det gælder også for den seneste aftale om at forhøje rammen for 2023 med 1,5% og yderligere 0,75% om året i 2024-2026.
Vi må se sådan på det, at det er sundhedsmyndighederne der bestemmer, hvordan området skal prioriteres, og de praktiserende fysioterapeuter må levere behandling med tilskud i praksissektoren, som svarer til det, som myndighederne vil betale for, og ikke mere.
Vederlagsfri fysioterapi var det sidste praksisområde, der fik en fast ramme. Faste udgiftsrammer er således et vilkår for overenskomstområder i praksissektoren.
Fra og med 2024 skal regionen sende en månedlig kontrolstatistik, der bl.a. viser, hvordan de samlede udgifter til speciale 62 har været hidtil i året på klinikken som helhed. Kontrolstatistikken indeholder endvidere som bilag tilsvarende tal for de enkelte ydernumre på klinikken. Den månedsvise kontrolstatistik kan dermed bruges til at følge med i klinikkens samlede udgifter i forhold til kapaciteten. Afstandstillæg regnes med i klinikkens udgifter i forhold til kapaciteten.
Fra 2024 er indført en ny kliniknær styringsmodel, hvor hver enkelt klinik har fået tildelt en kapacitet pr. speciale. Den samlede kapacitet pr. speciale i hele landet svarer til udgiftsrammen + 2%. Hvis alle klinikker i gennemsnit anvender 98% af deres kapacitet, vil de samlede udgifter dermed svare til udgiftsrammen, når kalenderåret er gået. Nogle klinikker må forventes at gå lidt over deres kapacitet, mens andre klinikker formentlig vil lægge en ”sikkerhedsmargen” ind i forhold til deres styring af klinikkens samlede udgifter i forhold til klinikkens kapacitet.
Overenskomstens parter vil følge den samlede udgiftsudvikling i forhold til rammen, og hvordan kapacitetsmodellen virker. Under alle omstændigheder må den nye kliniknære styringsmodel vurderes at virke langt mere effektivt end den gamle model i forhold til at forhindre betydelige overskridelser af udgiftsrammen.
Danske Fysioterapeuter informerer om, hvordan du kan etablere en venteliste, så du kan styre, at klinikken har det antal patienter, som passer til klinikkens kapacitet.
Nye patienter kan blive tilbudt behandling uden for overenskomsten mod fuld egenbetaling og vælge det, indtil der bliver plads via ventelisten.
Man skal selvfølgelig som fysioterapeut bestræbe sig på ikke at tage flere patienter i behandling end der er plads til, at de kan få behandling hele året. Det er en del af overenskomsten, at igangværende behandlingsforløb fortsættes og ikke pauseres, selvom klinikkens udgifter overstiger kapaciteten (knækgrænsen) på klinikken.
Det er ikke i overensstemmelse med overenskomsten at opkræve fuld egenbetaling for f.eks. hver anden behandling i behandlingsforløbet (på klinikken). Hvis patienten vælger at supplere sin behandling hos dig med behandling på en anden klinik mod fuld egenbetaling, er det uden for din indflydelse og dermed ikke noget du skal bekymre dig om.
Det er heller ikke i overensstemmelse med overenskomsten, at patienten får en henvisning til almen fysioterapi (speciale 51) og får nogle af sine behandlinger på den, hvis patientens tilstand/problem berettiger til en henvisning til speciale 62.
- At klinikken tager imod det antal patienter, som passer til klinikkens kapacitet. Klinikkens ventetid registreres løbende (hver 2. måned) på Sundhed.dk. Det er muligt at tilbyde en patient, som står på venteliste, behandling mod fuld egenbetaling uden for overenskomsten.
- At der løbende sker en kritisk faglig vurdering af den enkelte patients behov og behandlingsforløb, herunder om patienten i højere grad kan opfordres til egentræning. Denne vurdering omfatter både behandlingsformen for den enkelte patient og behandlingsomfanget, og den finder altid sted på et fagligt grundlag. Vurderingen er særlig relevant, hvis klinikkens udgift pr. patient ligger over gennemsnittet i regionen.
Ja, klinikejer er via overenskomsten forpligtet til at registrere den aktuelle og forventede ventetid for klinikkens patienter for henholdsvis speciale 51 og speciale 62 på Sundhed.dk. Det følger af § 7, stk. 4 i overenskomsten. Oplysningerne skal opdateres mindst hver 2. måned.
Ja, du kan have forskellige ventetider. Der er tale om 2 forskellige overenskomster og 2 forskellige udgiftsrammer. Du har siden juli 2022 kunnet angive forskellige ventetider på sundhed.dk for henholdsvis klinikkens speciale 51-patienter og speciale 62-patienter.
Du kan f.eks. sige, at overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fastsætter en overordnet ramme for de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. De enkelte klinikker har fået tildelt en kapacitet som samlet set passer til den overordnede ramme. Det vil sige, at der kan opstå ventetid for patienterne.
Jeg havde meget gerne set, at rammen var større og gav mulighed for at modtage alle patienter med lægehenvisning, men politikerne har ikke ønsket en større ramme. Det er kommunerne, der betaler udgifterne til vederlagsfri fysioterapi.
Sundhedsministeren har den 5. november 2020 svaret således om vederlagsfri fysioterapi:
”Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.
Kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Hvis det ikke er muligt at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en privatpraktiserende fysioterapeut, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.”
Patienten kan således rette henvendelse til kommunen om det.
- Danske Fysioterapeuter vil sammen med RLTN løbende følge med i, at den nye kapacitets- og styringsmodel virker efter hensigten, som er at minimere risikoen for betydelige overskridelser af den økonomiske ramme.
- Danske Fysioterapeuter arbejder løbende for at få forhøjet rammen, så den passer bedre til behandlingsbehovet.
- Danske Fysioterapeuter vil desuden fortsat være i dialog med diverse patientorganisationer om udgiftsudviklingen og behovet for fysioterapi.
