Ny retningslinje gør op med tidligere praksis inden for respirationsfysioterapi

Det er ikke alle patienter indlagt med KOL, der har brug for respirationsfysioterapi til at hjælpe dem med at hoste eller støde sekretet op. En gennemgang af evidensen viser, at der ikke findes effekt af sekretmobilisering til patienter indlagt med KOL i forværring (exacerbation), hvorimod der ses positiv effekt hos patienter med KOL i den stabile fase.

Den samme manglende effekt ses også for patienter indlagt med pneumoni, mens man med fordel kan tilbyde patienter med bronkiektasier sekretmobilisering.

Det viser en helt ny klinisk retningslinje for respirationsfysioterapi til patienter med KOL, bronkiektasier og pneumoni, udviklet i Region Hovedstaden.

”Som noget nyt har vi i vores litteraturgennemgang adskilt behandlingen af patienter med KOL i forværring med patienter med stabil KOL. Det viser sig, at de to patientgrupper skal håndteres forskelligt.  Det har flere steder været normal procedure at tilbyde patienter med KOL i forværring fysioterapi med henblik på sekretmobilisering, ofte i form af en PEP-fløjte. Men det er ikke altid nødvendigt. Kan patienterne selv få sekretet op, er der ingen grund til at gøre andet end at opfordre dem til at hoste slimen op”, siger fysioterapeut, master i rehabilitering (MR) Linette Marie Kofod fra Hvidovre Hospital.

Hun har sammen med fysioterapeut, ph.d. Susan Warming været projektleder bag udviklingen af den nye retningslinje.

Der manglede viden om effekten

Det var oprindeligt ledelserne på regionens hospitaler, der ønskede at få undersøgt, hvilken evidens der er for respirationsfysioterapi generelt.  Baggrunden var de store forskelle på behandlingstilbuddet på hospitalerne og behovet for at sikre sig, at den behandling, der tilbydes, også har effekt.

Undersøgelsen skulle munde ud i en række anbefalinger i form af en klinisk retningslinje, der skal implementeres på regionens hospitaler.

En arbejdsgruppe styret af Susan Warming valgte som det første at fokusere på, om respirationsfysioterapi bør tilbydes til patienter med sekretproblemer og har gennemgået litteraturen på området.

Arbejdsgruppen har fundet 46 studier og 6 guidelines. Den overordnede kvalitet af studierne er lav blandt andet på grund af manglende blinding og afrapportering af randomiseringsprocedurer.

Respirationsfysioterapi har altid haft ry for at mangle evidens, men ifølge Linette Marie Kofod gav den nye fremgangsmåde i forhold til emnet nogle meget brugbare og konkrete resultater i forhold til sekretmobilisering.

”Nu ved vi for eksempel, at vi med vores teknikker kan flytte sekret i lungerne, og at dette ser ud til at have betydning for patienterne. Men vi erfarer også, at vi ikke pr. automatik skal tilbyde sekretmobilisering til patienter med KOL i forværring. Den ny viden betyder, at disse ofte svækkede patienter ikke bliver sat til noget, der ikke har effekt, og at vi samtidig kan bruge vores sparsomme ressourcer på for eksempel træning eller dyspnøhåndtering”, siger Linette Marie Kofod.

Generelt lyder anbefalingen, at plejepersonalet omkring patienter med sekret altid skal opfordre til stød og host. Desuden tilrådes tidlig mobilisering, herunder lejring og hvilestillinger.

Men mangler patienterne for eksempel hostekraft, er det selvfølgelig vigtigt, at fysioterapeuten lærer eller understøtter patienterne i de rigtige teknikker, understreger Linette Marie Kofod.

Arbejdsgruppen bag retningslinjen påpeger desuden, at det er vigtigt med lungerehabilitering, der har vist sig at have positiv effekt på en lang række vigtige områder i forbindelse med KOL og bronkiektasier.

Implementering

Fysioterapeuter fra alle regionens hospitaler har været med i arbejdsgruppen, hvilket er en stor fordel, når anbefalingerne skal implementeres i praksis.

”Men det er jo altid svært at ændre vaner og fjerne noget, man har gjort i mange år”, siger Linette Marie Kofod.

En af de store opgaver bliver ifølge Linette Marie Kofod og Susan Warming, at få retningslinjen ud til alle både relevante fysioterapeuter, sygeplejersker og læger, og at hospitalernes skriftlige vejledninger på området også bliver opdateret.

Retningslinje på hjemmesiden

Arbejdet med den nye retningslinje blev introduceret på Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2018, og Linette Marie Kofod og Susan Warming ved, at der er fysioterapeuter uden for Region Hovedstaden, der har ventet på den. De har derfor sørget for, at retningslinjen bliver tilgængelig på Danske Fysioterapeuters hjemmeside og Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapis hjemmeside.

Rapporten er på 81 sider og kan være en stor mundfuld at læse den hele. Men det behøver man heller ikke nødvendigvis, mener Linette Marie Kofod.

”De fleste kan i første omgang nøjes med at læse essensen af den. Der er to sider med en sammenfatning af anbefalingerne og de centrale budskaber, der med fordel kan studeres først. Har man så speciel interesse i patienter med bronkiektasier, kan man jo altid gå ind i rapporten og læse mere om baggrunden for anbefalingerne til denne patientgruppe”.

Klinisk retningslinje for respirationsfysioterapi