10 forskere giver deres videnskabelige vinkel på corona

Videnskabernes Selskab afholdt i sidste uge et webcastet symposium med ti førende forskere, der kom med nye, spændende videnskabelige vinkler på coronakrisen og dens betydning for os som mennesker og som samfund – og ikke mindst fremtiden for det hele.
Du har nu mulighed for at høre indlæggene fra et webbaseret symposium, hvor forskere fortæller om deres perspektiver på coronaepidemien. Foto: Videnskabernes Selskab, Lars Svankjær/Les Kaner/Thomas Szanto

Videnskabernes Selskab

Kommer vi i fremtiden til at udbyde mere telerehabilitering og holde flere zoom-møder, og hvilke konsekvenser har det, hvorfor rammer covid så forskelligt, og kan corona-epidemien lære os noget om adfærdsændringer? Få svar på disse og mange andre spørgsmål fra Videnskabernes Selskabs afholdte symposium om coronapandemien.

Selskabet havde i sidste uge inviteret ti førende forskere til at holde oplæg. De kom med hver deres videnskabelige vinkel på coronaepidemien, dens konsekvenser nu og i fremtiden.

Symposiet er en enestående mulighed for alle dem, der ønsker at gå dybere ned i nogle af de udfordringer, som pandemien har ført med sig.

De ti unikke oplæg varer 20 minutter hver og kan på nuværende tidspunkt overværes på Youtube.

Prioriteringer på intensiv

Professor i etik og retsfilosof Jesper Ryberg tager i sit oplæg et af de svære etiske dilemmaer op, som vi heldigvis er sluppet for i Danmark, nemlig at skulle prioritere, hvem der skulle og ikke skulle behandles på de intensive afdelinger.

For mens vi i Danmark klarede belastningen på sygehusene, førte epidemien til en overbelastning af sundhedsvæsenet i Sydeuropa. Alligevel rejser det under alle omstændigheder spørgsmålet om, hvordan vi i Danmark skal tackle det, hvis det i fremtiden bliver nødvendigt at prioritere mellem liv og død, når kapaciteten for intensivbehandling overskrides.

Superspreder

Professor i biocomplexitet Kim Sneppen kommer i sit oplæg ind på, om man kan forudsige, hvem der bliver superspredere, og om superspredning handler om, at visse personer med deres genetik og adfærd er gode til at sprede virus, eller om det er de store begivenheder, der ”skaber” supersprederen.

Overlæge og professor Bente Klarlund kommer ind på den ulighed, der er, når mennesker rammes af covid-19. ”For epidemien i Danmark blev kickstartet af skirejsende, men rykkede hurtigt til vestegnen”.

Epidemien rammer dem hårdt, der har kroniske lidelser. Hun kommer i sit oplæg ind på, hvad der afgør, om coronainfektionen bliver til en let forkølelse eller en dødelig sygdom.

Zoom-møder sparer ikke altid tid, fortalte professor Dan Zahavi. De virtuelle møder er dog en stor fordel i international samarbejde, kommenterede professor Liselotte Højgaard fra Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet. Foto: Videnskabernes selskab, Kristoffer Frøkjær.

Zoom-møder sparer ikke altid tid, fortalte professor Dan Zahavi. De virtuelle møder er dog en stor fordel i international samarbejde, kommenterede professor Liselotte Højgaard fra Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet. Foto: Videnskabernes selskab, Kristoffer Frøkjær.

Adfærdsforskere og psykologer på banen

Coronaepidemien har givet adfærdsforskere og psykologer et enestående materiale til at forske i, hvad der sker, når en hel befolkning udsættes for en ny trussel, og den skal ændre adfærd for at forebygge sygdom og død.

Professor Michael Bang Pedersen har set på danskernes måde at ændre adfærd på og fundet de faktorer, der gør, at man ændrer og fastholder den ændrede adfærd. Hans foredrag har også fokus på betydningen af en effektiv politisk kommunikation.

Hvad sker der med vores kommunikation, når vi går fra de fysiske møder til zoom- eller skypemøder. ”Vi mister den non-verbale kommunikation, kropsligheden og følelsen af nærvær”, fortæller professor Dan Zahavi. Han kommer ind på, hvorfor Zoom-møder eller telekonsultationer ikke nødvendigvis er at foretrække.

Du kan finde indlæggene fra symposiet på Videnskabernes Selskabs hjemmeside

Del eller udskriv siden
1 kommentarer