Der skal mere fokus på den kvalitative forskning

En artikel i det norske fagblad kritiserer den eksisterende naturvidenskabelige forskning for ensidigt at fokusere på måling af effekt. Der er brug for både i praksis og i forskning at afspejle det personlige, kontekstuelle og relationelle hos patienten, fysioterapeuten og i deres møde, lyder det.
Det relationelle og kontekstuelle i behandlingen har stor betydning. Der er derfor brug for et større fokus på den kvalitative forskning fremfor RCT-studier, mener den norske fysioterapeut Ingvild Teigen. Foto: iStock.

I den evidensbaserede praksis søges svar på, om en given behandlingstilgang har effekt eller ej. Men den traditionelle naturvidenskabeligt funderede forskning afspejler ikke det komplekse samspil, der har betydning i behandlingen af patienter.

Der skal derfor være mere fokus på betydningen af det relationelle og fysioterapeutens intuition og fantasi, skriver den norske fysioterapeut og specialist i psykomotorisk fysioterapi Ingvild Teigen i en artikel i det norske Fysioterapeuten.

Kritik af manglende evidens

Norsk Psykomotorisk Fysioterapi (NPMF) er gennem mange år blevet kritiseret for manglende videnskabelig dokumentation, også selvom der foreligger både ph.d.- og kandidatafhandlinger og kvalitativ forskning på området. Men den kvalitative forskning lever ikke op til kritikernes krav om at kunne generalisere resultaterne, skriver Ingvild Teigen i artiklen ”Bruk intuisjonen og fantasien”.

Problemet med evidensbegrebet er, at RCT-studier er de højest rangerede, og de bruges primært til at dokumentere behandlingsinterventioner og metoder og ser de personlige, kontekstuelle og relationelle aspekter som underordnede. Helt i modsætning til f.eks. NPMF.

Kvalitativ interviewundersøgelse

Ingvild Teigen gennemgår i sin artikel resultaterne af en interviewundersøgelse af tre norske fysioterapeuter med speciale i NPMF. De tre fysioterapeuter blev bedt om at kommentere en videooptagelse af et behandlingsforløb med NPMF udført at Aadel Bülow-Hansen, der har grundlagt den norske psykomotoriske fysioterapi.

De tre interviewpersoner finder, at Bülow-Hansen behandling afspejler et tredimensionelt syn på kroppen, hvor både biologi, erfaringer og relationelle færdigheder har betydning.

”Vi skal snakke med fingrene, vi skal se med hendene, og vi skal kjenne bevegelsene og vi skal gjøre bevegelsen selv”. Sådan formulerer Aadel Bülow-Hansen det grundlæggende i udøvelsen af fysioterapi ifølge Ingvild Teigen.

Vigtigt budskab

”Artiklen kommer med et vigtigt budskab, nemlig, at der er klare mangler ved den naturvidenskabelige biomedicinske forskning, der ikke afspejler den kliniske virkelighed. Der findes ikke standardmennesker og derfor er der ingen mening i at udvikle standarder for behandling”, siger Susanne Sternberg.

Hun er udviklingsansvarlig fysioterapeut på Aalborg Psykiatriske Sygehus, specialist i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi og har i mange år været bestyrelsesmedlem i Danske Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed.

Hun understreger betydningen af, at fysioterapeuter bliver mere kritiske. ”Vi skal ikke søge efter standarder, og vi skal ikke gå næsegrus efter den naturvidenskabelig forskning. Der er brug for en bredere tænkning, der rummer det hele”, understreger Susanne Sternberg.

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer