Covid-19: Flere kommuner omfattet af restriktioner

Sundhedsvæsenet holder fortsat åbent.

De restriktioner, der blev indført fra i går i en række kommuner, udvides nu til en større del af Danmark.

Selvom corona-restriktionerne nu strammes til yderligere kommuner, så har Sundhedsstyrelsen i dag meddelt Danske Fysioterapeuter, at sundhedsvæsenet fortsat holder åbent.

Det vil være de samme regler, der nu træder i kraft i en større del af landet.

Det betyder, at patienter stadig vil kunne modtage behandling i almen praksis, i kommuner, hos tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter mv.

Fysioterapeutiske ydelser på klinik, i bassin, ridehaller og fitnesscentre kan fortsætte, og patienter fra de berørte kommuner kan også modtage behandling i de omkringliggende kommuner, ligesom ansatte på sygehuse, plejehjem mv. skal fortsætte med at gå på arbejde, også selvom de bor i én af de berørte kommuner og arbejder i en anden.

De skærpede tiltag omfatter følgende dele af Danmark:

  • Region Hovedstaden (Bornholms Kommune undtaget)
  • Hele Region Sjælland
  • Hele Region Midtjylland
  • Vejle, Fredericia og Middelfart kommuner i Region Syddanmark
  • Større danske byer: Odense og Aalborg kommuner

Del eller udskriv siden
12 kommentarer