DSF: Behandling kun undtagelsesvist

Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) har set på den tilgængelige viden om COVID-19. På den baggrund anbefaler DSF, at der skal væsentlige og undtagelsesvise faglige og medmenneskelige argumenter for at udføre fysioterapeutisk behandling.

Dansk Selskab for Fysioterapi har gennemgået den viden, som er tilgængelig om COVID-19.

”Der er ingen tvivl om, at COVID-19 udgør en meget alvorlig sundhedsrisiko,” siger Lars Henrik Larsen, formand for Dansk Selskab for Fysioterapi, der understreger, at omfanget i Danmark reelt er ukendt på nuværende tidspunkt. Dette ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsens indsatser har fokuseret på indsatserne for alvorligt syge borgere fremfor test og opsporing af smittekæder.

Lars Henrik Larsen fremhæver, at smittespredningen er voldsom og dødeligheden betydelig, fordi sygdommen netop har så massiv udbredelse, at den potentielt kan ramme selv de brogere, vi passer bedst på. Helt almindelige kliniske aktiviteter udgør en væsentlig risiko for spredning af virus, og på den baggrund er vurderingen fra Dansk Selskab for Fysioterapi, at der skal ”væsentlige og undtagelsesvise faglige og medmenneskelige argumenter til, før det kan anbefales at udføre fysioterapeutisk behandling med væsentlig risiko for at medvirke til øget smittespredning”.

”Vi anbefaler fysioterapeuterne at køre efter et forsigtighedsprincip, så vi sammen kan undgå at medvirke til smittespredning”, siger Lars Henrik Larsen.

Læs anbefalingerne fra DSF her (pdf)

Se også vores temaside, hvor vi løbende samler alle vores informationer om coronavirussens betydning for jeres arbejdsforhold som fysioterapeuter

Del eller udskriv artiklen