Ny formand for Dansk Selskab for Fysioterapi

Bestyrelsen i Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) har konstitueret Gitte Arnbjerg som formand frem til generalforsamlingen i efteråret.

Efter næsten tre år som formand for Dansk Selskab for Fysioterapi har Lars Henrik Larsen valgt at trække sig.

Lars Henrik Larsen begrunder sin fratræden med udfordringer i samarbejdet med Danske Fysioterapeuter. ”Dansk Selskab for Fysioterapis bestyrelse har gennem alle årene oplevet store udfordringer i samarbejdet med Danske Fysioterapeuter. Det har betydet, at udviklingen af fagligheden begrænses, trods en stor og samlet indsats fra DSF og de faglige selskaber i fysioterapi. Dette kan jeg ikke længere stå model til, og jeg fratræder derfor formandsposten pr. 31. maj 2020. ”

Formanden for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht beklager, at Lars Henrik Larsen fratræder, og hun takker ham for den store entusiasme, han har lagt i arbejdet:

”Det er ikke Danske Fysioterapeuters oplevelse, at fagligheden begrænses, men derimod at vi sammen har lagt nye og fremadrettede spor ud for samarbejdet mellem DSF og Danske Fysioterapeuter. De spor skal vi fortsætte ud af. Det fortjener fysioterapeuterne og fysioterapien”.

Bestyrelsen i DSF mener fortsat, at en forankring af de faglige selskaber i DSF og et tæt samarbejde mellem DSF og Danske Fysioterapeuter vil udgøre den bedste strukturelle forudsætning for at sikre den stærkest mulige faglighed. Den nuværende næstformand Gitte Arnbjerg er fungerende formand og Lars Henrik Larsen fortsætter som næstformand frem mod den kommende generalforsamling i september.

Dansk Selskab for Fysioterapis hjemmeside

Del eller udskriv artiklen
29 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Kristian Thorborg

    Hej Lau
    Tak for svar. Det lyder ikke som om vi er vældig uenige.

    "Det første skridt i forhold til at løse et problem er at erkende, at man har et problem"

    Det er her vi er lige nu.

    Min vurdering omkring 5 års stilstand går udelukkende på hvad Dfys og DSF har præsteret. Det er muligt min melding er for hård, men den faglighed jeg deltager og bidrager til på Hvidovre hospital eller i DSSF sammenhæng, eksempelvis, skal vel ikke tælles med i Dfys og DSF's samlede opgørelse over faglige initiativer.

    Men her kan man kan jo starte med at spørge medlemmerne hvor meget faglighed de synes de får for deres DFys medlemskab?

    Dbh. Kristian


  • Jens Olesen

    Faglighed er at have en krystalklar - faglig vision og retning på - hvor man vil hen med sit faget. Og så sætte alle kræfter ind på, at sejle, i den retning - i stedet for indefra, at skyde processen i sænk, som i eksemplet med Dansk Selskab for Fysioterapi til fordel for politisk magtfastholdelse - hvem magthaverne så end er ;-)

    Fakta er at hele fysioterapifaget mister anseelse ved en sådan amatøragtig navigation. Samt spilder tid (5 år) og penge samt menneskelige ressourcer herpå. Wasa nåede vist nok ikke ud af havnen før den sank - det samme kan man måske sige om Danske Fysioterapeuters politiske manøvrer omkring DSF, som ikke tillader skibet; DSF, at sejle mod faglighedens land med sin egen kaptajn ved roret.

    God weekend til alle
  • Lau Rosborg

    Kære Kristian.
    Jeg kan godt lide din sammenligning med Wasa og du har ret, måske er konstruktionen DSF/DFys en ”dødssejler”. Wasa gik jo under fordi fundamentet (kølen) var voldsomt underdimensioneret og som sejler ved man jo, at intet er smukkere end når vind, strøm, sejl og ror går i ”sync”

    Jeg vil gerne som den første af os 24 fra de 2 bestyrelser inderligt undskylde, overfor dig og andre medlemmer, at vi ikke har fået dette samarbejde til at fungere optimalt, det burde kunne lade sig gøre. Jeg vil gøre alt for at det kommende samarbejde bliver så konstruktivt og transparent som muligt.

    Der hvor jeg er meget uenig hed dig er omkring, ”at fagligheden taber”. Her vil jeg godt sammenligne lidt med fodbold, helt eksakt Barcelona. ”Més que un club, mere end en klub”.

    Efter min mening er fagligheden mere end DFys og DSF.
    Faglighed er helt klart forskning, publikationer, uddannelse og udnævnelser. Og kigger man på de sidste 6 år har det jo været en rivende positiv udvikling, her taler tallene deres klare sprog

    Men faglighed er også frontpersonalet, de borgernære fysioterapeuter, som gennem de sidste 3 mdr corona-krise har navigeret ansvarligt, nervøst, innovativt, usikkert, klogt……….for rigtig mange er der ikke noget der hedder hjemmearbejdspladser bag en skærm. Det er både fagligt og modigt.
    Faglighed er ildsjæle og fagpolitikere der sparker døre ind hos politikere og embedsmænd på alle niveauer.
    Faglighed er ledelse, der skaber jobs i skadestuer, i psykiatrien, på klinikker…..
    Faglighed er fysioterapeuter der går sammen om at disrupte vores fag, for at få en dinosauer, som mig, til at tænke nyt.
    Faglighed er at udvikle podcasts, at opfinde walker, at starte fysskole op i Sierra Leone……

    Dette ikke skrevet for at underkende de faglige selskaber, de/vi laver et uvurderligt arbejde.
    Jeg ser mig selv som en faglig person, har daglig patientkontakt, har formaliserede samarbejder med praktiserende læger, speciallæger, specialafdelinger på OUH og med SDU. Jeg er mangeårigt medlem af 3 selskaber og 2 fraktioner, har prioriteret at være lyttende tilstede ved rigtig mange phd-forsvar, indsættelser ect

    Så hvis du læser en lettere indignation over opdelingen i faglig/ikke faglig og vi/de, så har du læst rigtigt :)

    Krøllen på halen er dog, at du måske har ret i at konstruktionen skal være anderledes, så har du noget konkret, giver jeg gerne en kop kaffe.


    Kære Peter.

    Svaret på dit spørgsmål er et stort rungende JA!
    Som jeg skrev til Kristian, så taler tallene deres klare sprog. Her kunne man formode at modsvaret ville være, ”så er det på trods af DFys HB inkompetence”.
    I de snart 6 år jeg har siddet i HB, har jeg kun mødt folk som brænder indædt for faget, det samme gælder DFS´s bestyrelse. Alle, uden undtagelse, vil faget det bedste.
    Jeg har ikke oplevet folk sidde der for personlig vinding.
    Jeg har været med til at arrangere 3 minifagfestivaller. Samarbejdet med de faglige selskaber har været fantastisk, så jeg kan love dig ,at det er ildsjæle i begge ”lejre”

    Til dit sidste spørgsmål.
    Selvom du har beskrevet mig som patroniserende, elitær og magtsyg, hvor jeg egentlig syntes det mere er overfladisk og jovial, tenderende til det naive ;) så syntes jeg at komplekse ting kan være svære, nøjagtig som det er at trimme en sejlbåd rigtigt.

    Med faglige hilsner
    Lau Rosborg
  • Kristian Thorborg

    Hej igen
    Ja, det er ret tydeligt at ingen rigtigt skal have klinket noget. Det gælder begge parter. Projektet omkring at oprette DSF er stadig en “dødssejler”. Jeg beskrev det for nogle år siden som et Wasa skib - flot ser det ud, men det kan ikke sejle. Har også tidligere angivet at ønsker, mål og økonomi for DSF slet ikke hører sammen.

    Det er dog ikke det værste. Det værste er at vi ikke vil indrømme dette over for os selv, og at vi hellere vil blive ved med at lade som om at det nok skal gå. Fagligheden fortsætter som den store taber - hvor er det trist - og hvor står vi stille herhjemme - på femte år. Hvor er lederskabet blandt de implicerede parter? Ingen ageren er også et valg. Er det virkelig det her vi vil. Ikke flere vand-metaforer herfra - men håber virkelig der nogen som tør vove pelsen og gøre noget.

    Faglig hilsen, Kristian
  • Jens Olesen

    Har et flertal i hovedbestyrelsen sat fagligheden i fokus siden afdøde formand Johnny Kuhr?

    Det synes ikke at være tilfældet.................efter min vurdering.

    Men det kan et flertal jo gøre på næste hovedbestyrelsesmøde og stemme for at give al faglig magt til Dansk Selskab for Fysioterapi og økonomisk betale herfor samt sende penge til aflønning af formand og sekretariat.

    Eller skal den rungende tavshed fra hovedbestyrelsens flertal forstås som et tilsagn om det modsatte?

    For helt ærligt hvor svært kan det være?
  • Bente A S Andersen

    Det er rigtigt, at Fysioterapeutens faglige redaktør havde oppe at vende med den nu afdøde formand Martin Josefsen, at de faglige selskaber kunne indgå i advisory boards, hvor det kunne være relevant. Imidlertid var også denne mulighed en ulønnet funktion for de faglige selskaber, som i forvejen både lagde og stadig lægger et stort frivilligt arbejde for at få selskaberne til at hænge sammen.
    På tidspunktet for forslaget arbejdede de faglige selskaber med at få en meningsfuld specialistordning på tegnebrættet i et samarbejde på tværs.
    Igen: hvis denne konstruktion - DSF -og DaFys - skal give mening i et samarbejde, må det være i et ligeværdigt samarbejde, hvor fagligheden og fagpolitikken vægtes ligeligt, både organisatorisk og økonomisk- og det sker ikke for nuværende pga organisationsstrukturen.
  • Jeanette Praestegaard

    Jeg er i forlængelse af mit indlæg d.d. blevet orienteret om, at Fysioterapeutens faglige redaktør gennem flere år aktivt har forsøgt samarbejde med de tidligere formænd fra DSF for at etablere et Advisory Board til Fysioterapeuten. Hensigten med et Advisory Board har været, at de enkelte selskaber blev inddraget i forhold til at sætte retning, perspektiver og mening for fagbladet.

    Jeg forstår, at der er flere eksempler på rigtig gode, vidensproducerende og –givende samarbejder, men også, at der er behov for at DSF og de faglige selskaber fortsat prioriterer invitationer til at understøtte redaktion for at få endnu mere god fysioterapi vist frem. Fysioterapeuten er en af dansk fysioterapis vigtige stemmer. Samarbejde går begge veje for at medlemmerne kan få de vigtige faglige og fagpolitiske nyheder.

    Jeg håber, at vi sammen kan se frem. At vi sammen kan finde en retning for fysioterapeuter, der giver mening og som udnytter det enorme potentiale professionen og den enkelte fysioterapeut besidder.

    Jeg tager således ideen om et (fx virtuelt) Advisory Board med til næste HB-møde i forhåbningen om, at dette kan drøftes, rammesættes og realiseres sammen med DSF’s bestyrelse og de faglige selskaber. Tager også en ide om et sekretariatsunderstøttet DSF-nyhedsbrev, hvor de faglige selskaber har sin egen plads og stemme, med til kommende møde.

    Tak for justeringen.

    Bedste hilsener
    Jeanette Præstegaard
  • Jeanette Praestegaard

    Det er en meget trist situation, vi endnu en gang står i.

    Det er med ærgrelse og beklagelse, at jeg erfarer, at Lars Henrik Larsen har valgt at trække sig som formand for DSF. Lars Henrik, og de mange andre faglige aktive i DSF, har ydet et stort fagligt arbejde, som er til gavn for professionen og for den enkelte fysioterapeut. Der er ingen tvivl om, at selskabernes faglighed er stor og stærk, hvilket giver grund til at se optimistisk på fysioterapeuters fremtid.

    De mange års tovtrækkeri mellem bestyrelsen i Dansk Selskab for Fysioterapi og formandsskabet i Danske Fysioterapeuter vidner derimod om mangelfuldt lederskab, som ikke formår at udnytte professionens og den enkelte fysioterapeuts potentialer. Fra min stol handler ledelse om, at kunne knuse problemer, udvikle fælles rammer, prioritere økonomisk, sætte mål, strategier og visioner, - ikke om at lade flere års vedblivende stridigheder stå til.

    Når jeg læser referatet fra dialogmødet d. 03.03.2020, hvor DSF’s bestyrelse, formændene for de 17 selskabers bestyrelser, DFys’s formand, næstformand og to regionsformænd har deltaget (læs: Hele HB var ikke inviteret), undres jeg over de fundamentale problemstillinger, som referatet henviser til: At DSF ikke sidder med i ’Fysioterapeuten’ eller ’CORPUS’ redaktionsudvalg virker meningsløst. At DSF ikke har mulighed for at annoncere kurser til DFys egne medlemmer, på lige fod med DFys’s faglige kurser virker meningsløst. At DFys udbyder faglige kurser, når DSF findes virker meningsløst. Det virker meningsløst at have brugt seks genstridige år på sådanne lavpraktiske problemstillinger, hvor vi i stedet kunne have udviklet langt mere faglighed og professionspolitiske strategier (fx officiel akkrediteret specialisttitel med tilhørende lønindplacering, udvikling af professorater inden for de kvalitative forskningsfelter, løfte kommunale og praksisudviklings- og forskningsopgaver). Også ærgerligt, at DSF ikke har sendt en sagsfremstilling til HB om ovenstående.

    Jeg savner et tillidsvækkende og imødekommende lederskab, hvor Danske Fysioterapeuters medlemmers interesser er i fokus, - uanset om man er medlem af DSF eller ej.

    Løsninger på ovennævnte lavpraktiske problemstillinger findes for mig at se i et dialogisk samarbejde, hvor man sammen reflekterer, tør udfordre vanetænkning og sædvanlig praksis. Et samarbejde, hvor man faciliterer til en kultur, hvor medlemmerne velkomment stiller kritiske spørgsmål og fremsætter løsninger. Også gældende for medlemmer, der sidder i DSF’s bestyrelse. Det er i dialogen, at nysgerrigheden, forståelsen og respekten for hinandens synspunkter udvikler sig, og skaber rum for at nye ideer kan udvikle sig til gavn for professionen og den enkelte fysioterapeut.

    Jeg deltager derfor med stor engagement i HB og andre diskussionsforum om, hvordan vi fremover kan organisere Danske Fysioterapeuter, hvor Dansk Selskab for Fysioterapi får et opdateret kommissorium med klart formål, rolle og funktioner, at vi udarbejder en klar organisationsplan, hvor beslutningshierarkier står tydeligt og at vi re-tænker den økonomiske understøttelse.

    Jeanette Præstegaard
    HB-medlem
  • Jes Mogensen


    Som Ole Andersen så rigtigt påpeger, ønsker alle tillidsvalgte det bedste for professionen og medlemmerne. Der kan så selvfølgelig være uenighed om metoderne. Det betyder ikke at det er i orden at beklikke hinandens hensigter og finde på øgenavne, som “politiske dinosaurer”.

    Repræsentantskabet er nødt til at se på organiseringen af foreningen med friske øjne og mod til forandring hvis man kommer frem til at det er nødvendigt.

    Personligt ser jeg det nuværende organisering, som starten på autonomi for DSF. Da vi vedtog at oprette DSF blev den nuværende organisering skabt som et kompromis mellem ingen ændring og fuld autonomi, ud fra et forsigtighedprincip om ikke at ødelægge de gode ting i den eksisterende struktur. Som jeg husker det var ideen at DSF på sigt ville udvikle sig til at stå på egne ben. Desværre ser udviklingen ud til at være gået for langsomt, nok grundet trægheden i et eksisterende system med langt i mellem muligheden for at tage afgørende beslutninger. (2 år mellem repræsentantskaberne og og måske ikke helt klare og skarpe nok forslag til ændringer).

    Vores organisering i Danske Fysioterapeuter for nuværende er for nuværende lidt af et miskmask, sat sammen af ændringer gennem årene på skiftende repræsentantskaber, som har stemt for ændringer til forbedringer i organisationen, som hver især har været fine men med tiden kommer til at modarbejde hinanden.

    Eksempelvis:

    Vi har en fagpolitisk del indeholdende en faglig afdeling, hvorfor er den ikke flyttet til DSF?

    DSF som vil være et fag-fagligt fyrtårn, som det selvfølgelig skal være, har 4 fraktioner under sig, som er helt fagpolitiske organer, de hører naturligt til i den fagpolitiske del af Danske Fysioterapeuter.

    Ved siden af det har vi oprettet nogle såkaldte sektioner, som blev oprettet for at skabe ordnede forhold i Praksissektoren, med mandatet at få lavet kontrakter. Nu prøver de at redefinere sig og skabe en organisation i organisationen, hvor vi i forvejen har diverse forhandlingsudvalg til at vare overenskomstforhandlinger.


    Jeg synes det er vigtigt at det nye repræsentantskab bliver helt klar på, hvilke udfordringer vi som Fysioterapeuter og profession står over for, og hvordan vi skal organisere os for at vi bedst muligt kan møde udfordringerne i samarbejde.

    Jes Mogensen
    Region Hovedstaden
    Best. Medl.
  • Ole Andersen

    Vi ønsker alle det bedste for vores fælles profession og har brug for klarhed, når det gælder den fagpolitiske organisering. Set fra vores selskabs perspektiv, så er det stærkt utilfredsstillende at se, at dem som er valgt til at ”administrere” en profession med næsten 16.000 medlemmer, nu igennem flere år, ikke har fået styr på samarbejdet mellem fagforeningen Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi.

    Skal professionen være stærk udadtil, så skal den også være stærkt organiseret internt. Proforma ægteskabet mellem fagforeningen og selskabet har aldrig fungeret, og det kan professionen og de mange medlemmer ikke være tjent med. Der er brug for, at der én gang for alle kommer en afslutning eller brugbare organisatoriske løsninger på dette område.

    På vegne af Dansk Selskab for Akupunktur
Se flere
Indsend kommentar