Processen om repræsentantskabsmødet

Hovedbestyrelsen har evalueret processen omkring udskydelse af repræsentantskabsmødet. Plads til forbedring af især kommunikationen, lyder en af konklusionerne.
Repræsentantskabsmøde 2018. Foto: Jens Wognsen

2020 har på mange måder været et udfordrende år. Det har også kunnet mærkes i forbindelse med Danske Fysioterapeuters repræsentantskab, som skulle have været afholdt fysisk i november, men derefter først blev aflyst og nu er indkaldt som et virtuelt møde den 6. januar.

Hovedbestyrelsen har evalueret processen for at lære af forløbet. Der er plads til forbedring af kommunikationen og så bør vedtægterne ændres, så de rummer muligheden for virtuelle møder, når fysiske møder ikke kan lade sig gøre.

Fornuftigt at mødes?

Diskussionen starter allerede før, at det fysiske møde, der skulle have været holdt 6. november, måtte aflyses. Det handlede især om, hvorvidt det var ansvarligt at ville holde mødet fysisk.

Der er ikke i vedtægterne mulighed for at holde mødet virtuelt – og der er tradition i Danske Fysioterapeuter for at vægte mødet og samtalen højt.

Hovedbestyrelsen henholdte sig derfor til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, som gav mulighed for at holde mødet. Men den mulighed forsvandt, da mink-problematikken ændrede situationen fundamentalt og nedlukningen den 5. november af 7 kommuner i Region Nordjylland gjorde et fysisk møde to dage senere umuligt.

Konkret betød nedlukningen, at en repræsentant og en suppleant fra Nordjylland ikke ville kunne deltage i mødet. Hovedbestyrelsen understreger, at det er et afgørende princip, at repræsentanter er stillet lige – og at det derfor ikke var muligt at afholde mødet uden disse nordjyske deltagere.

Et virtuelt møde

Hovedbestyrelsen forsøgte så at få repræsentanternes tilladelse til at holde mødet virtuelt. Foreningsjuraen tilsiger, at det kræver alle repræsentanters tilslutning. Det er omkring her, at hovedbestyrelsen selv peger på, at kommunikationen haltede. For stod det klart for repræsentanterne, hvad de sagde ja eller nej til?

Det følger af vedtægterne, at hovedbestyrelsen er forpligtet til at gøre alt for, at repræsentantskabsmødet bliver afholdt.

Konkret betød det, at da nogle repræsentanter sagde nej, måtte hovedbestyrelsen indkalde igen – og igen stille repræsentanterne samme spørgsmål om tilladelse til at holde mødet virtuelt. Det gav anledning til at nogle medlemmer mente, at det var udemokratisk på den måde at presse repræsentanterne.

Ufravigeligt krav

Hovedbestyrelsen understreger, at repræsentantskabet er Danske Fysioterapeuters højeste myndighed. Det er et ufravigeligt krav i vedtægterne, at man skal afholde ordinært repræsentantskabsmødet – og det betyder, at alle medlemmer af hovedbestyrelsen har pligt til at sørge for, at mødet bliver afholdt. Det kan udskydes, hvis det er umuligt at afholde mødet – men kun til det øjeblik, hvor det bliver muligt at mødes igen.

Derudover ville en manglende afholdelse stille Danske Fysioterapeuter i en situation, hvor hovedbestyrelsen kun ville have mandat til at ”holde lyset tændt” i foreningen, men ikke at træffe beslutninger. Det kunne få uoverskuelige konsekvenser – for eksempel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, der for alvor starter efter årsskiftet.

Der har i processen blandt nogle været en forståelse af, at vi ”bare” kunne udlade at afholde repræsentantskabsmødet, fordi der er indkaldt til et ekstraordinært i foråret. Den tilgang ville være i direkte modstrid med Danske Fysioterapeuters vedtægter – og i øvrigt give alle de ovenfor beskrevne udfordringer.

Kontakt til repræsentant

Der har i debatten på blandt andet fysio.dk været nogle, der mener, at det er problematisk, at der er taget kontakt til en repræsentant, der umiddelbart ikke ønskede at godtage et virtuelt møde.

Efter at pågældende repræsentant havde fremsendt en mail til formanden, blev vedkommende kontaktet af et hovedbestyrelsesmedlem, og de tog en snak om situationen og konsekvenserne af ikke at afholde mødet virtuelt – herunder ikke mindst, at det fortsat er uvist, hvornår et fysisk møde kan lade sig gøre.

Denne nærmere uddybning af omstændighederne førte til, at den pågældende repræsentant godtog forslaget om at holde mødet virtuelt.

Et flertal af hovedbestyrelsen mener*, at det er helt legitimt at klargøre konsekvenserne – herunder dels risikoen for de overfor beskrevne konsekvenser, dels det helt lavpraktiske, at vi så som hovedbestyrelse er forpligtet til at indkalde igen. Og igen. Indtil der enten var opnået konsensus om at holde mødet virtuelt – eller det igen bliver muligt at afholde mødet fysisk. Derfor er ordet ”afstemning” misvisende og en fejl i vores kommunikation, da der netop kun kan træffes beslutning ved konsensus.

Ærgerlig oplevelse

Der er enighed i hovedbestyrelsen om, at det er ærgerligt men forståeligt, at nogle medlemmer har oplevet, at processen skulle mangle demokratisk legitimitet. Det har været en kaotisk proces, fordi forudsætningerne ændrede sig flere gange undervejs – og det har gjort det svært at kommunikere på en måde, der sikrede, at medlemmerne havde indsigt i, hvor processen var på et givet tidspunkt.

Men hovedbestyrelsen understreger også, at den hele tiden har forsøgt at holde sig til vedtægterne – også når de ikke direkte tog højde for situationen. Andre faglige organisationer har afholdt virtuelle repræsentantskabsmøder uden at bede repræsentanterne om lov. Men det har hovedbestyrelsen afvist, fordi den ikke mener, det ville være i overensstemmelse med ånden i vedtægterne.

Hovedbestyrelsen deler opfattelsen af, at processen ikke har været optimal. En del af løsningen bliver formentlig, at hovedbestyrelsen fremsætter et forslag til Repræsentantskabet om at kunne afholde repræsentantskabsmøder virtuelt – men kun når der er tvingende grund til det. Udgangspunktet skal altid være at mødes fysisk.

Ikke desto mindre bør det indføres som mulighed. For hovedbestyrelsen er enige om, at hele formålet med vedtægter er det modsatte af at skabe usikkerhed – de skal tværtimod sikre, at der er kendte og faste spilleregler, så det er tydeligt for alle, hvilke regler beslutninger er truffet efter.

* Flertallet bestod af Tina Lambrecht, Brian Errebo-Jensen, Tine Nielsen, Stine Bøgh Pedersen, Gitte Nørgaard, Kirsten Ægidius, Lau Rosborg, Lisbeth Schrøder, Ruben Fjord Bredholt og Sanne Jensen. Mindretallet bestod af Jeanette Præstegaard og Mathias Holmqvist.

Se indkaldelse, forslag mv. til repræsentantskabsmødet

Del eller udskriv siden
3 kommentarer