Revideret notat fra Sundhedsstyrelsen om kritiske funktioner

9. november 2020

Bemærk, at du er landet på en historisk artikel. Definitionen af kritiske funktioner under de aktuelt skærpede restriktioner i Region Nordjylland er ikke de samme, som Sundhedsstyrelsens retningslinje fra foråret.

Hele sundhedsvæsenet er defineret som kritisk funktion i Region Nordjylland og skal derfor holde åbent.

Læs mere om den aktuelle situation i Nordjylland


Nyhed fra 2. april 2020

Sundhedsstyrelsen har med sit nye notat lyttet til behovet for stærkere vejledning i fortolkningen af begrebet ”kritisk funktion”.

Formålet med retningslinjerne har stadig til formål frigive ressourcer i sundhedsvæsenet til at varetage COVID-19 relaterede opgaver og mindske smittespredningen.

I det reviderede notat understreges, at der altid skal ske en konkret individuel faglig vurdering af, hvad der er kritisk for den enkelte patient/borger. Notatet understreger også, at langvarig udsættelse af en ikke-kritisk behandling kan medføre, at den bliver kritisk, og her nævnes specifikt, at det gælder for genoptræning og rehabilitering. Det betyder, at der skal ske en løbende faglig revurdering af kritiske/ikke-kritiske funktioner for de enkelte patienter/borgere.

Endelig understreger notatet, at hvis man ikke kan leve op til de skærpede krav for at mindske smitten f.eks. grundet fysiske rammer, herunder skærpede hygiejneforanstaltninger ift. rengøring, manglende værnemidler eller manglende oplæring i brug af værnemidler, så skal den kritiske funktion ikke finde sted.

Kritiske funktioner i sundhedsvæsenet skal opretholdes

Notatet understreger flere gange de to formål: At frigive ressource til COVID19-opgaver og at mindske smitterisikoen. Det er derfor disse to hensyn, der skal vurderes, når man ser på de kritiske funktioner. I notatet hedder det, at mange funktioner i sundhedsvæsenet er kritiske ift. at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Nedlukning af disse kritiske funktioner skal derfor kun ske ved et tvingende behov for at frigøre kapacitet til varetagelsen af et forøget patientvolumen med COVID-19, eller hvor nedlukning skønnes nødvendig for at reducere smitterisikoen.

Endelig hedder det, at unødig nedlukning af kritiske funktioner kan have stor betydning for både enkelt individers sundhed såvel som folkesundheden.

Det reviderede notat fremhæver ledelsesretten, når der lokalt og konkret skal træffes beslutning om hvorvidt en kritisk funktion skal udsættes.

Sundhedsstyrelsen har samtidig svaret Danske Fysioterapeuter på, hvorvidt fysioterapeuter helt skal afholde sig fra at være i fysisk kontakt med patienterne. Det er ikke tilfældet, for der skal kunne foretages behandling af kritiske funktioner. Det er derfor i lighed med tidligere udmeldinger fra Danske Fysioterapeuter vigtigt at vurdere hver enkelt patient selvstændigt og løbende.

Notatet vedrører såvel sygehusansatte, kommunalt ansatte, praktiserende – med andre ord alle autoriserede sundhedspersoner og derfor også fysioterapeuter.

Den reviderede retningslinje varer til og med juni 2020. Sundhedsstyrelsen vil informere om ophævelse af rammer, når det er relevant.

Læs retningslinjen fra Sundhedsstyrelsen: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19

Del eller udskriv siden
35 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Kim Schousboe

    Kære Lars Kristensen,

    https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Almen-praksis-og-speciallaegepraksis-skal-oege-deres-aktivitet-efter-paaske

    I den retningslinje du henviser til, står der følgende i vejledningen:

    "I forbindelse med at almen praksis og speciallægepraksis igen skal varetage den vanlige aktivitet, er det væsentligt, at der fokuseres på at minimere smitterisikoen. De praktiserende læger skal derfor anvende telefon- og videokonsultationer så meget som muligt, frem for at patienterne møder fysisk op i klinikken. Derudover skal de anvende værnemidler i det omfang, det skønnes nødvendigt. Retningslinjen lægger bl.a. op til, at den praktiserende læge kan anmode visse patientgrupper om at bære maske, fx hvor der er tvivl, om patienten kunne have symptomer på COVID-19. Lægen kan også selv anvende maske, hvis der er tvivl".

    Der skærpes altså på værnemidler og minimeres i fysisk kontakt med fortsat anvendelse af telefon- og videokonferencer.

    Derudover må man vel mene, at der er forskel på smitte/spredningsriskoen set i relation til en obs. pro cancer og et hold i ryggen.

    Mon ikke at vi i denne situation overvurderer vores fags vigtighed set i lyset af risikoen for at coronavirussen igen blusser op i samfundet?

    De bedste hilsner
    Kim Schousboe
  • Lars Kristensen

    Kære alle
    Der er lige kommet en ny retningslinje fra SST om at almen praksis og speciallægepraksis skal øge deres deres aktivitet efter påske. Er der en ny retninglinje for fysioterapipraksis på vej??? Hvis ikke, var det måske en ide for Danske fysioterapeuter, at lægge pres på SST for at få øget aktiviteten i fys praksis, jeg har lidt svært ved at se forskellen mellem risikospredning i almen praksis og fys praksis.
  • Anders Christoffersen

    Kære Tina
    Det lyder rigtig godt - på forhånd tak for kampen 💪
    Mvh Anders
  • Tina Lambrecht

    Kære Anders Christoffersen,
    det korte svar ja der arbejdes på politisk at løfte kompensationen, men ikke nogen afklaring af det.
    mvh Tina Lambrecht
  • Anders Christoffersen

    Enig med John Bruun:

    Som udgangspunkt lyder det flot at omsætningen dækkes med optil 23.000.

    Men hjælpepakkerne ser ikke ud til at hjælpe den selvstændige indlejer nævneværdigt, da man ikke ser på hvad den enkelte normalt tjener. Det der ville hjælpe ville være en hjælpepakke hvor den faste lønudgift hos den selvstændige indlejer blev dækket med en procentsats og med f.eks. et loft der er højere end de 23.000 - f.eks. 30000 som der ses i andre lønkompensationspakker.

    Hvis en privatøkonomi er stramt spændt for og afhængig af en selvstændig fysioterapeuts normale indtægt vil de 23.000 før skat svare til dagpengesatsen når den obligatoriske PFA indbetaling/forsikringer er trukket. Resten af privatøkonomien må dækkes via lån/kredit i Banken hvis f.eks. Ægtefællen bliver fyret og ryger på dagpenge. (Den kan blive kedelig 😫)

    Er en bedre kompensation for den selvstændige indlejer noget der ser ud til at lykkes i dialogen med politikkerne DF? arbejdes der på det?
  • Karen Langvad

    Kære Stefan

    Tak for dine spørgsmål.

    I forhold til pensionsindbetalinger: Både PKA og PFA har meddelt os, at selvstændige fysioterapeuter kan vælge at sætte indbetalingerne til pensionsordningerne i bero, samtidig med at de for den enkelte aftalte forsikringsdækninger bibeholdes. Se hvordan på disse links https://www.pka.dk/aktuelt/seneste-nyt/2020/covid-19-du-kan-satte-pensionsindbetalingerne-pa-pause/ og https://pfa.dk/companies/fysio/.

    Danske Fysioterapeuter har valgt ikke at bede om at sætte de obligatoriske indbetalinger til PFA, som sker i henhold til praksisoverenskomsten, i bero – typisk kr. 250 eller kr. 1.250 før skat. En sådan aftale vil kun kunne indgås for samtlige praktiserende fysioterapeuter under overenskomsten, og altså også for dem, der ikke måtte ønske at blive sat i bero. Der har været meget få medlemmer, som har efterlyst sådan en løsning.

    I forhold til dit spørgsmål vedr. kontingenter, så afventer punktet en formel drøftelse på det kommende hovedbestyrelsesmøde.

    Fortsat god dag og god påske.

    Karen Langvad
    Direktør
  • Stefan Kragh

    Nu er det efterhånden nogen tid siden diverse forslag blev bragt i spil vedr. lempelser af alt fra kontingentet til arbejdsgivergebyret etc. Har der været drøftelser og evt truffet beslutning herom? I samme boldgade kunne en dialog med PFA ligge vedr. midlertidig ophør af personlige pensionsindbetalinger uden tab af de forsikringer der ligger i forlængelse af den årlige pensionsforpligtelse, e.g. tab af erhvervsevne etc.
    Med udsigten til regeringens lønkompensation på 23.000 kr. udbetalt før skat, så vil et midlertidigt ophør af pensionsindbetalinger procentuelt, være et stort løft.
  • John Bruun

    Her kommer lige et konkret eksempel til dem der antyder at vi på klinikkerne bare behandler videre for at sikre økonomien.
    Jeg er klinikejer, har sendt 17 ansatte fysser, sekretærer, pedel og rengøring hjem med fuld løn. Jeg har 6 indlejere som opretholder et akut beredskab. Indlejerne har delt dagene mellem sig og i sidste uge har de tilsammen haft 29 behandlinger. Der skal noget af en tosse til at påstå det er for økonomiens skyld.
    Jeg har fuld tillid til at de forskellige hjælpepakker redder klinikkerne, jeg er mere bekymret for om den selvstændige indlejer får nok i kompensation.
    Jeg har flere gange regnet på hvor meget en indlejer skal have udbetalt for at få det samme i løn som f.eks en lærer og det viser sig at de skal have op mod 50000 kr i provision for at lønnen er sammenlignelig, derfor syntes jeg at kompensationen er lidt for lav.
  • Sanne Jensen

    Kære Kim.

    Medlemshenvendelser:
    Når Sille beder medlemmerne om at ringe ind, er det for at de kan få specifik rådgivning på netop deres problemstilling, der er ikke noget hemmeligt eller fordækt i det.
    I forhold til medlemsspørgsmål kan der være en bestemt patient som fysioterapeuten tænker på og det er umuligt at svare på om “sclerose patienter” skal have behandling, for de er som patientgruppe ikke ens, så hele tiden er det vores unikke kendskab til vores egne patienter der skal i spil her.

    Værnemidler:
    Jeg forstår medlemmernes utryghed ved manglende værnemidler og det er foreningen bevidste om.
    Men Danske Fysioterapeuter kan ikke ringe til myndighederne og reservere plads ved pressekonferencer. Vi må acceptere at store forbund på plejeområdet og lægeområdet Lægeforeningen, FOA og DSR bliver budt med ind og løfter sagen på alles vegne. Der findes mange faggrupper som er utrygge i det her, hele det pædagogiske fagområde har også mange medarbejdere på bosteder og lignende som er mindst lige så utrygge som alle andre, men hverken pædagoger eller fysioterapeuter vil blive holdt udenfor en fælles løsning/ fælles anbefaling på værnemiddel-området.
    Indtil videre anbefales det ikke at man bærer værnemidler medmindre der er mistanke om at patienten/borgeren er smittet, dvs du ser ikke patienter og fysioterapeuter i praksis hvor der bæres mundbind, visir, handsker og special heldragt. Hvis patienterne er smittet/mistanke om smitte, så siger anbefalingerne helt klart at de IKKE skal komme på klinikken.

    Denne dot findes på side 5
    Information ved bookning af konsultation mv. i forhold til ikke at fremmøde ved
    symptomer på COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed, ånde-
    nød). Ligeledes informationer på indgangsdør til klinik mv.

    Udstyret omtalt ovenfor er forbeholdt det personale der behandler indlagte corona patienter på sygehuset og i landets kommunale pleje.

    Indtil videre har jeg ikke hørt om fysioterapeuter, der er blevet bedt om at udøve fysioterapeutisk behandling af coronasmittede patienter hver kommunalt eller i praksis.
    De fysioterapeuter der i øjeblikket arbejder i plejen pga corona situationen er sidestillet med plejepersonalet og der findes en guide på SST hjemmeside ang værnemidler

    https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/hvordan-skal-plejepersonale-forebygge-smitte-med-covid-19_

    Men det er jo netop her der pågår diskussioner i øjeblikket, så vi må hvad det ender med.

    Mvh. Sanne Jensen.
  • Lau Rosborg

    Kære alle.
    Jeg er meget enig med Morten Graversen og Tine Hasselbrinck. Vi har vores autorisationsansvar og det skal vi kunne håndtere. Vi skal vurdere, resonere og agere. Og i langt størstedelen af tilfældene vil vores ageren i praksis være at udsætte behandlinger, lave telefon- eller videokonsultationer, eller sende skriftlige vejledninger. Og i de ganske få tilfælde, hvor der er behov for fysisk konsultation efter en grundig samtale, vil man følge alle retningslinjer for hygiejne, få informeret samtykke, journalisere, evt vurdere sammen med patientens læge.
    Jeg har talt med rigtig mange klinikker og alle er meget forsigtige, hvis de overhovedet er åbne.
    Så jeg mangler også at se eller høre om de klinikker der behandler bare 10% af den tidligere behandlingsmængde.
    Vi er opmærksomme og patienterne er opmærksomme, så det kommer helt naturligt.

    Kære Kim.
    Der er et ledelsesansvar på klinikkerne, nøjagtig som i kommuner og på sygehuse. Har du ansatte har klinikejeren ledelsesansvar, indlejerne er selvstændige og ligger derfor ikke under klinikejerens ansvar, men er selvledende.
    Du snakker om at det er et voldsomt ansvar at lægge på den enkelte, hvad så med lægerne og sygeplejerskerne? De lever i den verden, hver dag. Man kan selvfølgelig argumentere med at vores job ikke har så stor betydning. Hvis vi alligevel ikke kan tage 100% ansvar, så skal vi tilbage til tidligere, hvor vi arbejdede under andres autoritasion (læs:ledelse)?
    Og du indikerer i dit første indlæg, at der er et økonomisk incitament til at tage mange patienter ind under denne krise, med risiko for at starte/forstærke en smittekæde og risikere borgernes liv. ”Nu er jeg ikke fysioterapeut arbejdende i praksis, og har ikke samme økonomiske udfordringer som I har”.
    Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der arbejdes på den måde.
    Jeg giver dig gerne 5 dilemmaer, egne og andres, fra praksis, som nemt vil definere din måde at agere i vores sundhedssystem på.

    Kh Lau
Se flere
Indsend kommentar