Ny national klinisk retningslinje om behandling af hovedpine

En ny national klinisk retningslinje anbefaler blandt andet ledmobilisering, fysisk aktivitet og patientuddannelse til patienter med hovedpine. Det giver fysioterapeuter en central rolle i behandlingen.
Hovedpine er en af de hyppigste årsager til sygefravær i Danmark. Foto: iStock.

Hovedpine er en af de hyppigste årsager til sygefravær i Danmark. Cirka 80 procent af alle voksne danskere oplever spændingshovedpine, og migræne forekommer hos 18-19 procent.

En tværfaglig gruppe, under ledelse og deltagelse af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, har udarbejdet Danmarks første nationale kliniske retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme. Retningslinjen omfatter patienter med migræne og spændingshovedpine.

”Det betyder, at det sundhedsfaglige personale nu får et bedre afsæt, når de skal behandle og rådgive deres patienter,” siger Lotte Skytte Krøll, fysioterapeut og ph.d. fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup. Hun har deltaget i arbejdsgruppen bag retningslinjen som repræsentant for Dansk Selskab for Fysioterapi.

Fokus på 5 behandlingsformer

Retningslinjen fokuserer på 5 konkrete behandlingsformer til personer med hovedpine: Manuelle ledmobiliserende teknikker, superviseret fysisk aktivitet, psykologisk behandling, akupunktur og patientuddannelse.

”Der er tale om behandlingsformer, som ofte anvendes og er tilgængelige over hele landet. Det er vigtigt, at man som fysioterapeut orienterer patienten om muligheden for forskellige behandlingsformer og tager udgangspunkt i en behandling, der er målrettet patientens behov, ressourcer og ønsker,” siger Lotte Skytte Krøll.

Svage anbefalinger

I retningslinjen anbefales de nævnte behandlingsformer som supplement eller alternativ til medicinsk behandling. Anbefalingerne er såkaldt svage anbefalinger, da kvaliteten af evidensen er lav. At anbefalingerne kaldes svage skyldes blandt andet, at der kun findes få studier på området, eller at der er metodiske begrænsninger i studierne, f.eks. få deltagere, problemer med blinding, osv. Men det betyder ikke, at der ikke er effekt af behandlingen, fortæller Lotte Skytte Krøl.

Arbejdsgruppen har vurderet, at der er gavnlige effekter ved nogle af behandlingsformerne, samtidig med at der slet ikke er fundet skadelige effekter. Derfor anbefaler de, at man som fysioterapeut bruger retningslinjen, når man skal overveje hvilken behandling, man vil tilbyde sin patient.

En af anbefalingerne baserer sig udelukkende på god praksis, da der ikke blev fundet nogen relevante studier. Det gælder patientuddannelse til personer med spændingshovedpine, som der er god klinisk erfaring med.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer