Nye anbefalinger til patienter med subakromielt smertesyndrom

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny national klinisk retningslinje, der anbefaler superviseret træning til patienter med subakromielt smertesyndrom af mere end en måneds varighed.

Der er stor variation i de forløb, patientgruppen tilbydes i dag, og formålet med den nye retningslinje er at understøtte en evidensbaseret indsats og ensartet høj kvalitet i behandlingen.

Superviseret træning

Den nye retningslinje anbefaler, at træningen progredieres med stigende intensitet og omfatter stabiliserende øvelser samt styrketræning for den scapulare muskulatur og rotator-cuff-muskulaturen. Hvis patienten har behov for det, kan bevægelighedstræning og holdningskorrigerende øvelser også indgå i behandlingen.

Træningen bør være superviseret, og med det menes instrueret og monitoreret af en sundhedsprofessionel. Man kan overveje et forløb med selvtræning efter instruktion, hvis patienten foretrækker det.

Evidensen bag

Litteraturgennemgangen tyder på en gavnlig effekt af superviseret træning på patientoplevet forbedring (global percieved effect) og færre sygemeldte, når der sammenlignes med ingen træningsinstruktion. Derudover fører superviseret træning muligvis til færre smerter.

Det er endnu uvist, om selvtræning kan have samme effekt på smerter som superviseret træning, men forskningen er mere tydelig, hvad angår frafald fra træningen. Her viser resultaterne, at der er mindre frafald ved superviseret træning end ved selvtræning.

Anbefalingen om superviseret træning gives som en svag anbefaling, hvilket skyldes, at kvaliteten af evidensen er lav. Det er metodiske mangler i de inkluderede studier samt usikkerhed på effekten, der giver den lave evidenskvalitet.

Anbefalinger imod kirurgi

De øvrige anbefalinger i retningslinjen omhandler injektion med binyrebarkhormon samt kirurgi med subacromiel dekompression. Ifølge retningslinjen bør disse mere invasive behandlingsformer kun tilbydes i særlige tilfælde efter afprøvning af, eller i kombination med, superviseret træning.

Anbefalingerne i retningslinjen dækker udvalgte nedslag i patientforløbet og kan derfor ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med andre retningslinjer, vejledninger, forløbsbeskrivelser mv.

Fysioterapeuter i arbejdsgruppen

I den tværfaglige arbejdsgruppe indgik de to fysioterapeuter Morten Høgh og Behnam Liaghat som begge var udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi. Derudover var fysioterapeut Birgit Juul-Kristensen en af de eksterne reviewere af retningslinjen.