Patienten skal tages med på råd

Et nyt redskab skal understøtte en mere biopsykosocial tilgang til udredning af patienter med lænderygsmerter.
Fysioterapeut, cand.scient.san og ph.d. Charlotte Ibsen har udviklet, afprøvet og evalueret et nyt redskab, som skal understøtte de sundhedsprofessionelle i en mere biopsykosocial og patientcenteret tilgang, når de udreder patienter med lænderygsmerter. Foto: iStock.

Selvom mange fysioterapeuter kender til den biopsykosociale tilgang til patienterne, kan det ofte være svært at gennemføre tilgangen, når man står derude med patienterne i hænderne.  

”Selv om nationale og international kliniske retningslinjer anbefaler en biopsykosocial tilgang, er den ikke fuldt implementeret mange steder i klinisk praksis.”

Det siger Charlotte Ibsen, fysioterapeut og ansat ved Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM.

Hun har derfor udviklet, afprøvet og evalueret et nyt redskab, som skal understøtte de sundhedsprofessionelle i en mere biopsykosocial og patientcenteret tilgang, når de udreder patienter med lænderygsmerter.

I sin ph.d., som hun forsvarede i september sidste år, har hun udviklet tre redskaber, som i højere grad skal involvere patienterne i behandlingen og styrke deres oplevelse af, at de bliver taget med på råd i forløbet. Redskaberne er testet af to læger, to fysioterapeuter, to sygeplejersker og en kiropraktor, samt afprøvet på 152 patienter på Rygcenter Syddanmark.

”Min ambition var at udvikle et nyt redskab, som er bredere og mere fyldestgørende i sin tilgang til funktionsevne, og som i højere grad inddrager patientens egne oplevede problemer i udredningen,” siger Charlotte Ibsen.

Redskabet består af tre dele. Første element er et spørgeskema (PRO-LBP), som patienterne udfylder, inden de møder klinikeren. Patienten skal svare på spørgsmål, som afdækker både sociale, psykologiske og fysiske emner. Det andet element er et spørgeskema til klinikeren (ClinRO-LBP). Inden klinikeren besvarer spørgeskemaet, har han eller hun mulighed for at se patientens besvarelse og derefter tilføje sine egne kliniske overvejelser.

Rød er lig med udfordringer

Det tredje element er en grafisk fremstilling af patientens funktionsevne (Patient profile LBP), hvor de områder, som patienten oplever som meget udfordrende, vises med en rød farve, mindre udfordrende med gul og ikke-udfordrende med grøn.

På samme måde indgår også klinikerens svar i den grafiske fremstilling. Patientprofilen anvendes som afsæt for dialogen, når kliniker og patient mødes i konsultationen.

”Hvis patienten for eksempel har store udfordringer med at sove, kan både kliniker og patienten visuelt se det, og klinikeren kan på den måde tage udgangspunkt i patientens oplevelse og spørge ind til det: ”Jeg kan se, at du har problemer med at sove”.

Svarene kan anvendes som afsæt for dialogen, og man undgår, at det bliver klinikerens perspektiv, der bliver styrende for mødet med patienten,” siger Charlotte Ibsen.

De tre redskaber er baseret på International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), som er en biopsykosocial model udviklet af WHO [1-3].

"Min ambition var at udvikle et nyt redskab, som er bredere og mere fyldestgørende i sin tilgang til funktionsevne, og som i højere grad inddrager patientens egne oplevede problemer i udredningen,” siger fysioterapeut, cand.scient.san og ph.d. Charlotte Ibsen ansat ved Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM.

Spørgeskema var fyldt med gentagelser

Lænderygspecifikke spørgeskemaer til patienterne på Rygcenter Syddanmark er ikke en ny opfindelse. Patienterne blev også, inden Charlotte Ibsen præsenterede dem for sit redskab, bedt om at udfylde spørgeskemaer, og derfor indledte hun sit studie med at spørge patienterne, hvordan de opfattede de eksisterende spørgeskemaer [4].

”De oplevede, at spørgeskemaerne var fyldt med gentagelser, som skabte stor irritation hos dem. For det andet havde patienterne oplevelsen af, at deres besvarelser ikke blev brugt til noget som helst,” fortæller Charlotte Ibsen.

Interviews med klinikerne afdækkede, at de også mærkede patienternes irritation over de eksisterende spørgeskemaer. Ofte brugte patienterne de første minutter af en konsultation til at lufte deres frustration over spørgeskemaerne, som de havde svært ved at se ideen med. Flere klinikere gav også udtryk for, at de faktisk ikke brugte patienternes besvarelser[3].

Patienter følte sig mere inddragede

Charlotte Ibsen undersøgte i sin ph.d. også betydningen af det nye redskab ved at sammenligne en gruppe patienter, der anvendte det nye redskab, med en gruppe patienter, der fulgte rygcentrets eksisterende procedure, inklusiv udfyldelse af det eksisterende spørgeskema.

Det viste sig, at 78 procent af de patienter, der anvendte det nye spørgeskema, oplevede, at deres besvarelser blev inddraget i konsultationen, mens tallet var 58 procent for den patientgruppe, der benyttede rygcentrets eksisterende spørgeskemaer.

Samtidig viser Charlotte Ibsens undersøgelse, at 71 procent af patienterne med det nye redskab følte sig inddraget i de beslutninger, der blev truffet under konsultationen. Tallet var 66 procent for den gruppe, der fik ’usual care’, som forskningsterminologien benævner metoden.

Sidst, men ikke mindst, så oplevede de sundhedsprofessionelle, der anvendte det nye redskab, at de blev støttet i at være mere biopsykosociale i deres tilgang til patienterne [5].

Holdninger har betydning for rådgivning

Forskning viser, at hvis sundhedsprofessionelle har en biopsykosocial tilgang, medfører det færre sygemeldinger for patienterne. (5) Noget tyder derfor på, at samfundet, og muligvis også patienterne, kan spare henholdsvis penge og bekymringer ved at benytte tilgangen. Men selv om tilgangen blev introduceret allerede i 1970’erne, er Charlotte Ibsen ikke overrasket over den fortsat manglende anvendelse.

”Det er jo ikke sådan, at vi fysioterapeuter slet ikke bruger den biopsykosociale tilgang, men vi gør det ikke systematisk. Det er en kompleks problemstilling, fordi det kræver ændringer i professionskulturen, og den slags tager tid,” siger Charlotte Ibsen.

Del eller udskriv siden
3 kommentarer