Overenskomstforhandling for privatansatte ser vanskelig ud

Snart begynder Danske Fysioterapeuter at forhandle overenskomster for de privatansatte fysioterapeuter. Foreningen vil bl.a. stille krav om højere løn, fastholdelsestillæg, betalte omsorgsdage og løn under øremærket barsel. Men der er risiko for storkonflikt.
600.000 privatansatte, herunder 200 fysioterapeuter, skal have ny overenskomst. Det foregår på den måde, at man på industriens område først forhandler det såkaldte gennembrudsforlig eller industriforlig, som så lægger linjen og niveauet for alle øvrige forlig. Der er ca. 500 overenskomster, der skal fornys,” siger Danske Fysioterapeuters forhandlingsleder Jesper Malling.

Nu er der kort tid til, at Danske Fysioterapeuter skal forhandle overenskomster for fysioterapeuter, der er ansat på det private arbejdsmarked. Her taler vi ikke om fysioterapeuter, der arbejder på klinikker, men de cirka 200 medlemmer, der er ansat i virksomheder som Falck, Forenede Care, Incita, Altiden og en række vikarbureauer, hvis overenskomster skal fornyes her i foråret.

Forhandlingerne foregår i januar, februar og marts, og her vil de ønsker, som foreningen har indsamlet blandt medlemmerne, blive præsenteret for arbejdsgiverne.

Det er blandt andet krav om højere løn og betalt barsel, fortæller forhandlingsleder Jesper Malling, der skal forhandle på Danske Fysioterapeuters vegne sammen med Ergoterapeutforeningen og en tillidsrepræsentant fra hver af de private arbejdspladser.

Lønnen først på ønskelisten

”Medlemmerne har ønsket flere ting, og det er helt klart, at højere løn er en topprioritet,” siger Jesper Malling. Derudover vil han blandt andet stille krav om fastholdelsestillæg, anciennitetstillæg, betalte omsorgs- og seniordage og mere lønnet barsel.

Selvom det i mange år har været et krav, at man bevarer reallønnen, dvs. at lønstigningerne som minimum svarer til prisstigningerne, tvivler han dog på, at det kan lade sig gøre denne gang.

Inflationen påvirker lønnen

”Jeg tror, det bliver vanskeligt – det mener flere arbejdsmarkedsforskere også - for der er generelt stor usikkerhed omkring økonomien. Vi har den højeste inflation, vi har set i 40 år, så meget tyder på, at det bliver svært at forhandle hjem,” siger han.

”Forhandlingerne bliver heller ikke lettere af, at den nye regering har afsat penge til lønstigninger til visse grupper offentligt ansatte og afskaffer St. Bededag som fridag.” Han understreger, at forhandlerne som udgangspunkt ikke vil give sig let.

Aftalen smitter af på de offentlige overenskomster

Jesper Malling pointerer, at aftalerne også er vigtige for offentligt ansatte fysioterapeuter, fordi det offentlige følger det private arbejdsmarked.

”De private aftaler smitter af på det offentlige. Hvis vi ender med at få en lønstigning på 4 procent om året, så skal de offentligt ikke regne med at få mere, for det offentlige må ikke være lønførende,” siger han.

Hvis forhandlingerne falder på plads uden konflikt, vil den nye overenskomst træde i kraft 1. marts.

Risiko for storkonflikt

Danske Fysioterapeuters forhandlingsleder er dog bekymret for, at forhandlingerne i år bliver så vanskelige, at det ender i en storkonflikt. Aftalen for de cirka 200 privatansatte fysioterapeuter afhænger nemlig af de store aftaler, som bliver forhandlet af Dansk Metal og 3F. De store forlig lægger niveauet for de øvrige aftaler.  

I sidste ende skal der stemmes ja eller nej til de forlig, partnerne bliver enige om. Bliver det et nej, kan det ende i strejke eller lockout.  

”Konfliktrisikoen har ikke været større på det private arbejdsmarked siden 1998, i den såkaldte gærkonflikt, hvor 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet. Det kan ske igen, hvis de 600.000 privatansatte stemmer nej til forliget,” siger Jesper Malling.   

Find overenskomster for privatansatte