Brug den nye lønberegner til at tjekke din løn

Vil du vide, hvad andre fysioterapeuter i samme type stilling som dig får i løn, pension og lignende? Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du bruge foreningens nye lønberegnerværktøj til at finde ud af, hvor meget du egentlig er værd.
Prøv den nye og forbedrede lønberegner, hvor du kan tjekke din løn, uanset om du er ansat i den private eller den offentlige sektor.

Danske Fysioterapeuters nye og forbedrede lønberegner er nu gået i luften. Med få enkle klik kan du hurtigt tjekke din løn, uanset om du er ansat i den private eller den offentlige sektor.

Nye og forbedrede funktioner

Som noget nyt er det også muligt at beregne din løn som deltidsansat eller hvis du er ledende fysioterapeut i en kommune eller en region.

En anden forbedret funktion i lønberegneren er, at du også kan se de enkelte løndele, hvis du er ansat i en kommune eller en region.

Lønstatistikker for kommunalt og regionalt ansattes løn, herunder lokallønspulje kan findes hos Kommunernes og regionernes løndatakontor.

Prøv den nye lønberegner (kræver log ind) 

Læs den seneste lønundersøgelse, der dækker privat og statsansatte (pdf)