Den nye arbejdsgiverforening: Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening

Vi har landet et rigtig godt produkt i samarbejde med Danske Fysioterapeuter, hvor vi som arbejdsgivere får selvstændighed og sikret bestemmende indflydelse, men stadig kan blive sammen om alle de ting, der samler os som fysioterapeuter. Vi ønsker derfor, at alle arbejdsgivere får mulighed for at træffe et meget afgørende valg på et oplyst grundlag. Det er ikke en skræmmekampagne, men oplysning.

Vi er pludselig kommet i en presset situation. Men det er et valg som Dansk Erhverv og Fysioterapeuternes Fagforening har taget om at indgå en brancheoverenskomst. Der tegner sig nemlig et mere og mere tydeligt billede af, at de to parter har indgået en slagplan for at skræmme arbejdsgiverne ud af Danske Fysioterapeuter og over i Dansk Erhverv. Det er ærgerligt, at vi er kommet dertil. Vores opfattelse er derfor, at skræmmekampagnen kommer fra den kant.

Hvis brancheoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og Fysioterapeuternes Fagforening vedtages, bliver du ikke automatisk omfattet. Det kræver, at du aktivt vælger at tiltræde den, eller at der rejses et krav mod din klinik om overenskomst.

Når først en overenskomst er tiltrådt, er det ikke blot et medlemskab, der kan ændres fra den ene dag til den anden. Beslutningen kan få langvarige konsekvenser for klinikkens økonomi, organisering, ledelsesmæssige råderum og fremtidige frihed til at handle, også hvis du på et senere tidspunkt vælger at forlade Dansk Erhverv eller Sundhed Danmark Fysioterapi.

Derfor opfordrer vi til, at du orienterer dig grundigt om alle muligheder, før du træffer din beslutning. Der er ingen grund til at binde sig til én løsning, før alle alternativer er kendte.

Er det sandsynligt, at der kan opstå en konflikt på min klinik?
Vores vurdering er, at det på langt de fleste klinikker ikke er sandsynligt, at der kan opstå en effektiv konflikt:

1) Det er ikke sandsynligt, at de ansatte på din klinik skulle vælge at sætte deres stilling på spil for at få mindre gunstige vilkår end de allerede er omfattet af med basiskontrakten

2) Der er nemlig opnået enighed med Danske Fysioterapeuter om at omforme Basiskontrakten til en overenskomst, sådan at overenskomsten kan træde i kraft umiddelbart efter at Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening etableres i umiddelbar forlængelse af det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 17. juni. Dermed vil Fysioterapeuternes Fagforenings eneste tilbageværende argument (i forhold til de ansatte) for at indlede en konflikt være elimineret.

Men truslen skal naturligvis tages alvorligt, og derfor er konfliktstøtte en del af løsningen hos os – Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening (FA) – fra starten (se også senere om konfliktstøtte hos os).

På sigt må det vurderes, at det er arbejdsgivere, der er omfattet af en ”ikke passende” overenskomst (med mindre gunstige vilkår end kravet fastsat i praksisoverenskomsten, se også senere), der er mest udsatte for en konfliktrussel.

Arbejdsgiverarbejdsgruppen og Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse er enige om, at der optages forhandlinger om at omforme Basiskontrakten til en overenskomst, sådan at overenskomsten kan træde i kraft umiddelbart efter at Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening etableres i umiddelbar forlængelse af det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 17. juni.

Denne nye brancheoverenskomst vil få en kort løbetid på et år, og det bliver derfor aftalt at overenskomsten skal forhandles igen indenfor et år.

På de klinikker, hvor vi har hørt at en strejke fra Fysioterapeuternes Fagforening kunne være tæt på, har det vist sig, at Danske Fysioterapeuter havde langt den største andel af foreningens ansatte. Mange steder er det alle eller stort set alle, der er medlemmer hos Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuters medlemmer strejker naturligvis ikke. Det vil derfor de fleste steder blive en meget lille strejke.

Arbejdsgiverrådgivningen rådgiver jer gerne individuelt, hvis I er bekymrede. Ring gerne til arbejdsgiverrådgivningen.

For de arbejdsgivere, der er medlem af Dansk Erhverv skal Fysioterapeuternes Fagforening varsle efter reglerne i Hovedaftalen.

Det er et 14 dages varsel og før konflikten træder i kraft skal der sendes endnu et varsel om, at konflikten er godkendt af ”kompetent forsamling”, men det varsel kan indeholdes i de 14 dage.

Så 14 dages varsel.

For de arbejdsgivere, der ikke er medlem af Dansk Erhverv skal Fysioterapeuternes Fagforening varsle med medarbejdernes opsigelsesvarsel. Det er en konsekvens af, at konflikten (strejken) iværksættes gennem en opsigelse af ansættelsesforholdene.

Det vil sige en måned til en måneds udgang. Et konkret eksempel. Der varsles konflikt i juni 2026. Konflikten kan tidligst træde i kraft 1. august 2026.

Hvis den såkaldte landsoverenskomst stemmes hjem, kan ansatte der er medlem af Fysioterapeuternes Fagforening blive sendt i strejke allerede om 14 dage på klinikker, der er medlem af Sundhed Danmark Fysioterapi/Dansk Erhverv.

På klinikker der er medlem af Danske Fysioterapeuter vil medlemmer af Fysioterapeuternes Fagforening tidligst kunne sendes i strejke 1. august, da konfliktvarslet er medarbejdernes opsigelsesvarsel + løbende måned.

For de arbejdsgivere, der er medlem af Dansk Erhverv skal Fysioterapeuternes Fagforening ikke oplyse, hvem der strejker. Det vil man typisk først gøre helt op til, at konflikten træder i kraft. Det skyldes, at varslingsreglerne i hovedaftalen træder i kraft i stedet for de individuelle opsigelsesvarsler.

For de arbejdsgivere, der ikke er medlem af Dansk Erhverv, skal Fysioterapeuternes fagforening oplyse hvem der strejker. Det skyldes at de medarbejdere, der strejker i princippet opsiger deres ansættelsesforhold. Klinikken har krav på at få oplyst, hvem der strejker.

Klinikken skal have disse oplysninger inden ”den løbende måned” er gået. Hvis vi tager eksemplet ovenfor, er det senest 30. juni, at der skal gives besked om hvem der strejker, for at strejken kan træde i kraft 1. august.

Fysioterapeuternes Fagforening skal have sendt deres overenskomstkrav til din klinik. Vi forventer, at der vil blive medsendt et udkast til den landsoverenskomst, der er indgået mellem Dansk Erhverv og Fysioterapeuternes fagforening med overenskomstkravet.

En fagforening har pligt til at have en forhandling med arbejdsgiveren inden den eventuelt iværksætter en arbejdskonflikt. Fysioterapeuternes Fagforening skal derfor have givet dig og din klinik en reel mulighed for at forhandle om det fremsatte overenskomstkrav.

Igen er der forskel på, hvad der vil ske om man er medlem af Dansk Erhverv eller ej.

For de arbejdsgivere, der er medlem af Dansk Erhverv, kan der ikke forventes en forhandling eller i hvert fald en meget kort af slagsen, da der allerede ligger en overenskomst klar, som man kan tiltræde (en såkaldt opt-in-overenskomst).

For de arbejdsgivere, der ikke er medlem af Dansk Erhverv skal der være en reel forhandling inden en strejke kan træde i kraft.

Der er forhandlet en konfliktstøtteordning på plads med et større pengeinstitut, så hvis en klinik bliver mødt af strejke, er der hjælp at hente. Skal konfliktstøtten anvendes, er det ikke den enkelte arbejdsgiver, der umiddelbart skal betale hele beløbet tilbage, men alle medlemmer i FA, som indestår for betalingen i første omgang.

Men som medlem i Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening er man bundet til at blive i fællesskabet indtil en evt. benyttet konfliktstøtte er tilbagebetalt. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis man er medlem i Dansk Erhverv, hvilket gør at man binder sig til medlemskab der, hvis man har været nødt til at trække på konfliktmidler.

Indlejere på klinikken er selvstændige erhvervsdrivende og ikke ansatte og kan derfor ikke blive en del af en konflikt. Lejere tilknyttet klinikken kan under en evt. konflikt med Fysioterapeuternes Fagforening frit udfører behandlinger og indgå i klinikkens samlede opgaveløsning.

En blokade en situation, hvor fagforeningen (Fysioterapeuternes Fagforening) forbyder sine medlemmer at tage ansættelse i en virksomhed. En blokade retter sig således alene mod fremtidige ansættelser. Fysioterapeuternes Fagforening er så små, at det ikke er en reel trussel. Som arbejdsgiver kan man i stedet for evt. strejkende gøre brug af egen arbejdskraft, lejere og medlemmer af Danske Fysioterapeuter, som ikke er i konflikt.

En sympatikonflikt er en konflikt, hvor medlemmerne af andre faglige organisationer (f.eks. 3F) bliver pålagt af fagforeningen (3F) ikke at foretage arbejde for den konfliktramte virksomhed (klinikken) Sympatikonflikter synes skal det sympatikonfliktende forbund alene skal varsle over for parten i sympatikonflikten, ikke over for parten i hovedkonflikten. Altså f.eks. hvis 3F sympatikonflikter ved ikke at hente affald, skal det meddeles de relevante arbejdsgivere og deres organisationer – ikke den virksomhed, der er del i hovedkonflikten (klinikken).

På en fysioterapiklinik vil det være meget få funktioner, der kan rammes af en sympatikonflikt. Affaldsafhentning er et af de områder, der kan være omfattet. Et andet er sekretærarbejde, hvis sekretæren er medlem af HK.

Der er skrevet meget om, hvordan man kommer ud af en overenskomst, man en gang har indgået.

Det korte svar er, at man godt kan komme ud igen – men det er svært.

Igen er der forskel for dem, der allerede er i Dansk Erhverv og dem, der ikke er.

Men udgangspunktet er, at man først kan komme ud, når overenskomsten udløber ved udgangen af februar 2028.

Herefter skal der iværksættes en ”frigørelseskonflikt”. En frigørelseskonflikt er en strejke med omvendt fortegn, nemlig arbejdsgiver, der ”lockouter” medarbejderne. Hvis der ikke er medlemmer af Fysioterapeuternes Fagforening på klinikken, eller der er meget få medlemmer af Fysioterapeuternes Fagforening, kan det blive en let konflikt at tage, fordi der så ikke er nogen, eller meget få at lockoute. Så er man typisk frigjort efter ca. 14 dage.

Omvendt kan det blive svært, hvis der er mange medlemmer af Fysioterapeuternes Fagforening på klinikken.

Det nye regelsæt betyder, at man som klinikejer og arbejdsgiver skal være medlem af både DFys og FA. Det er netop her, der er tale om ”forbundethed” og det betyder, at arbejdsgiverforeningen vedtægtsmæssigt anerkender, at DFys er den naturlige forhandlingsmodpart vedr. klinikansatte fysioterapeuter.

Der er dog åbnet op for ”dobbeltmedlemskab”, som betyder at klinikejer kan være medlem af DFys uden at være medlem af FA, hvis de ansatte på klinikken er omfattet af en anden passende overenskomst.

Det er hovedbestyrelsen i DFys, som tager stilling til, om en anden overenskomst (virksomhedsoverenskomst eller brancheoverenskomst) er passende.

Det må umiddelbart vurderes, at den netop indgåede brancheoverenskomst mellem de konkurrerende foreninger DE og FF ikke lever op til kravet i praksisoverenskomsten. Arbejdsgivere omfattet af denne overenskomst vil således ikke leve om til kravet om at have en passende overenskomst, hvorved der med denne overenskomst ikke vil kunne opnås dobbelt medlemskab.

Er man som arbejdsgiver tilsluttet praksisoverenskomsten, er en klinikejer under alle omstændigheder via praksisoverenskomsten forpligtet til at arbejde for at sikre, at ansatte under praksisoverenskomsten: ”…er sikret løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende for arbejde af samme art inden for branchen på det danske arbejdsmarked”.

Dette krav vil være opfyldt via indgåelse af en brancheoverenskomst med DFys.

Da vi er nidkære om væsentlige detaljer får I her et overslag på prisen som vurderes meget realistisk indenfor dette spænd. Beregnet på baggrund af scenarieskrivninger med forskellige sandsynligheder og et endeligt vægtet gennemsnit kan I forvente følgende prisniveau – priserne er incl. konfliktstøttemodel:

• Lavt kontingent (1 ansat / lejer): 2.400 kr. - 2.900 kr.
• Mellem kontingent (2-10 ansatte / lejere): 9.000 kr. - 10.500 kr.
• Højt kontingent (10+ ansatte / lejere): 16.500 kr. - 18.500 kr.

Endeligt budget vil skulle afgøres af medlemmer ud fra fordeling af fx ønsket serviceniveau, interessevaretagelse m.m. Det har absolut ikke været intentionen at være upræcise overfor jer. Vi har brugt rigtig lang tid på at præsentere et gennembearbejdet aftalegrundlag, men eksterne omstændigheder har gjort at vi skal fremskynde processen.

Vi skal gøre opmærksom på, at arbejdsgivere, som er medlemmer af Danske Fysioterapeuter, obligatorisk får oprettet et medlemskab af den nye arbejdsgiverforening (FA), da den tidligere interne model stopper med at eksistere. Serviceringen af arbejdsgivere om ansættelsesret i den interne model har hidtil været klaret af Arbejdsgiverrådgivningen, som man også som arbejdsgiver har betalt til. Betalingen til Arbejdsgiverrådgivningen vil fremover i stedet gå via medlemskabet af FA.

Fordi de bliver vedtægtssikret. Det er således et spørgsmål om vedtægter og ikke spørgsmål om formandskabet i Danske Fysioterapeuter.

Fremover vil rammer og regler for Udvalg for Praksisoverenskomster (UP) være bestemt i vedtægterne for foreningen Danske Fysioterapeuter. Klinikejere vil således udgøre flertallet af UP’s medlemmer (mindst 5 ud af 9 medlemmer). Andre af UP’s medlemmer udgøres af indlejere. DFys’ formand vil ligesom FA’s formand have en øremærket plads i UP. DFys’ formand vil desuden være formand for UP. UP konstituerer sig selv og vælger en forhandlingsdelegation til at forhandle praksisoverenskomsten. I delegationen vil DFys’ formand også være medlem, da DFys er part i praksisoverenskomsten, men UP bestemmer selv, hvem der skal være forhandlingsleder for delegationen. DFys’ repræsentantskab og HB vil være afskåret fra at kunne beskæftige sig med forhold, der angår praksisoverenskomstens indhold og forhandling pånær spørgsmålet om koncentration af ejerskab til klinikker (se også spørgsmål/svar om praksisprincipperne).

Endelig vil hver enkelt klinikejer og indlejer (og ikke som hidtil ansatte) tilknyttet praksisoverenskomsten fremover have stemmeret til kravsindsamlingen og resultatet af forhandlingerne om praksisoverenskomsten.

I forhold til forhandlingsresultater vedr. den kommende brancheoverenskomst for de ansatte er det ligeledes vedtægtssikret, at hovedbestyrelsen ikke kan blokere en aftale, og således hverken skal godkende eller afvise resultatet inden det sendes afstemning blandt Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforenings medlemmer.

Ligeledes er det vedtægtssikret, at FA har selvstændig udtaleret.

På baggrund af erfaringerne hidtil behandlede hovedbestyrelsen den 5. maj 2026 en status på implementeringen af praksisprincipperne. Hovedbestyrelsen konkluderede i enighed, at praksisprincipperne for så vidt angår ændringer af praksisoverenskomsten anses for at være færdigimplementeret med den seneste forhandling af praksisoverenskomsten i 2024, bortset fra princippet om at undgå yderligere koncentration af ejerskab.

I forhold til dette besluttede hovedbestyrelsen i enighed:

• at slutmålet for ejerskab af klinik under praksisoverenskomsten forhøjes fra ejerskab af maksimalt 1 klinik til ejerskab af maksimalt 3 klinikker, og
• at justere DFys’ tilgang til realvækst i rammen og nynedsættelser, så det præciseres, at det alene er sundhedsmyndighederne, der kan beslutte, om en eventuel realvækst i rammen skal udmøntes som ny kapacitet, og i givet fald hvor meget og i hvilke planområder. Nynedsættelser bør derfor kun anses som en relevant model i de tilfælde, hvor myndighederne vurderer, at der foreligger et tydeligt og dokumenteret behov for yderligere kapacitet, som ikke hensigtsmæssigt kan dækkes af de eksisterende klinikker.

Udvalget for Praksisoverenskomster (UP), hvor klinikejere har afgørende indflydelse, er derfor alene forpligtet til at arbejde i overensstemmelse med dette. Hovedbestyrelsen kan således i forhold til UP’s forhandlingsresultater alene påse, at forhandlinger er sket inden for disse principper om koncentration af ejerskab, og godkender under denne forudsætning, at forhandlingsresultatet sendes til urafstemning.

Hovedbestyrelsen og repræsentantskabet behandler i øvrigt ikke spørgsmål om ydelser, honorarer, økonomiske rammer eller andre forhold, der henhører under forhandling af praksisoverenskomsten. Dette bliver sikret i Danske Fysioterapeuters vedtægter.

Læs mere om status for praksisprincipperne

Det er fastsat ved bekendtgørelse, at Danske Fysioterapeuter har forhandlingsretten til praksisoverenskomsten. Det har Danske Fysioterapeuter, fordi foreningen er den indflydelsesrige og naturlige aftalepart.

Her er en vigtig parameter, at Danske Fysioterapeuter aktuelt organiserer ca. 92% af fysioterapeuterne tilmeldt praksisoverenskomsterne (ejere og lejere).

Danske Fysioterapeuter tilbyder derudover medlemskab til de andre grupper af fysioterapeuter, der også har en interesse i udviklingen af praksisoverenskomsten i forhold til spørgsmålet om koncentration af ejerskab. En afbalanceret løsning er her den bedste beskyttelse af ydernummersystemet og klinikejernes investeringer i kapacitet.

Danske Fysioterapeuter repræsenterer desuden et fagligt og politisk fællesskab, som er den naturlige basis for at forhandle praksisoverenskomsten.

Sundhed Danmark Fysioterapi har efterspurgt en model, hvor klinikejeres indflydelse bør afgøres efter hvor meget kapacitet de ejer. Det er ikke blevet imødekommet, og vi mener ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Spillereglerne omkring praksisoverenskomsten er nu engang sådan, at det er den enkelte fysioterapeut, der personligt er tilmeldt praksisoverenskomsten, der behandler under den med ansvar for sit ydernummer. Det er derfor også den enkelte fysioterapeut, der skal have indflydelse på den via sit medlemskab af den forening, der har forhandlingsretten til praksisoverenskomsten.