Ny bestyrelse i Region Hovedstaden og genvalgt næstformand

Regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden har afholdt 1. møde og konstitueret Katja Milling Knudsen som næstformand
Foto: Privat

På generalforsamlingen den 30. april blev der valgt en ny bestyrelse for Region Hovedstaden. Bestyrelsen skal nu stå i spidsen for arbejdet de næste tre år og består af både nye og genvalgte medlemmer, som bringer erfaring, engagement og nye idéer med ind i arbejdet.

Bestyrelsen består af:
1. Line Schiellerup - Formand
2. Anders Breinholt Nielsen
3. Jesper Fogemann-Christensen
4. Katja Milling Knudsen
5. Kristoffer Gustafsen
6. Mie Knudsen
7. Mikkel Kielmann Hansen
8. Nette Oliver
9. Poul Gørtz
10. Signe Hammer
11. Wael Al-Aan

Derudover er alle bestyrelsesmedlemmer valgt ind i repræsentantskabet, hvilket er med til at sikre en tæt sammenhæng mellem arbejdet i regionen og organisationens øvrige arbejde.

Den nye bestyrelse holdt sit første møde den 21. maj, hvor der allerede blev arbejdet med flere vigtige områder. Blandt andet blev både metodedogme og forretningsorden godkendt, så rammerne for samarbejdet og bestyrelsens arbejde er på plads fra start.

Bestyrelsen konstituerede sig samtidig med Katja Milling Knudsen som næstformand. Beslutningen blev truffet af en enig bestyrelse og vidner om stor tillid til hendes erfaring og indsats.

Det første møde bar præg af god energi, engagerede drøftelser og stor motivation for arbejdet i den kommende periode. Bestyrelsen glæder sig til at komme i gang med de næste tre års arbejde og til at skabe gode resultater og stærke fællesskaber for medlemmerne i Region Hovedstaden.

Læs mere om bestyrelsens medlemmer