DSA's tilbud til ledige fysioterapeuter

Hvis du er medlem af DSA, Din Sundhedsfaglige A-kasse, kan du få masser af relevant sparring og hjælp til at komme i job, hvis du bliver ledig.

Samtaler og sparring på din ansøgning og CV

DSA tilbyder at hjælpe dig med at gøre din ansøgning og dit CV - helt skarpt i forhold til de job, som du søger.

Du vil helt automatisk blive kontaktet af DSA, når du melder dig ledig. Men du kan også selv tage initiativet og kontakte dem for at få lagt en plan for, hvordan DSA kan hjælpe dig bedst.

Samtaler og møder i a-kasse og jobcenter

Karriereafklaring, når du er ledig

Når du bliver ledig, kan du måske have lyst til at tænke over både dit hidtidige job-liv, og også hvordan din fremtidige karriere skal forme sig. At arbejde med sin karriere handler egentlig blot om at gøre sig nogle tanker om, hvordan dine interesser og kompetencer kommer bedst i spil, og hvordan du finder et job, som passer til din profil og dine ønsker.

Med en karrieresamtale får du mulighed for at blive langt mere bevidst i dine valg. Og i de job, du søger.

Book en karrieresamtale hos DSA

Kurser og arrangementer hos DSA

DSA kan hjælpe dig med både individuelle tilbud og med kurser sammen med andre, som er blevet ledige. Det kan være afklaring af dine uddannelsesmuligheder, når du er på dagpenge, eller hvordan du bedst muligt booster din jobsøgning og kommer i job hurtigt.

Se DSA's arrangementer

Den bedste ansøgning, du nogensinde har skrevet

En ansøgning skal sikre dig adgang til en samtale. Din ansøgning er derfor den første adgangsbillet til at komme i beskæftigelse. Derfor bør du arbejde målrettet med din ansøgning og dit CV, så du bliver attraktiv for dem, du søger hos, og så du bedst muligt får præsenteret dig selv og dine kompetencer. Det er ikke svært at skrive en god ansøgning, men det kræver, at du selv arbejder målrettet med at få den gjort god.

Danske Fysioterapeuters råd om jobsøgning

DSA's råd om jobsøgning

Landets billigste lønsikring gennem DSA og Bauta Forsikring

Som medlem af DSA kan du købe en lønsikring, som supplerer dine dagpenge, hvis du skulle blive ledig. Vilkårene for lønsikringen er nu blevet forbedret, og resultatet er bl.a. landets billigste lønforsikring, som kan sikre dig op til 80 % af din bruttoløn, dækning fra dag 1 i ledighedsperioden og solidarisk pris for medlemmer, der er over 60 år. 

Del eller udskriv siden

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620