Kvalitetsnetværk

Her kan du læse mere om kvalitetsnetværk i fysioterapipraksis og finde relevante materialer og information om arbejdet i kvalitetsnetværkene.

Her kan du finde en oversigt over mødesteder og tider for alle kvalitetsnetværk:
Hent information om tid og sted til første møde i kvalitetsnetværket (pdf)

Etablering af kvalitetsnetværk for praktiserende fysioterapeuter er aftalt i den nye overenskomst, der trådte i kraft 1. januar 2024.

Kvalitetsnetværkene træder i stedet for akkrediteringen. Arbejdet i kvalitetsnetværkene skal være datadrevet. Det betyder, at der arbejdes med udgangspunkt i data, som fx kan være behandlingsmønstre, lille journalaudit, eller eksempelvis antal patienter og deres placering i en fase. Med tiden når der diagnosekodes, vil der blive flere og flere muligheder for at bruge og sammenligne data som udgangspunkt for læring og kvalitetsudvikling. Data bruges til at skabe undring og faglige drøftelser.

Kvalitetsnetværkene skal understøtte kvalitetsarbejdet med det primære formål at:

  • Sikre høj og ensartet kvalitet i behandlingsforløb i fysioterapipraksis
  • Systematisk og målrettet kvalitetsudvikling i kvalitetsnetværkene
  • Benchmarking og analyser af behandlingsmønstre m.m.
  • Sikre sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet i fysioterapipraksis og kvalitetsarbejdet i det øvrige sundhedsvæsen
  • Fastholdelse af forbedringer fra akkreditering

Kvalitetsnetværkene vil desuden understøtte:

  • Læring
  • Erfaringsudveksling
  • Godt kollegaskab
  • Formidling af viden og data
  • Redskaber til at bruge egne data i klinikken

Alle praktiserende fysioterapeuter med ydernummer skal deltage i kvalitetsnetværksarbejdet.

Du kan læse mere om netværkene i vores guide til kvalitetsnetværk 

Materialer og information om kvalitetsnetværk

Her vil du løbende kunne finde relevante materialer og informationer om arbejdet i kvalitetsnetværkene.

Hent information om tid og sted til første møde i kvalitetsnetværket (pdf)
Nu kan du se, hvor det første møde i dit kvalitetsnetværk finder sted på ovenstående link. 

Hent guide til kvalitetsnetværk (pdf)

Hent brevet som er udsendt til alle med ydernummer (pdf)

Planen for det første år i kvalitetsnetværket ser således ud:

  • August/september alle inviteres til opstartsmøde i eget kvalitetsnetværk inden udgangen af 2024
  • Oktober-december opstart af kvalitetsnetværksmøder
  • Kvalitetsnetværkskoordinator vælges på det første møde
  • 27. februar afholdes første nationale kvalitetsnetværkskoordinatortræf 
  • I 2. kvartal af 2025 afholdes andet møde i kvalitetsnetværkene
  • I efteråret 2025 afholdes tredje møde i kvalitetsnetværkene

Kvalitetsnetværkskoordinator

Hvert kvalitetsnetværk har en koordinator, som vælges på det første møde i kvalitetsnetværket. Du kan læse mere om rollen som kvalitetsnetværkskoordinator her:

Kvalitetsnetværkskoordinator