Digital signatur uden at skulle købe CPR-nummer tilknytning hos NETS

Sundhed.dk’s besked om, hvordan du får adgang med digital signatur uden at skulle købe CPR-nummer tilknytning hos NETS.

Dette er en besked fra Sundhed.dk om, hvordan du får adgang med digital signatur uden at skulle købe CPR-nummer tilknytning hos NETS.

Digitaliseringsstyrelsen har lavet NemLog-in siden, altså den der bruges ved log ind på sundhed.dk, skat.dk m.fl. sådan, at hvis en indehaver af et firma bruger sit private NemID der, får vedkommende mulighed for at lave et firma log ind som om vedkommende havde benyttet et firma NemID. Den mulighed virker også til sundhed.dk, men den er kun aktuel for dem, hvor NemLog-in via CVR kan konstatere de tegner et eller flere firmaer.

Mere information her

Da funktionen giver mulighed for at logge ind uden være indehaver at et firma NemID, kan man på den måde undgå at skulle købe sig til CPR-nummer tilknytningen hos NETS.

Bemærk: Hvis man på NemLog-in siden får valget mellem at logge ind privat eller som firma, kan man på siden angive at ens valg skal huskes, hvorved man næste gang bliver ikke spurgt igen. Dette valg gemmes som en cookie i ens browser. Hvis man nogle gange vil logge på privat og andre gange i firma sammenhæng, skal man undlade at aktivere, at man ikke skal spørges, da dette vil forhindre, at man kan skifte mellem de to muligheder.

Del eller udskriv siden