Forundersøgelse
Ydelse og ydelsesnummer
Forundersøgelse (nerverodspåvirkning nakke) (0231).
Forundersøgelse (nerverodspåvirkning lænd) (0241).
Honorar
Gældende honorarer kan findes i takstmappen.
Målgruppe
Forundersøgelse er for patienter, hvor begge parter har en forventning
om, at patienten kan gennemføre et fuldt forløb.
Forudsætninger for brug/indikation
Som udgangspunkt indgår patientens svar på spørgeskemaer udfyldt inden undersøgelsen.
Svar på spørgeskemaer og resultater af funktionstest medvirker til at
sætte et individuelt udgangspunkt for det strukturerede forløb i forhold til både patientuddannelse og træning, men skal også fungere også som
motiverende resultatmål for patienten.
Indhold i ydelse
- Årsagen til kontakten/arbejdshypotese/diagnose.
- Anamnese.
- Undersøgelse af udbredelse af smerter og føleforstyrrelser.
- Screening for tegn og symptomer på alvorlig patologi og evt.
opfølgning på fund af alvorlig patologi (røde flag). - Screening for gule flag samt livsstilsfaktorer.
- Afdækning af symptomernes påvirkning af fysisk funktion, livskvalitet, humør, sociale aktiviteter og forhold, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og søvn.
- Vurdering af relevante komorbiditeter og hvilken indflydelse
det har på udfaldet af behandlingen. - Patientens viden om „sygdommen”, herunder korttids- og langtidsudsigter samt viden om behandlingsalternativer og deres
effekt. - Patientens præferencer og antagelser.
- Gennemgang af de udfyldte sygdomsspecifikke spørgeskemaer
(fælles udfyldning, såfremt spørgeskemaet ikke er udfyldt på forhånd). - Standardiserede sygdomsspecifikke test herunder neurologiske
test. - Konklusion på den fysioterapeutiske undersøgelse.
- Fælles udfyldning af spørgeskema (PSFS).
- Fælles målsætning/forventningsafstemning for behandlingsforløbet.
- Behandlingsplan herunder aftale for videre opfølgning.
- Evt. opstart af behandling.
- Vurdering af behov for tværfagligt samarbejde og involvering af
pårørende. - Journalføring af fund og konklusion på eventuel behandling.
Limiteringer
Der kan kun gives én Forundersøgelse til struktureret forløb (ydelse
0231/0241/0232/0242) i behandlingsforløbet for samme sygdomsaktivitet.
Der kan ikke gives honorar for en ekstra Forundersøgelse i de tilfælde,
hvor en patient behandles af en anden fysioterapeut ved ferie, sygdom,
kursus, barsel eller anden for afløsningsvirksomhed.
Der kan dog gives honorar for Forundersøgelse i de tilfælde, hvor en fysioterapeut overtager behandlingen af en patient fra en anden klinik.
Der kan kun gives et honorar pr. konsultation og kun en konsultation pr.
kalenderdag jf. § 12 stk. 2.
Find mere information hos Enhed for Kvalitet og Modernisering
Enhed for Kvalitet og Modernisering (EKM) har udviklet de strukturerede forløb.
Se materiale om de strukturerede forløb for patienter med nerverodspåvirkning i nakke og lænd