Individuel konsultation: Superviseret træning eller manuel behandling

Struktureret forløb lumbal spinalstenose: Her kan du finde ydelsesbeskrivelse for individuel konsultation med superviseret træning eller manuel behandling.

Ydelse og ydelsesnummer

Individuel konsultation: superviseret træning eller manuel behandling (stenose lænd) (0257).

Honorar

Gældende honorarer kan findes i takstmappen.

Find honorarer

Målgruppe

Patienter, hvor der er indikation for individuel fysioterapi, hvis de ikke har mulighed for at gå på hold.

Forudsætninger for brug/indikation

Sker på baggrund af fysioterapeutens faglige vurdering. Det er afgørende, at patientens problemstilling forudsætter et forløb, hvor der indgår individuelle behandlinger for at opnå målsætningen for behandlingen. Det kan fx være, hvis der er indikation for manuel behandling eller, patientens samlede sygdomstilstand ikke ville kunne profitere af andre konsultationsformer.

Indhold i ydelser

  • Træningsterapi eller manuel behandling.
  • Vurdering af og opfølgning på eventuelle komplikationer/bivirkninger
  • Løbende vurdering af behandlingsforløb og behandlingsmål, herunder eventuelt anvendelse af test/måleredskaber.
  • Det vurderes løbende om behandlingsmålet er opnået og om patienten kan afsluttes. Hvis ikke om, der er behov for tilpasning af mål og behandlingsplan.
  • Journalføring inkl. eventuelle afgivelser eller tilpasninger.

Information om ydelsen

Konsultationen kan, hvis indholdet er træning, udføres via video.

Limiteringer

Der kan kun gives et honorar pr. konsultation og kun 1 konsultation pr. kalenderdag jf. § 12 stk. 2.