Lønnen stiger for ansatte i staten, regioner og kommuner 1. oktober 2021
Som det fremgår i det følgende, er de aftalte lønstigninger og effekten af reguleringsordningerne forskellige på de tre offentlige overenskomstområder.
Ud over regulering af lønnen, stiger de arbejdstidsbestemte tillæg mv. også, ligesom din pensionsindbetaling stiger en anelse.
Du vil i oktober måned kunne finde de nye løntal mv. ajourført i Job&Vilkår.
På statens område
Der er aftalt generelle lønstigninger på 0,3%.
Den konkrete stigning afhænger af din lønindplacering, men vil være i størrelsesorden 90 – 120 kr. pr. md.
Ny reguleringsprocent pr. 1. oktober 2021 er 1,114336.
Lønnen reguleres næste gang pr. 1.4. 2022.
På det regionale område
Der er aftalt generelle lønstigninger på 1,37%, men reguleringsordningen udmønter negativt med 1,03% og reducerer den samlede lønstigning til godt 0,3%.
Den konkrete stigning afhænger af din lønindplacering, og vil være i størrelsesorden 80 – 130 kr. pr. md.
Ny reguleringsprocent pr. 1. oktober 2021 er 1,064474.
Pr. 1.4.2022 udmøntes de særligt aftalte OK21-forbedringer af bl.a. 10-års tillægget, mens lønnen næste gang reguleres med aftale generelle lønstigninger pr. 1.10.2022.
Det kommunale område
Der er aftalt generelle lønstigninger på 1,01%, og reguleringsordningen udmønter beskedent negativt med 0,02%. Den samlede lønstigning bliver således knapt 1%.
Den konkrete stigning afhænger af din lønindplacering, og vil være i størrelsesorden 120 – 160 kr. pr. md.
Ny reguleringsprocent pr. 1. oktober 2021 er 1,277855.
Pr. 1.4.2022 udmøntes de særligt aftalte OK21-forbedringer af bl.a. 10-års tillægget, mens lønnen næste gang reguleres med aftale generelle lønstigninger pr. 1.10.2022.