Mød en tidligere TR: Tina Lambrecht

Hvordan har TR-rollen bidraget til dit arbejde og hvor du er nu?

TR-arbejdet startede for mit vedkommende på Aalborg Sygehus for snart 25 år siden, og det er på mange måder mit ståsted og fundament. Tanken om at gøre noget for fællesskabet og sætte fællesskabet førend sig selv, er min primære drivkraft.

Hvilke egenskaber fra TR-rollen føler du, har bidraget særligt til dit arbejde hos Danske Fysioterapeuter som formand?

Når man er TR, lærer man at agere blandt mange interesser og krydspres imellem disse interessenter. Dernæst skal man som TR have en god relation til såvel ens leder, kolleger og andre samarbejdspartnere. Det er nøjagtig det samme, som når man er formand. Evnen til at se muligheder og sætte sig selv i spil, for at opnå noget nyt og komme i mål for ens kolleger, det bliver bare omsat til at være for medlemmerne, når man er formand. 

Hvad motiverer dig i dit arbejde som formand?

Det motiverer mig stærkt at arbejde for en sag, som kommer andre til gode. At have evnen til at opbygge et stort netværk til gavn for foreningen, at sørge for at have gode kontakter ”på hånden” når man står og skal bruge dem. At være med til at skabe retfærdighed for fysioterapeuter og beskytte vores profession, samtidig med at vi udvikler den og giver mulighed for, at vi kan hjælpe de mennesker, som har brug for fysioterapi.

Kan du fortælle om en oplevelse, der har haft særlig betydning for dig og dit engagement i foreningen?

Der er nok særligt to oplevelser, da jeg stiftede bekendtskab med fagforeningsverdenen langt før, at jeg begyndte at læse til fysioterapeut. Dels et opdrag hjemmefra om, at man selvfølgelig var medlem af en fagforening, og dernæst et tidligt medlemskab hos NNF, da jeg havde et sommerferiejob hos Frisko Is i mine unge dage. Det var nærmest en åbenbaring at se og opleve den beskyttelse, der er forbundet med medlemskabet. Den beskyttelse og retfærdighedstrang har stor betydning for, hvordan jeg kigger på alle medlemmer og ønsker at hjælpe og understøtte vores medlemmer. 

Hvilke oplevelser har sat størst aftryk gennem de mange år, du har været en del af foreningen?

Der er mange oplevelser. Jeg er for eksempel meget stolt af, at vi flyttede hovedorganisation over til AC. Det er afgjort det rette fremtidsperspektiv for vores profession, både nu og på den lange bane.

Dernæst var det en helt unik og speciel oplevelse, da vi i 2018 havnede i forligsinstitutionen i 7 uger. Det var bare for vildt på alle måder. At sidde så mange dage og nætter. Inde bagved murene var der sådan lidt lejrskole stemning, både at man var høj over, hvad der foregik, men til tider også meget træt af det og hinanden, og på samme tid meget ydmyg over det store ansvar, der var på ens skuldre. Det var en vild oplevelse at gå igennem faneborgen ved indgangen, samtidig med, at folk heppede på én som var man en kendis. Ja, så var man ikke i tvivl om den opgave, vi skulle løse. 

Hvilke erfaringer har du gjort dig, som du tror andre TR kunne blive inspireret af?

Jeg tænker, at min bedste erfaring, hvis nogle kan inspireres af det, vil være evnen til at bygge et stort netværk op og danne varige relationer. Det lyder enkelt, men ikke desto mindre oplever jeg, at det er en berigelse at have et stort netværk, for det er ofte vejen hen til målet. Samtidig kræver det lange seje træk rigtig mange indsatser, så vedholdenhed og mange, mange, mange timers arbejde, er tit og ofte en nødvendighed.

Man skal nogle gange gøre op med sig selv, om man vil investere den nødvendige tid til jobbet. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville, for det tjente jo en højere sag.