Tag stilling til dit fritvalgstillæg inden 1. oktober
Er du kommunalt ansat, kan du give din pension et ekstra boost, hvis du indbetaler fritvalgstillægget fra din Fritvalgsordning på din pension.
Vælger du at indbetale fritvalgstillæget til PKA, øger du som sagt din pension. Men du får også andre muligheder med en større pensionsindbetaling. F.eks. styrker det dine muligheder i forbindelse med en fleksibel tilbagetrækning, hvor man trapper langsomt ned i antal arbejdsdage, når man når seniortilværelsen.
For et typisk 45-årigt PKA-medlem vil den ekstra indbetaling i form af fritvalgstillægget betyde 3.000 kr. mere årligt i livsvarig pension, og en nyuddannet 25-årig vil få 4.900 kr. mere årligt fra PKA.
Du skal tage stilling inden 1. oktober
Dit valg under Fritvalgsordningen skal du træffe når du nyansættes og hvert år inden den 1. oktober.
Herefter vil dit valg træde i kraft 1. januar året efter. Har du ikke foretaget et aktivt valg, vil beløbet blive udbetalt med din løn.
Du kan hjælpe din kollega med at blive opmærksom på, at de i disse dage kan træffe et nyt valg i forhold til, hvordan Fritvalgsordningen benyttes.