National Hoved-halskræftdag 2026
Om konferencen
National Hoved-halskræftdag 2026 sætter fokus på behandling, rehabilitering og opfølgning af patienter med hoved-halskræft. Konferencen samler patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle til en dag med opdateret faglig viden om aktuelle behandlingstilbud og senfølger efter hoved-halskræft.
Programmet spænder over emner som lymfødem, stråleinduceret fibrose, tandproblemer efter strålebehandling, immunterapi, AI-assisteret planlægning af strålebehandling samt opfølgning og tidlig opsporing af tilbagefald. Derudover er der god mulighed for netværk og erfaringsudveksling.
Dagen byder på oplæg fra eksperter fra blandt andet Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.
Tid og sted
Dato: Fredag den 2. oktober 2026
Tid: Kl. 09.30-15.45
Sted:
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Det er også muligt at deltage online.
Tilmelding
Der er tilmeldingsfrist den 18. september.
Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Foreningen for Hals- og Mundhulekræft, Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede og Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi.