Webinar: Rehabilitering og udvalgte senfølger

Få inspiration til din praksis, når REHPA Forskningsklinik deler erfaringer med rehabilitering af fire generelle senfølger efter kræft fra det multikomponente, gruppebaserede REHPA-forløb.

Om webinaret

På to webinarer á 1 time dykkes ned i det online materiale, som REHPA Forskningsklinik har udarbejdet. Materialet bygger på udvikling og implementering af indsatserne for interventionen. Webinarerne har særligt fokus på erfaringer fra forskningsklinikkens hverdag.

Interventionen omfatter indsatser for:

  • Fatigue
  • Kognitive udfordringer
  • Følelsesmæssig belastning
  • Seksualitet og intimitet.

Webinarerne henvender sig til fagprofessionelle i kommuner og regioner, der samarbejder med borgere og patienter med tilsvarende problemstillinger og rehabiliteringsbehov på basisniveau.

Dette første webinar har fokus på fatigue samt kognitive udfordringer.

Webinaret har følgende program:

  • 13.30: Velkomst og kort introduktion til materialet ved Cathrine Mikkelsen, forløbsleder og fysioterapeut, REHPA
  • 13.35: Fatigue ved Dorthe Søsted, forløbsleder og sygeplejerske, REHPA
  • 14.00: Kognitive udfordringer ved Jane Larsen, forløbsleder og ergoterapeut, REHPA
  • 14.25: Evaluering og tak for i dag

Oplæg om de kliniske indsatser varer ca. 15 minutter hver, hvorefter det er muligt at stille spørgsmål eller komme med kommentarer i chatten.

Tid og sted

Mandag den 30. november kl. 13.30-14.30.

Webinaret foregår online.

Tilmelding

Tilmelding sker via Repha.

Tilmeld dig webinaret

Yderligere information