Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Medicinsk akupunktur og videnskabelig dokumentation

En kort status over virkningsmekanismerne bag akupunktur, samt de forskningsmæssige udfordringer, resultater og perspektiver, der foreligger

Resumé:

Medicinsk akupunktur er funderet i moderne sundhedsvidenskabelige principper og tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale tilgang til kliniske tilstande. Denne artikel giver indblik i neurofysiologiske virkningsmekanismer, forskningsmæssige udfordringer, resultater og perspektiver.

Eksperimentelle studier har påvist både lokale, spinale, supraspinale og centrale effekter, og trods udfordringer i relation til placebo og dobbelt blinding, bekræfter både systematiske reviews og store multicenterstudier signifikante og klinisk relevante effekter af akupunktur. Bedst evidens er der for effekt ved kroniske knæsmerter, LBP, migræne- og spændingshovedpine og til dels hofteartrose, kroniske nakkesmerter og kroniske skuldersmerter. Dokumenteret effekt, minimale bivirkninger og ”cost effectiveness” er således væsentlige parametre for akupunkturs potentiale i det etablerede sundhedssystem.

Del eller udskriv siden
3 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Robert Pind

    Kom lidt tilfældigt til at læse og med stor interesse dine erfaringerne fra den finske akupunktur-kongres.
    Nedenfor kunne jeg have lyst til at bringe mine egne personlige erfaringer med nåle-behandling gennem de sidste 30 år.
    I 1980 isatte jeg min første kanyle i et smerte-punkt. Det var en akut stiv skulder, som blev "tøet" op på 1 min.
    Lucky punch.
    Siden er det blevet til ca 30.000 behandlinger med ca 1000 om året.
    I 1984 kunne jeg læse i Travell og Simons Trigger-punkts Manual, at det hed et trigger-punkt. Indtil da - men også siden - havde jeg eksperimenteret mig frem til mange forskellige smerte-tilstande, som med held kan nåle-behandles i trigger-punkterne. Mange af trigger-punkterne var de samme om stod beskrevet i deres manual, hvor 40 års erfaring lå forud. Men også smertepunkter i forbindelse med andre tilstande.
    I dag vil man kalde de fleste af disse smertetilstande for myofascielle smertesyndromer.
    Efter at have læst bogen om trigger-punkter fandt jeg på at kalde min egen form for nåle-behandling for
    "Akupindtri" : akupunktur på Pinds måde i trigger-punktet.
    Gennem årene er det som anført blevet til ialt ca 30.000 behandlinger i almen praksis - af såvel akutte som kroniske smerte-tilstande: De sidste ser jeg stort set kun, hvis det er patienter fra mine kolleger.
    For et par numre siden havde jeg et debat-indlæg i Ugeskrift for Læger vedr behandling af Kroniske smerter efter hernieoperationer, idet jeg gennem knap 30 år har behandlet cicatrice-smerter med stort held ved at finde trigger-punkter i disse cicatricer.
    I 1992 skrev jeg bogen: "Ud af smerten" - en smertebog for smertepatienten og andre interesserede, hvor jeg bl.a. har beskrevet mange af de tilstande, som jeg på det tidspunkt var nået frem til kunne behandles med nåle.
    Jeg har selv stået for diverse undersøgelser undervejs.
    I 1982 beskrev jeg i medlemsbladet for Dansk Selskab for Akupuntur erfaringerne fra de første 164 patienter, som jeg havde behandlet med Akupindtri -en pilot-undersøgelse, hvor jeg havde fulgt op på effekt og forbrug af medicin.
    I 1982 undersøgte jeg i en prospektiv undersøgelse effekten hos 31 patienter med det torakale facet-syndrom. Effekt hos 85% af dem, som havde akutte forløb, hos 50% af dem som havde kroniske smerter.
    I 1988 kunne jeg i en prospektiv kontrolleret undersøgelse ligeledes for det torakale facet-syndrom påvise, at der ikke var nogen forskel på at anvende akupindtri og lokal-anæstetica. Men at effekten iøvrigt i begge kategorier var 85%.
    I 1992 havde jeg lånt et bio-feed-back apparat, og med det kunne jeg vise hos 31 patienter med low back pain, at ved at registrere spændingstilstanden i den muskel, hvori der blev sat en kanyle, så kunne der registreres et spændingsfald i løbet af 1 min.
    Og ca 1 min har netop netop altid været behandlingsvarigheden af den behandling, som jeg anvender.
    Efter fremkomsten af sterile éngangsakupunktur-nåle er det ikke længere subkutane nåle, der anvendes.
    Gennem årene har jeg i mange både lægelige og ikke-lægelige sammenhænge undervist i diagnosticering og behandling af trigger-punkter.
    I Travell og Simons bog anføres forskellige tilgange til trigger-punkter, og det anføres at nåle-behandling er en smertefuld behandling, der ikke kan anbefales. Godt at jeg ikke havde læst det.
    Min behandling gør nemlig oftest ikke ondt, idet der anvendes en meget superficiel behandling.
    For 1½ år siden lykkedes det sammen m Berit Schiøtzz-Christensen på Lægedage i Bella Centret at påvise noget der formentligt var et trigger-punkt sv t en tennis-albue. Desværre kunne vi ikke lige tage et foto med det superflotte ultralydsapparat, der var på standen for Dansk Selskab for Reumatologi, og siden har jeg forsøgt at finde en special-læge med et ultralydsappartur, der var tilpas sofistikeret til at vi måske kunne påvise trigger-punkter.
    Jeg har ikke lige inden for de seneste år ellers interesseret mig for skriverier om akupunktur på enten den ene eller den anden måde.
    Men netop I dag har jeg så været på det gamle Amtssygehus i Århus hos overlæge Lars Bolvig, som inden for det sidste års tid har haft en MR-elastogram-scanner på sin røntgen afdeling. Vi har haft et lidt langt tilløb til at mødes, men det skulle så være idag.
    Han har imellemtiden fundet noget, der ligner trapezius-trigger-punkter.
    Idag blev han vist lidt mere overbevist om, at det også var det, det var.
    For jeg kunne med stor sikkerhed palpere et område i m trapezius som et smertefuldt trigger-punkt, og vi kunne visualisere trigger-punktet på elastogrammet - håber vi.
    Ved at isætte en nål, kunne jeg på scanningen se, at jeg normalt ved min superficielle teknik ikke når gennem fascien til muskulaturen. Og ved at penetrere fascien oplevede vor forsøgsperson en skarp ubehagelig smerte, som meddelte sig helt ned i hånden. Derved har vi måske vist forskellen på superficiel og almindelig benyttet dyb trigger-punkts behandling, som oftest gør ondt.
    Efterfølgende kunne vi påvise et trigger-punkt sv t m extersor carpi ulnaris superficialis, så det ser faktisk ret så lovende ud.
    Nye forsøg ligger lige om hjørnet, så måske ligge "beviset" for, at dry-needling virker, ved at man kan påvise trigger-punktet via elastogrammet.
    Q Chen har haft fat i noget af det samme for et par år siden.
    Nå, ca 30.000 behandlnger kan vel heller ikke tage fejl...

    Med venlig hilsen
    Robert Pind
    Praktiserende læge
    Klinikgården
    8850 Bjerringbro
  • Maja Helbo Jensen

    Tak for din kommentar – det er glædeligt hvis artiklen kan befordre faglig reflektion og debat!

    Jeg vil fortsat argumentere for en skelnen mellem akupunktur med henholdsvis TCM og medicinsk tilgang, idet der en grundlæggende forskel mht. teoretisk baggrund og deraf følgende klinisk ræsonnering, diagnostik og behandling.

    Hvorvidt den ene tilgang er bedre end den anden tages der ikke stilling til i artiklen, der primært har til formål at give en kort status over nuværende evidens indenfor akupunktur.

    Indenfor TCM tages udgangspunkt i energetiske ubalancer, diagnosticeret ved bl.a. puls- og tungeanalyse.
    I den medicinske tilgang tages udgangspunkt i medicinske diagnoser/tilstande på bagrund af kliniske undersøgelser og tests, muligvis kombineret med billeddiagnostik. Som beskrevet i artiklen, tages der naturligvis udgangspunkt i en bio-psyko-social tilgang, hvor det anerkendes at mange faktorer er i spil. Ingen tvivl om at ”placebo” begrebet er svært håndterbart.
    Der er dog mange studier der indikerer specifik effekt af verum akupunktur vs. sham.

    Man må således som hovedregel forvente at når der, i forskning og klinisk praksis, refereres til en vestlig medicinsk diagnose, forudsætter det en medicinsk (naturvidenskabelig) tilgang med anerkendelse af denne begrebsverden.

    Jeg er ikke uenig i de 3 fremførte argumenter, men mener ikke at de modsiger en skelnen mellem de to tilgange.

    Sluttelig undrer det mig at artiklen skulle give indtryk af at alle gåder er løst, eftersom det i indledningen netop nævnes at der ”fortsat er uafklarede spørgsmål”. Behovet for yderligere studier, der søger at afklare disse er evident.
  • Torben Lund

    Jeg er meget enig i, at forskellen på klassisk akupunktur og medicinsk akupunktur alene ligger i den teoretiske tilgang, herunder diagnosticering og IKKE i behandlingsdelen. Jeg skal da også være den første til at tvivle på, om den klassiske tunge- og pulsdiagnosen vil kunne overleve et videnskabeligt eftersyn.
    Et vigtigt fællestræk ved den klassiske- og medicinske akupunktur er det faktum at der stikkes i de samme akupunkturpunkter.
    Dette fører mig frem til 3 argumenter som sår tvivl om en opdeling af forskningsresultater i medicinsk akupunktur og TCM-akupunktur:

    1. Der eksisterer meget få kvalitetsstudier som har sammenlignet effekten af forskellige nålekombinationer, herunder antal og valg af akupunkturpunkter, type og varighed af stimulation (Langevin 2010). Jeg har ikke kunne finde ét studie som har sammenlignet medicinsk akupunktur med klassisk akupunktur.

    2. I eksperimentelle studier tages der ikke afsæt i nogen speciel teori. De fleste studier er på raske dyr og mennesker uden diagnose. Desuden benyttes der ofte kun én nål, hermed er baggrundsteorien underordnet.

    3. I forskerkredse er det nu alment accepteret at behandlingseffekten ikke alene kan tilskyndes nålene, men også behandler-patient relation, forventning, håb og troen på akupunkturen har stor betydning (Kaptchuk 2009). Dette kan forklare hvorfor både ikke-penetrerende og overfladiske snyde-nåle har en markant terapeutisk effekt (Lundberg 2009, 2008, Liu 2008, Moffet 2009). Denne ikke-nåle-specifikke effekt, må i praksis formodes at være af samme størrelse uanset om behandleren tror på en neurofysiologisk eller den klassiske taoistiske model.

    Samlet set kan jeg ikke finde logik i en adskillelse, ej heller i påstanden om, at medicinsk akupunktur er bedre videnskabelig underbygget end TCM-akupunktur. Den neurofysiologiske forklaringsmodel er på nuværende tidspunkt den mest plausible, hvilket formentlig er den Medicinske Akupunkturs største styrke.

    At begrebet Medicinsk Akupunktur ikke er så veldefineret og integreret i vores etablerede behandlingssystem som det påstås i artiklen, fremgår af ”Dansk Medicinsk selskab for akupunktur”´s hjemmeside. Selskabet har 900 læger som medlemmer, og de beskriver sig selv som videnskabelige. Mod forventning beskriver selskabet akupunktur ud fra de taoistiske begreber som; Qi, yin-yang og ubalancer. Så ikke en gang indenfor landets grænser er der konsensus i begrebet!!

    Måske er akupunkturforskning ikke så firkantet og ligetil som det ofte fremstilles. De sidste 10-15 år har givet os meget ny viden om akupunktur, men også skabt nye hypoteser og spørgsmål. Akupunkturens gåde er absolut IKKE løst. Det kunne man godt foranlediges til at tro efter læsning af Maja Jensens artikel.

    Jeg skal afslutningsvis pointere at jeg ikke har praktiseret akupunktur siden 1990 og har ikke behov for at forsvare en praksis i dagligdagen. Min tilgang er udelukkende videnskabelig/litterær. Jeg har ingen interesse i at nedgøre/fremhæve nogen speciel gren af akupunkturen, men jeg førsøger udelukkende på neutral og videnskabelig vis at komme lidt tættere på sandheden.

    Torben Lund, Fysioterapeut og akupunktør



Indsend kommentar