Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fysioterapi til patienter med funktionelle lidelser

FUNKTIONELLE LIDELSER / På Neuromedicinsk afdeling på Rigshospitalet er der god erfaring med fysioterapi og specielt træning i bassin til patienter med bevægelsesforstyrrelser. Artiklen beskriver den fysioterapeutiske behandlingspraksis.
Illustration: Anna Margrethe Kjærgaard
Resumé
Patienter med funktionelle lidelser går længe uden at få denn rigtige diagnose og behandling, og patienterne holdes hen med nyttesløse behandlinger eller en psykiatrisk diagnose. Rigshospitalets  neuromedicinske afdeling tilbyder et tværfagligt behandlingsforløb.
I fysioterapien tages patienternes bevægelsesforstyrrelser for pålydende. Med træning i bassin og i fysioterapien brydes patienternes bevægelsesmønster. De fremskridt, der opnås i fysioterapien, implementeres i patientens hverdag under indlæggelsen.

 

Del eller udskriv siden
12 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Helle Rasmussen

    Fibromyalgi-ramte med et funktionsniveau som de 70-80 årige.

    Ergoterapeut Eva Wæhrens, Parker Instituttet på Frederiksberg har gennemført et forskningsprojekt om fibromyalgiramtes evne til at udføre hverdagsopgaver.

    Konklusionen på projektet viste, at de fibromyalgiramte der deltog i studiet, i gennemsnit havde et funktionsniveau svarende til raske 70-80 årige.

    "Projektet er vigtigt, fordi vi nu kan påvise, at fibromyalgiramte rent faktisk fungerer dårligt. Det er altså ikke bare noget, de siger. Det kan faktisk observeres og måles."

    Læs artikel: http://www.fibromyalgi.dk/uploads/Medlemsartikler/Nyt%20forskningsprojekt.pdf
  • Helle Rasmussen

    Speciallæge Henrik Isager, som har stort kendskab til ME / Postviralt træthedssyndrom, fibromyalgi , whiplash og rygskader, anbefaler senetensbehandling for disse patientgrupper.

    Foreningen Danske Senetensbehandlere kan findes her:
    http://danskesenetensbehandlere.dk/

    Senetensbehandlere uddannes på Eilbygaard i Børkop, Jylland : http://www.eilbygaard.dk/index.php3?p=10

    Jeg vil anbefale Danske Fysioterapeuter at kontakte Danske senetensbehandlere og indlede et samarbejde med dem mht. vidensudveksling om behandling af de nævnte patientgrupper.

    I England uddannes osteopater til at behandle ME-patienter med The Perrin tecknigue, som er en form for lymfedræningsmassage. Rationalet er, at det sympatiske nervesystem er overbelastet af forskellige årsager, herunder ophobning af toksiner i hjerne og rygmarv.

    Der er udarbejdet en bog og en instruktions-dvd om Perrinteknikken, som kan købes af alle på hjemmesiden http://www.theperrinclinic.com/

    PS. Speciallæge Henrik Isager er aktuel med bogen : Blinde pletter. Om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed. http://hovedland.dk/bog/Blinde_pletter.htm
  • Helle Rasmussen

    Bevis for kroniske smerter efter whiplash. Svenske forskere har fundet bevis for, at der faktisk sker en reaktion i nakken på patienter med kroniske smerter efter whiplashskader. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet PloS ONE.

    Det skrev Dagens Medicin den 28.04.2011 http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPageId=86712

    Stoffet deprenyl kan bruges til at påvise væv, hvor der er en igangværende inflammation. Det brugte de svenske forskere som deres udgangspunkt til at undersøge patienter med nakkesmerter efter trafikulykker.

    Ved hjælp af PET-scanning fandt forskerne høje værdier af deprenyl blandt de 22 smertepatienter. Resultaterne støtter dermed hypotesen om, at kroniske nakkesmerter kan forårsages af inflammatoriske processer.

    Originalartikel
    •Elevated [11C]-D-Deprenyl Uptake in Chronic Whiplash Associated Disorder Suggests Persistent Musculoskeletal Inflammation
    http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0019182
  • Helle Rasmussen

    Den grundlæggende fejltagelse i hele denne diskussion er, at betegnelsen 'funktionelle lidelser' anvendes, som om det er veldefineret og alment vedtaget begreb. Det er det ikke.

    Definitionen af 'funktionelle lidelser' ændres konstant af psykiaterne, nye undergrupper dannes, der inkluderes flere sygdomsgrupper i begrebet, navne på eksisterende diagnoser ændres, og sygdomme, som i forvejen er selvstændigt anerkendte af WHO, inkluderes i begrebet. Den nye betegnelse ’Bodily Distress Syndrome' anvendes også om nogle ’funktionelle lidelser’, som om det var et alment anerkendt begreb.

    Det er nødvendigt at fysioterapeuter – og andre behandlere – er klar over, at samlebetegnelsen ’funktionelle lidelser’ er en psykiatrisk diagnose. Enhver, som har et biluheld og får whiplash, vil kunne risikere at blive stemplet som psykiatrisk patient. Enhver fødende kvinde er i risiko for at blive et ’psykiatrisk tilfælde’, hvis fødslen ender med en bækkenløsning. De mange patienter med lænde- og rygsmerter vil også risikere at blive placeret i psykiatrien. Stort set vil enhver dansker være i risikozonen for at få en psykiatrisk diagnose efter modellen om ’funktionelle lidelser’.

    Fibromyalgi er en anerkendt reumatologisk WHO-diagnose. Sygdommen har specifikke kendetegn, der er velbeskrevet af forskningen. Sygdommen er forskellig fra f.eks. bækkenløsning og whiplash. Og en vis form for træning har vist sig gavnlig ved fibromyalgi.

    ME (Myalgisk encephalomyelitis / Postviralt træthedssyndrom) er en anerkendt neurologisk WHO-diagnose. Sygdommen har specifikke kendetegn, som er velbeskrevet i de nye internationale konsensuskriterier (se nedenfor). Sygdommen er forskellig fra f.eks. bækkenløsning, whiplash og fibromyalgi. ME-patienter skal træne med yderste forsigtighed, for at undgå alvorlige tilbagefald.

    Det er helt nødvendigt, at fysioterapeuter kender til de enkelte diagnoser og ved, at de skal behandles forskelligt. Hvis alle sygdomme bliver betragtet som 'funktionelle lidelser' eller 'Bodily Distress Disorder' vil det uundgåeligt føre til fejlbehandling. For ME-patienter kan fysioterapeutisk fejlbehandling føre til permanent invalidering.

    De forskellige patientforeninger udfører et helt nødvendigt arbejde med at oplyse om sygdommenes egenart og deres behandlingsmuligheder. ME/CFS Foreningen vil meget gerne stå til rådighed for fysioterapeuter, som ønsker information om den neuroimmune sygdom ME/ Postviralt træthedssyndrom.

    Internationale konsensuskriterier for ME :
    http://esme-eu.com/getfile.php/Files/j.1365-2796.2011.02428.x.pdf

    ME/CFS Foreningen www.me-cfs.dk

    Med venlig hilsen
    Helle Rasmussen
    Informationskonsulent i ME/CFS Foreningen
  • Birte Lambjerggaard

    Per Fink og co. Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser tillader sig at henvise flere anerkendte sygdomme til funktionelle lidelser. Her vil jeg kun omtale en af disse sygdomme ”ME/CFS” forkortelse af Myalgic Encephalomyelitis / Chronic Fatigue Syndrome også indskrevet som Postviralt Træthedssyndrom. Sygdommen er indskrevet som en neurologisk sygdom under kode G93.3. i WHO ICD 10 systemet.
    Per Fink / FFL påstår, at den neurologiske sygdom ME/CFS er identisk med den psykiske Kronisk Træthed/ Neurastenia og Udbrændthed og går dermed mod de bestemmelser, der er truffet af WHO – bestemmelser som Danmark er forpligtet til at rette sig efter, da vi er medlem af WHO.
    WHO har i henhold til de flere tusinde forskningsresultater henvist sygdommen ME/CFS til neurologiske sygdomme.
    Det er så ikke kun WHO, Per Fink går imod, men også de mange ME/CFS patienter, der på grund af Per Finks fejlplacering risikerer fejlbehandling.
    Som eksempel behandler Per Fink de såkaldte funktionelle sygdomme også kaldet Bodily Distress Syndrome med kognitiv terapi og graded exercise terapi samt antidepressive, men disse behandlinger er enten virkningsløse eller direkte skadelige for ME/CFS patienter, hvilket meget kontrolleret forskning viser.
    Om Per Fink kan hjælpe patienter med funktionel lidelse ved jeg ikke, men ME/CFS er ikke en funktionel lidelse og den behandling, som opstilles for funktionel lidelse er som nævnt skadelig eller uden virkning for ME/CFS patienter både i henhold til patienternes erfaring og til meget kontrolleret forskning.
    Derfor kæmper ME/CFS Foreningen mod Per Fink, hans fejlplacering af sygdommen og dermed fejlbehandling.
    Jeg håber således ikke, at danske fysioterapeuter blot tager imod al information, der kommer fra Per Fink og FFL.
    Herunder findes link til reel viden i henhold til forskning, Sundhedsstyrelse og WHO.

    http://www.me-cfs.dk/

    http://www.me-cfs.info/default.htm




  • Helle Rasmussen

    For nylig havde Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) et forslag til klinisk vejledning for ”Funktionelle symptomer og lidelser” til høring. Forslaget til vejledningen kan læses her:
    http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf

    ME/CFS Foreningen indsendte sit høringssvar til DSAM den 1.11.2011:

    ”ME/CFS Foreningen finder, at forslaget til klinisk vejledning for ”Funktionelle symptomer og lidelser” har alvorlige mangler, som kan få vidtrækkende konsekvenser for patienterne. Der skal især peges på sammenfatningen af en række anerkendte diagnoser under den ikke-anerkendte diagnose ”Bodily Distress Syndrome”. Desuden indeholder referencelisten en uforholdsmæssig stor mængde psykologiske artikler, hvorimod der kun er få referencer til somatisk forskning. Endelig er de i vejledningen anbefalede behandlinger med Cognitiv Behavioural Therapi (CBT) og Graded Exercise Training (GET) ikke velegnede som behandlingsmetoder for ME/CFS; sidstnævnte kan tværtimod være direkte skadelig for patienterne.

    ME/CFS Foreningen vil derfor anbefale en gennemgribende revision af den kliniske vejledning for ”Funktionelle symptomer og lidelser”, sådan at vejledningen bringes i overensstemmelse med WHO’s diagnosekodesystem, og sådan at der inddrages både psykologisk og somatisk forskning i litteraturlisten. Endelig henstiller ME/CFS Foreningen til, at omtale af sygdommen Myalgisk encephalomyelitis / Postviralt træthedssyndrom / Kronisk træthedssyndrom fjernes fra vejledningen, da sygdommen er en veldefineret fysisk sygdom med WHO diagnosekoden G93.3. ”

    Hele høringssvaret kan læses her:
    http://www.facebook.com/#!/notes/mecfs-foreningen-danish-mecfs-association/mecfs-foreningens-h%C3%B8ringssvar-til-vejledning-for-funktionelle-lidelser/314171381930364?notif_t=note_comment
  • Casper

    Resultaterne af den hollandske undersøgelse om kognitiv terapi brugt på patienter med kronisk træthed:

    Fuldstændig helbredt: 2 %
    Forbedret: 30 %
    Uændret: 30 %
    Forværret: 38 %
    (Heraf var 29 % faktisk stærkt forværret).

    Resumé på engelsk: http://www.endfatigue.com/health_articles_t-z/Therapies-cognitive_behavioral_therapy_in_cfs_fm.html

    En britisk undersøgelse af patienternes erfaringer viste at kognitiv terapi og gradvis øget træning forværrede tilstanden. Kun 7 % fk hjælp af snakketerapi.

    Ca. 90 % fik god hjælp af hvile og "pacing activity", dvs. at drosle tempoet ned og aldrig overanstrenge sig, men derefter forsigtigt øge aktiviteterne.

    To tredjedele fik også gavn af kosttilskud, diæt, sove- og smertemedicin.

    Både i Holland og Storbritannien findes der flere modeller, både dem der stresser patienterne og det modsatte. Den danske model bygger på gradvis forøget træning og samtaleterapi, og nu også varme bade. Man henviser til udenlandsk forskning, men det er meget selektivt, for man har altså ikke læst f.eks. de ovenstående rapporter.

    Fysioterapien vil nok være lindrende, men uden særlig effekt. De andre ting vil være KLART SKADELIGE.

    Gradvis øget træning er IKKE det samme som "pacing activity", idet den gradvist øgede træning går ud på at lave mere og mere, hvorimod "pacing activity" går ud på at begynde med at lave mindre og lære sine grænser at kende. Hvis man ville tage udgangspunkt i sidstnævnte kunne der måske komme noget godt ud af det.

    Det skinner igennem, at man bruger den "sokratiske samtalemodel", som i sundhedssektoren har en særlig betydning i forhold til hvad ordene betyder andre steder. Det går ud på at lade som om man lytter til patienten, selv om man ikke gør det.

    Artiklen nævner belastninger, barndom, seksuelle overgreb, familieproblemer og Freud! Men ellers lader følgende citater også skinne igennem, hvordan der arbejdes:

    ---


    - "Følgende er eksempler på, hvad fysioterapeuten kan sige, når diagnosen skal bearbejdes sammen med patienten. I praksis bliver ordene tilpasset hver enkelt situation og patient:
    ”Vi har set det før, og har gode erfaringer med behandling. Du skal træne et vist antal uger, og du har en god mulighed for at få det bedre”. ”Dine systemer er intakte, men der er gået uorden i signalerne”.
    ”Alle undersøgelser er negative, du er ikke syg på den måde, du tror. Kroppen reagerer formentlig uhensigtsmæssigt på forskellige belastninger eller på summen af belastninger.”
    ”Du kan ikke gøre for det, men du kan selv gøre noget for at få det bedre”.
    Ordvalget under behandlingen er vigtig. Det har stor betydning for patienterne, at tilstanden omtales som værende en sygdom på lige fod med andre sygdomme."

    - "Det betyder, at vi i behandlingen observerer patienten, roser fremskridt og vælger ikke at fokusere på symptomerne. Begynder gangen at se mærkelig ud, sættes en ny aktivitet i gang."

    Men: - "Patienter med funktionelle lidelser skal behandles som alle andre patienter med respekt, forståelse og uden fordomme" ??

    --

    Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at artiklen jo faktisk ikke bruger udtrykkene ME/CFS, kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi. Det er således lidt uldent, hvem det nye behandlingstilbud egentlig henvender sig til. Men vi ved jo godt, at "funktionelle lidelser" er det nye ord for disse sygdomme.

    Jeg kan ikke udelukke at der virkelig findes folk med somatiserende psykiske lidelser (dog ikke særlig udbredt), men de hører nok hjemme i psykologisk/psykiatrisk behandling, og der er de formentlig allerede. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt varmtvandsbassin, hop og løb vil gavne eller forværre det for dem. Jeg tror dette handler om at behandlerne vil føle sig nyttige. Men det kan nemt blive en kolbøttefabrik.

    Somatisering dækker ikke over kropslige lidelser, som lægerne ikke kender årsagen til. I så fald skulle psoriasis, ledegigt og meget andet også være somatisering.
  • Helle Rasmussen

    Træningsintolerance hos patienter med ME (Postviralt træthedssyndrom, Chronic Fatigue Syndrome) kan testes objektivt på Pacific Fatigue Laboratory i Californien, som har udviklet en to-dages cykletest, kaldet Stevens Protocol, til målingen.

    PFL’s testing for post-exertional malaise and disability
    http://www.research1st.com/2011/11/18/pfl-testing/

    Måling af ændret genexpression hos CFS-patienter efter fysisk træning er en potentiel biomarkør for sygdommen:

    Exercise Challenge Reveals Potential CFS Biomarkers
    http://www.research1st.com/2011/06/02/exercise-challenge-reveals-potential-cfs-biomarkers/
  • Helle Rasmussen

    Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik har udgivet en pjece om gradueret genoptræning for patienter med kronisk træthedssyndrom. Vejledningen har som udgangspunkt, at patienterne er ude af kondition og at de kan genoptrænes, uden skadelige virkninger.

    Se pjecen om Gradueret genoptræning nederst på siden:
    http://funktionellelidelser.au.dk/uddannelse/fysioterapeuter/

    En grundlæggende fejl ved vejledningen er, at den ikke beskæftiger sig med, at patienter med Myalgisk encephalomyelitis (= ME; sygdommens korrekte navn) har nedsat energiproduktion i cellernes små 'kraftværker', mitokondrierne. Derfor er det ikke forsvarligt, at ME-patienter træner (blidt), før konkrete infektioner, forgiftninger og andre ubalancer i kroppen er behandlet. Tilbagefald efter fysisk træning kan hos ME-patienter vare dage, uger og måneder, og træningen kan resultere i permanent invalidering af patienterne.

    Sygdommen ME er netop kendetegnet ved anstrengelsesudløst neuro-immun udmattelse af både muskler og hjerne. Det fremgår af de nye internationale konsensuskriterier for ME fra oktober 2011:

    A. Post-exertional neuroimmune exhaustion
    1. Marked, rapid physical and/or cognitive fatigability in response to exertion
    2. Postexertional symptom exacerbation
    3. Postexertional exhaustion
    4. Recovery period is prolonged
    5. Low threshold of physical and mental fatiguability (lack of stamina) results in a substantial reduction of pre-illness activity level

    Se International Consensus Criteria for Myalgic encephalomyelitis :
    http://esme-eu.com/getfile.php/Files/j.1365-2796.2011.02428.x.pdf

    I en peer-reviewed artikel af Tom Kindlon fra The Irish ME/CFS Association er der et overblik over de skadelige virkninger, som gradvis genoptræning (GET) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan have for ME/CFS-patienter. Artiklen kan læses i Fall 2011 Bulletin of the IACFS/ME:

    “Reporting of Harms Associated with Graded Exercise Therapy and Cognitive Behavioural Therapy in Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome” http://www.iacfsme.org/LinkClick.aspx?fileticket=Rd2tIJ0oHqk%3D&tabid=501

    Med venlig hilsen Helle Rasmussen
    Informationskonsulent i ME/CFS Foreningen
  • Bent

    Helt enig med Casper!
Se flere
Indsend kommentar