Ny viden
Gå fra smerten
Hyppige gåture og patientuddannelse hjælper med at holde lænderygsmerter væk. Det viser et nyt, stort australsk studie.
Forskerne rekrutterede 701 voksne, som havde uspecifikke, episodiske lænderygsmerter. Deltagerne blev fordelt i to grupper. Gå-gruppen fik en skræddersyet plan, hvor de skulle gå ture, og desuden fik de sessioner med patientuddannelse hos en fysioterapeut i et halvt år. Kontrolgruppen fik hverken træningsplan eller uddannelse.
Fysioterapeut og deltager udarbejdede sammen en individuel plan for gangtræningen, baseret på deltagerens udgangspunkt. Startniveauet varierede fra 10 til 30 minutters gang, tre gange om ugen. I løbet af 12 uger blev træningsindsatsen øget; målet var, at deltagerne skulle gå 30-40 minutter hver dag, fem gange om ugen. Patientuddannelsen skulle give deltagerne en basal forståelse af smerte samt mindske den og bedre muligheden for selv at kunne håndtere symptomer.
Gruppen, der gangtrænede, fik 28 procent mindre risiko for at få lændesmerter, der begrænsede daglige aktiviteter, sammenlignet med kontrolgruppen.Lændesmerter, der førte til, at deltagerne søgte hjælp fra en sundhedsprofessionel, blev reduceret med 43 procent. Desuden viste resultaterne, at der gik længere tid før tilbagefald i gå-gruppen (median 208 dage) end i kontrolgruppen (median 102 dage).
Kilde: Pocovi NC et al. Effectiveness and cost-effectiveness of an individualised, progressive walking and education intervention for the prevention of low back pain recurrence in Australia (WalkBack): a randomised controlled trial.The Lancet. 2024 July 13; 404 (10448), P134-144
Find gratis guide til at vurdere startniveau og progression samt patientudddannelse
Læs den frit tilgængelige artikel
Tung styrketræning har effekt i flere år
Ny dansk forskning viser, at tung styrketræning forbedrer muskelstyrken hos ældre i op til fire år, efter de starter træningen.
I studiet blev 452 raske, aktive ældre i pensionsalderen (gennemsnitsalder 66 år) fordelt i tre grupper. To af grupperne trænede henholdsvis tung styrketræning i maskiner eller moderat intensiv styrketræning med træningselastik og kropsvægt som modstand. Træningen foregik tre gange om ugen og varede i et år. Den tredje gruppe var en kontrolgruppe, der blev opfordret til at fortsætte den aktive livsstil.
Fire år efter træningen blev startet, var der fortsat effekt på muskelstyrken i benene hos gruppen, der trænede tung styrketræning.Dem, der trænede ved moderat intensitet, opnåede også en effekt umiddelbart efter træningsperioden, men denne effekt var ikke bibeholdt efter fire år. Deltagerne var i forvejen relativt raske og aktive, sammenlignet med andre på deres alder, hvorfor effekten muligvis kan være endnu større hos mindre aktive ældre.
Forfatterne foreslår, at tung styrketræning kan være en metode til at mindske aldersrelateret muskelsvaghed, som er stærkt relateret til dødelighed og afhængighed af hjælp hos ældre.
Kilde: Bloch-Ibenfeldt M. et al. Heavy resistance training at retirement age induces 4-year lasting beneficial effects in muscle strength: a long-term follow-up of an RCT.BMJ Open Sport Exerc Med. 2024 Jun 18;10(2):e001899.
Læs den frit tilgængelige artikel
Se omtale af studiet på videnskab.dk
Husk de pårørende i rehabiliteringen
Blandt danske ældre med hoftebrud har 90 procent brug for hjælp fra venner og familie efter udskrivelsen. Det viser en ny dansk undersøgelse, der har fulgt 244 hjemmeboende ældre med hoftebrud i 12 uger, efter de blev udskrevet fra hospitalet.
Deltagerne førte dagbog over, hvor meget hjælp de modtog fra deres pårørende og blev ringet op af forskerne hver anden uge for at afrapportere.
Resultaterne viser, at der særligt i de første to til fire uger er meget brug for hjælp fra pårørende, idet 90 procent af deltagerne modtog hjælp. Omfanget af hjælpen varierede fra 16 til 66 timer om ugen.
Forfatterne anbefaler, at man er opmærksom på behov for hjælp fra pårørende i rehabiliteringen, når ressourcerne fordeles. Det handler både om, hvorvidt den ældre har pårørende, som kan hjælpe dem, og om de pårørende kan holde til indsatsen. Tidligere forskning har nemlig vist, at pårørende er i risiko for øget sygelighed, social isolation og nedsat livskvalitet.
Kilde: Ipsen JA et al. Informal care after hip fracture: prospective cohort. BMC Geriatr. 2024 May 17;24(1):436.