Kursus

Forhandling 2

Kursus for TR og FTR: På kurset undersøger vi, hvilke virksomme redskaber du som TR allerede bruger, og tilføjer nye, som kan være hjælpsomme i særligt udfordrende forhandlingssituationer.

Om kurset

Vi forhandler alle på daglig basis, når vi laver aftaler med dem, vi arbejder sammen med, og dem, vi omgås. På kurset undersøger vi, hvilke virksomme redskaber du allerede bruger, og tilføjer nye, som kan være hjælpsomme i særligt udfordrende forhandlingssituationer.

Et to-dages kursus afholdt af Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Hvad handler kurset om

  • Udfordringer – hvad er svært i forhandling? Deltagernes input til hvad der er svært og hvordan man tackler udfordringerne
  • Overblik over forhandlingsprocessens forskellige faser
  • Forhandlingen med sig selv – forberedelse af udspil og forhandling af mandat på egen side
  • Uenighed som faktor i forhandling – fejl og fælder i svære forhandlinger og hvad man gør ved dem
  • Kommunikation med fremdrift – at bruge det rigtige sproglige fokus som nøglen til en god aftale
  • Påvirkning – det strategiske arbejde med at flytte modparten og hvordan man finder den rigtige timing i forhandlingsarbejdet
  • Facilitering af møder med uenighed – en opskrift til at styre processer med uenige parter
  • Forhandling på egne vegne – hvad vil jeg bidrage med og hvad har jeg brug for som TR

Formen er interaktiv med korte oplæg, øvelser og opsamling og du får mulighed for at bruge dine egne forhandlinger som case i nogle af forhandlingsøvelserne.

Udover de planlagte programpunkter skræddersys indholdet i øvrigt til de udfordringer og spørgsmål deltagerne har.

Efter kurset har du

  • Identificeret de virksomme strategier, du allerede bruger (inklusive dem, du ikke er bevidst om)
  • Fået redskaber til at analysere vanskelige forhandlinger og finde frem til årsagen og dermed taget første skridt til en løsning
  • Fået et overblik over hele forhandlingsprocessen og mulighed for at planlægge dit forhandlingsarbejde, så det får størst mulig effekt
  • Afprøvet en virkelighedsnær case i rollespil og fået feedback på både indhold og proces
  • Opdaget snubletråde og klassiske udfordringer i svære forhandlinger, så du kan analysere din egen og din modparts reaktioner
  • Fået en opskrift på, hvordan man kan facilitere en forhandlingsproces på den mest konstruktive måde for alle parter
  • Afprøvet virksomme kommunikationsformer, der kan ændre en fastlåst situation til en proces med fremdrift
  • Analyseret egen praksis som TR/forhandler og identificeret, hvad der skal skrues op eller ned for

Underviser

Malene Rix er selvstændig forhandlingsrådgiver og underviser, og har i mere end 25 år arbejdet med både arbejdstagere og arbejdsgivere fra en lang række faglige organisationer og private og offentlige virksomheder i både Danmark og udlandet. Læs mere på www.malenerixnegotiation.com

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, der er enten:

  • TR
  • TR-suppleant, hvis TR er fra anden faggruppe
  • FTR

Forudsætninger for at deltage

Du skal have gennemført:

  • kurset "TR-introduktion - Hvordan lykkes jeg som TR"
    (tidligere kaldet "Sæt TR-rollen i spil" / "G 1").
  • kurset "Forhandling 1".

Varighed

Kurset er et internatkursus.
Du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Din forberedelse

  • Overvejelser omkring hvad du synes er svært med forhandling/konkrete spørgsmål eller udfordringer
  • En case (eller elementer fra en case) fra dit forhandlingsarbejde som TR. I grupper konstruerer I jeres egne cases til en forhandlingsøvelse, og det kan enten være en hel case fra det virkelige liv eller en case sammensat af elementer, som I typisk forhandler og har lyst til at afprøve. I spiller hinandens modparter.


Optagelse

Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset.

Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger.
Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.

Deltagere, der ikke har været på forhandlingskursus indenfor de sidste 3 år, bliver prioriteret.

Program

Du får tilsendt en mail med program, din forberedelse og praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset. 

Medbring bærbar pc eller blok og kuglepen

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har, på de fælles kurser for tillidsvalgte, besluttet at være endnu mere bæredygtige/klimavenlige.
Der vil således ikke blive udleveret mappe, blok, kuglepen på dette kursus. Medbring derfor bærbar pc eller blok og kuglepen.

Der udstedes ikke kursusbeviser

Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.

Afbud

Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.

 

Kurset afholdes i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og dine data (navn, privat postnr./by, arbejdsplads, e-mail adresse mv.) vil derfor blive udvekslet med dem.

Dine data vil ligeledes blive udvekslet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af kurset.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Jesper Malling

Forhandlingsleder (Private overenskomster)
3341 4641
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681