Geriatri netværksmøde Fyn
Om netværket
Glæd dig til et netværksmøde, hvor vi dykker ned i et af de vigtigste - og ofte mest udfordrende - områder i mødet med ældre borgere: den gode, meningsfulde kommunikation på tværs af sprog, kultur og sundhedssektorer.
Denne eftermiddag får vi besøg af Nader Chamaa, fra Indvandrermedicinsk Team på Sygehus Lillebælt. Med sin stærke kliniske erfaring, skarpe formidling og dybe indsigt i både kultur, kommunikation og sundhedsvæsenet giver han et inspirerende, nærværende og tankevækkende oplæg, som inviterer til refleksion over egen praksis – uanset hvilken sektor du arbejder i.
Hvad kan du forvente?
- Du får en praksisnær og inspirerende gennemgang af, hvordan et godt tolkesamarbejde kan løfte kommunikationen. Ikke kun i samtalen med borgeren, der taler et andet sprog, men også som en generel ramme for tydelighed, tryghed og fælles retning i din kliniske hverdag.
- En ny, nuanceret forståelse af de barrierer, der opstår i mødet med ældre borgere, når sprog, forventninger og sundhedsopfattelser clasher - og hvordan du som fagperson kan navigere ydmygt, professionelt og mere effektivt.
- Konkrete værktøjer og aha‑oplevelser, der gør det muligt at gå fra “træls og besværligt” til spændende og meningsfuldt, når du arbejder i komplekse kommunikationssituationer.
- En mulighed for at spejle dine egne erfaringer i andres – og måske opdage nye løsninger på udfordringer, du møder i hverdagen.
Du skal deltage, fordi du får:
- Et oplæg, der både giver faglig tyngde og personlig inspiration.
- Refleksioner, der styrker din tilgang til ældre borgere på tværs af kultur og livssituation.
- Nye perspektiver på tværsektorielt samarbejde, som kan skabe bedre forløb for både borgere og fagpersoner.
Netværk – en lige så vigtig del af dagen
Mødet er også en oplagt mulighed for at netværke med fysioterapeuter fra hele Fyn, på tværs af kommuner, sygehuse, privat praksis samt plejehjem.
Her kan du udveksle erfaringer, få nye kontakter og blive inspireret af kolleger, der arbejder med geriatri i helt andre rammer end dine egne – en styrke, der kendetegner netværket.
Målgruppe
Du skal være fysioterapeut, medlem af Danske Fysioterapeuter og arbejde med/ have interesse for træning af ældre på Fyn.
Uanset om du er ansat kommunalt, regionalt eller privat, er du velkommen.
Oplægsholder
Nader Chamaa, kiropraktor og en central del af Indvandrermedicinsk Team på Sygehus Lillebælt.
Forplejning
Der serveres kaffe/the og kage.
Du er meget velkommen til at tjekke ind kl. 12.30 og spise din medbragte madpakke og dele uformel sparring med kollegerne.
Kontakt
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Simon Jensen, Fysioterapeut i Odense Kommune, på mail: siwje@odense.dk
I samarbejde med
Tovholderne Simon Jensen, Odense Kommune og Tommy Andersen, Svendborg Kommune
Praktiske oplysninger
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Tilmeld dig
Geriatri netværksmøde Fyn · 06. maj 2026 kl. 12.30-15.30