Konflikthåndtering og samarbejde
Om kurset
Medlemmer af Ergoterapeutforeningen skal tilmelde sig via etf.dk
Konflikter hører med til livet og er en del af hverdagen.
På kurset kommer du til at arbejde med, hvordan konflikter kan forstås og mødes, og hvordan du konstruktivt hjælper andre, der har noget på spil.
Indhold
- Analyseredskaber til at forstå konflikters dynamik
- Analyseredskab til at finde tyngdepunktet i en konflikt og vælge strategi
- Analyseredskab til at forstå sprogets betydning i konfliktfyldte situationer
- Indsigt i eget konfliktmønster og handlemuligheder herfra
- Konflikters konsekvenser hvis ikke der gøres noget konstruktivt
- Dialog som arbejdsredskab i forhold til konflikter hvor konfliktniveauet er højt
- Et blik på de systemiske dynamikker der udspiller sig i fællesskaber
Læringsforløbet er praksisorienteret, hvorfor kurset vil have vægt på træning af de forskellige teknikker og redskaber, der introduceres. Vi vil bl.a. træne følgende:
- At tage det indledende skridt i en konfliktfyldt relation med en kollega.
- Den afklarende samtale - hvor du hjælper én i konflikt til at tage konflikten selv
- At optræde upartisk mellem to eller flere i konflikt
Efter kurset, vil du have:
- Værktøjer til at optræde upartisk mellem mennesker i konflikt
- Øget din evne til at agere afslappet i konfliktfyldte rum
- Kan du hjælpe kolleger med at blive klar og handlingsorienteret i en konflikt
- Forståelse for konflikters dynamik
- Kan du analysere, hvornår det vil være godt at blande sig
- Kan du lytte til bebrejdelser, kritik og vurderinger uden at tage det personligt
Din forberedelse
Tag et konkret eksempel med på en situation fra din hverdag, hvor du har været involveret i en konflikt og selv følt dig følelsesmæssigt påvirket, samt et eksempel på en dilemmafyldt situation, du har oplevet som TR eller AMIR.
Praktiske oplysninger
Kurset er et internat med overnatning mellem dagene. Det afholdes den 21. og 22. oktober 2026. Det betyder at du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.
Underviser
Lene Holmsgaard, konsulent
Målgruppe
Medlemmer af Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, der er enten:
- TR
- TR-suppleant, hvis TR er fra anden faggruppe
- FTR
- AMR
Forudsætninger for at deltage
FTR og TR
For at deltage på kurset skal du have gennemført den ”tidligere” eller ”nye” TR-grunduddannelse.
Den ”tidligere” grunduddannelse består af følgende kurser (10 dage):
- Sæt TR-rollen i spil
- Forhandling 1
- Personsager (eller Bisidderrollen for TR og det tilhørende webinar - Når en kollega bliver syg)
Den ”nye” grunduddannelse består af følgende kurser (9 dage + 3 webinarer):
- TR-introduktion – Hvordan lykkes jeg som TR
- Opfølgning til kurset TR-introduktion
- Professionskompetence – det juridiske grundlag for fysioterapeuters virke (webinar)
- Den første lønforhandling (podcast, ligger tilgængeligt på fysio.dk her)
- Grundlæggende forhandling
- Bisidderrollen for TR og det tilhørende webinar - Når en kollega bliver syg
- TR og følgeskab (Tidligere TR og lederskab)
- Budget og regnskabsforståelse med særlig fokus på lønforhandling (webinar)
AMR
Du skal have:
- Gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
- Minimum 2 års erfaring som AMR
Vær opmærksom på
Vi forsøger at tilgodese så mange som muligt med et overbygningskursus (niveau 3 i TR-uddannelsen) i 2026.
Derfor er det kun muligt at deltage på 1 overbygningskursus om året.
Optagelse
Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset.
Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger.
Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.
Udgifter i forbindelse med kurset
FTR og TR
- Danske Fysioterapeuter dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport
- Husk at søge om tjenestefri med løn inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser
AMR
- Der gives ingen lønrefusion fra Danske Fysioterapeuter
- Danske Fysioterapeuter dækker udgifter til transport
- Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart
Refusion af transportudgifter:
Find Danske Fysioterapeuters retningslinjer om refusion af transport her og vejledning til App’en Acubiz her.
Bemærk, at du tidligst når kurset afholdes, kan logge på app’en, og at du skal registrere dine udgifter senest en måned efter kursets afholdelse.
Al transport i Danske Fysioterapeuters regi skal ske med økonomisk laveste omkostninger.
Du kan som udgangspunkt benytte offentlige transportmidler eller køre flere sammen i bil.
Vælger du at køre alene i egen bil, refunderes et beløb svarende til billigste offentlige transport.
Afbud
Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.
Medbring bærbar pc eller blok og kuglepen
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har, på de fælles kurser for tillidsvalgte, besluttet at være endnu mere bæredygtige/klimavenlige.
Der vil således ikke blive udleveret mappe, blok, kuglepen på dette kursus. Medbring derfor bærbar pc eller blok og kuglepen.
Der udstedes ikke kursusbeviser
Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.
Praktiske oplysninger
Kurset afholdes i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og dine data (navn, privat postnr./by, arbejdsplads, e-mail adresse mv.) vil derfor blive udvekslet med dem.
Dine data vil ligeledes blive udvekslet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af kurset.
Tilmeld dig
Konflikthåndtering og samarbejde · 21. oktober 2026 kl. 10 til den 22. oktober 2026 kl. 16