Netværk for bassinfysioterapeuter i Region Midtjylland
Om netværksmødet
Denne aften får vi besøg af Hanne Anaia Tempeldal, psykomotorisk terapeut, psykoterapeut, underviser og forfatter til bogen ”Øvelser og inspiration til det varme vand”.
Hanne Anaia har gennem mange år arbejdet med mennesker og bevægelse – på land og i varmt vand. Med afsæt i sin psykomotoriske og terapeutiske baggrund har hun udviklet sin egen måde at arbejde med bevægelse på, hvor blandt andet sansning, kropsbevidsthed, erfaring, nysgerrighed, leg og menneskets mulighed for selv at mærke og vælge fylder.
Inden vi går i vandet, fortæller Hanne Anaia om sin vej ind i arbejdet med varmt vand, om erfaringerne bag bogen og om, hvordan hendes syn på bevægelse og undervisning har udviklet sig gennem årene.
I bassinet bliver der mindre snak og mere erfaring. Her inviterer Hanne Anaia os ind i sin måde at arbejde på gennem øvelser og bevægelsesforløb, som kan give inspiration til egen praksis.
Aftenen er tænkt som et møde mellem forskellige faglige erfaringer og en fælles nysgerrighed på, hvad det varme vand kan.
Og der bliver også plads til selv at nyde vandet og blive forkælet lidt undervejs.
Hanne fortæller desuden kort om sin bevægelsesuddannelse Be Move Be Free, og det vil være muligt at købe hendes bog ”Øvelser og inspiration til det varme vand” på aftenen.
Foreløbig program
Kl.17.30 Velkomst
Velkomst og præsentation v. Netværkskonsulent Henriette Juncker og tovholderne
Du er velkommen til at spise din medbragte aftensmad.
Kl. 17.45 Oplæg ved Hanne Anaia.
Bagefter refleksion og erfaringsudveksling i grupper
Kl. 18.30 Pause med kaffe og kage
Kl. 18.45 Omklædning
Kl. 19.00 Oplæg ved Hanna Anaia i vandet
Kl. 20.15 Omklædning
Kl. 20.30 Tak for nu!
Målgruppe
Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der arbejder med - eller interesserer sig for - bassintræning.
Forplejning
Der serveres kaffe/the og kage.
Kontakt
Har du spørgsmål til netværket, kan du kontakte netværkskonsulent, Henriette Juncker, Danske Fysioterapeuter på mail [email protected]
Praktiske oplysninger
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Tilmeld dig
Netværk for bassinfysioterapeuter i Region Midtjylland · 19. november 2026 kl. 17.30-20.30