Netværk

Netværksmøde for kommunale ledere i Region Syddanmark

Denne gang skal vi tale om Ledelse af implementeringsprocesser.

Om netværket

Så er vi klar med næste netværksmøde for kommunale ledere med fysioterapeut baggrund.

Formålet med netværket er at skabe et forum for kvalificeret sparring og erfaringsudveksling på lederniveau. Så uanset hvilken kontekst du arbejder i, kan du være i dialogen, når vi denne gang sætter fokus på Ledelse af Implementeringsprocesser.

Nå der skal implementeres nye arbejdsgange, lovgivning, journalsystemer og lignende, er det sjældent forandringen i sig selv, vi og vores medarbejdere reagerer på – men derimod vejen og måske usikkerheden hen imod det nye. Hvor skal mit skrivebord så, hvor er kaffemaskinen, skal jeg have nye opgaver osv.

Medarbejdernes reaktioner og behov er meget forskellige i sådan en periode, og vi ledere skal derfor kunne agere forskelligt ift. deres behov.

Netværkskonsulent Lene Lebech styrer os igennem en god og åben dialog omkring dagens emne ud fra nedenstående:

Implementering i en virkelighed med mange samtidige forandringer

  • Hvornår er der risiko for at- og hvad sker der når organisationen / medarbejderne bliver "forandringsmætte"?
  • Er vi gode nok til at afvikle gamle arbejdsgange, når nye introduceres?

Meningsskabelse og motivation

  • Hvordan kobler vi implementeringen til kerneopgaven og får medarbejdere til at opleve det nye som udvikling fremfor endnu en opgave?

Ledelsens rolle / vedholdende ledelse.

  • Hvilke ledelsesgreb virker bedst?
  • Hvor tæt skal lederen være på processen?
  • Hvordan balancerer vi opfølgning og tillid?

Fra beslutning til adfærd

  • Implementering handler i virkeligheden mindre om planer og mere om adfærd, så hvornår kan vi sige, at forandringer er fuldt implementeret?

Vi glæder os til at se dig i Middelfart.

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der arbejder som kommunale ledere i Region Syddanmark.

Oplægsholdere

Netværksmødet faciliteres af Netværkskonsulent Lene Lebech fra Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmark.

Forplejning

Der serveres kaffe/the med kage og frugt.

I samarbejde med

Vivi Ovesen, Områdeleder Sundhed, Træning og Demenskoordinatorer, Middelfart Kommune og Majken Grøndal Kiema, Assisterende Myndighedsleder, Sundheds- Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, Odense Kommune.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Netværkskonsulent Lene Lebech på mail [email protected] eller telefonnr. 3073 5616.

Parkering

Parkeringsforhold fremsendes en uge før mødet afholdes.

Du kan læse mere om tilbud til ledere her

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681