Netværk

Netværksmøde for visitatorer i Syddanmark

Rehabilitering i praksis – hvem sikrer retning, opfølgning og fælles ansvar?

Om netværksmødet

På dette netværksmøde sætter vi fokus på Rehabilitering i Praksis og visitatorens rolle ifm. visitation af helhedsforløb.

Når vi visiterer helhedsforløb, er intentionen klar: Indsatserne skal styrke borgerens funktionsevne og understøtte deres mulighed for at klare sig selv.

I praksis oplever vi dog, at ansvaret for både udførelse og opfølgning kan blive uklart – særligt når der er fokus på rehabilitering. Samtidig kan det være vanskeligt at sikre tilstrækkelig opmærksomhed på de borgere, der har et reelt rehabiliteringspotentiale.
Det hænger blandt andet sammen med, at rehabilitering nu anskues som en integreret del af hele Ældreloven og derfor indgår i alle forløb.

Lovgivningen peger på en rehabiliterende og ensartet indsats, hvor borgerens mål er styrende, og hvor indsatserne sker tværfagligt. Samtidig viser vores erfaringer, at manglende fælles arbejdsgange, uklare roller og forskellige faglige tilgange betyder, at rehabilitering udføres meget forskelligt – eller i nogle tilfælde ikke får den tiltænkte prioritet 

Det rejser nogle centrale spørgsmål:

  • Hvordan sikrer vi, at rehabiliteringen faktisk bliver udført som visiteret?
  • Hvem har “lederrollen” i forhold til at følge op på mål og progression?
  • Hvordan skaber vi fælles retning, når organiseringen er ændret?

Vi lægger op til en fælles drøftelse i form af en rundbordssnak, hvor erfaringer fra myndighed i de forskellige kommuner bringes i spil.

Formålet er at inspirere og sparre med hinanden, så vi hver især kan tage noget meningsfuldt med fra mødet – vidensdeling, der kan tages med hjem og formidles videre som perspektiver på egen arbejdsplads.

Vi skal også rammesætte de sidste ting ifm. netværket og der skal vælges tovholder og emne til næste netværksmøde i 2027.

Målgruppe

Fysioterapeuter der arbejder som visitatorer, primært ift. visitation af helhedspleje og er medlem af Danske Fysioterapeuter.

I samarbejde med

Netværksmødet arrangeres i samarbejde med Henriette Holmbjerg Jensen, Fredericia Kommune og Anne Thusgaard Asmussen, Sønderborg Kommune

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Netværkskonsulent Lene Lebech på mail: ll@fysio.dk

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616

Tina Kjær Bjerrum

Administrativ konsulent
3341 4648