Netværksmøde: Længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Om netværksmødet
Arbejder du i Region Hovedstaden med patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse?
Så er dette netværk noget for dig!
Vi vil samle fysioterapeuter fra Region Hovedstaden, som arbejder med mennesker med længerevarende hjernerystelsessymptomer, til faglig sparring, vidensdeling og udvikling.
Netværket giver plads til at dele konkrete erfaringer, diskutere udfordringer og blive opdateret på relevant viden – i et trygt og praksisnært rum med kolleger.
Fokus for det første møde er at få et billede af, hvem vi er som kolleger, og hvilke kompetencer og erfaringer vi bringer med os i arbejdet med mennesker med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Mødet bliver også rammen for en åben snak om, hvad vi hver især ønsker at få ud af netværket. Hvor stor er tilslutningen? Hvilken form og retning giver bedst mening?
Formålet og visionen for netværksgruppen er et levedygtigt og praksisnært netværk, hvor du løbende kan hente faglig sparring og inspiration – og hvor der er plads til at vende dilemmaer, dele viden og styrke fagligheden sammen med andre, der arbejder i samme felt.
Målgruppe
Fysioterapeuter fra Region Hovedstaden som jævnligt ser patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henriette Henriksen på henriette.henriksen@cfh.ku.dk eller netværkskonsulenterne på netvaerk@fysio.dk
Praktiske oplysninger
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Tilmeld dig
Netværksmøde: Længerevarende symptomer efter hjernerystelse · 7. oktober 2025 kl. 16.00-18.00