Netværk

Netværksmøde Neuro rehabilitering Region Hovedstaden

Til dette netværksmøde sætter vi fokus på neurologiske test og den gode sektorovergang.

Om netværksmødet

Neurologiske test i fysioterapeutisk praksis – hvad gør vi, og hvad anbefales?

Hvilke neurologiske test anvender dine fysioterapeutkolleger i praksis? Og er du også nysgerrig på, hvilke test der anbefales, og hvordan de kan anvendes bedst muligt i den kliniske hverdag?

På dette netværksmøde sætter vi fokus på neurologiske test i fysioterapeutisk praksis. Sammen udforsker vi de gældende anbefalinger, deler erfaringer på tværs af arbejdspladser og drøfter, hvordan vi kan styrke den faglige kvalitet gennem en mere ensartet og evidensbaseret tilgang.

Kathrine Lyders Johansen, fysioterapeutfaglig specialist på Herlev og Gentofte Hospital samt formand for Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi, vil holde et fagligt oplæg om udvalgte neurologiske test, den nyeste viden på området og de overvejelser, der ligger bag valg af test i forskellige kliniske situationer.

Forud for mødet udsendes et par spørgsmål, som danner afsæt for dialog og refleksion.

Netværket har til formål at skabe et stærkt fagligt forum for fysioterapeuter, der arbejder med neurorehabilitering i Region Hovedstaden. Gennem sparring, videndeling og erfaringsudveksling ønsker vi at styrke den faglige udvikling, skabe større sammenhæng på tværs af sektorer og bidrage til et endnu stærkere samarbejde om patientforløbene.

Program

Kl. 12.00 – Tjek ind og spis din madpakke

Kl. 12.30 – Præsentation med spørgsmål på forhånd (vi sætter fokus på sektorovergang, ift. test)

Kl. 13.15 – Oplæg om neurologiske test ved
Kathrine Lyders Johansen Fysioterapeutfaglig specialist, hos Herlev og Gentofte Hospital og Formand ved, Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi

Kl. 14.30 – Pause med kaffe og lidt sødt

Kl. 14.45 – Opsamling ift. sektorovergang

Kl. 15.15 – Det videre netværk

Kl. 15.30 – Tak for i dag

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, som arbejder med rehabilitering på det neurologiske speciale. 

Oplægsholder

Kathrine Lyders Johansen, Fysioterapeutfaglig specialist, hos Herlev og Gentofte Hospital og Formand ved, Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi.

Forplejning

Der serveres Kaffe/the, vand og kage. 

I samarbejde med

Tovholdere Line Olsson, fysioterapeut ved specialhospitalet og Anne Bech Colsted, fysioterapeut ved Hørsholm Kommune.

Kontakt

Har du spørgsmål til netværket, kan du kontakte netværkskonsulent Maria Lilleholt Jørgensen på mail [email protected]

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Maria Lilleholt Jørgensen

Netværkskonsulent
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681