Netværk

Netværksmøde om Fremtidens fysioterapi i beskæftigelsesindsatsen

Arbejder du med beskæftigelse? Og vil du være med til at styrke fysioterapiens rolle i beskæftigelsesindsatsen? Så er dette netværksmøde noget for dig!

Om netværksmødet

Fremtidens fysioterapi i beskæftigelsesindsatsen – kompetencer, retning og synlighed

Hvordan sikrer vi som fysioterapeuter en tydelig og relevant rolle i beskæftigelsesindsatsen – både nu og i fremtiden?

Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for netværksmødet, hvor vi gennem et fagligt oplæg og efterfølgende faciliteret dialog arbejder med at tydeliggøre vores faglige identitet, kernekompetencer og udviklingsmuligheder i feltet.

Programmet indledes med et oplæg ved fysioterapeut, selvstændig underviser og konsulent Morten Alberg. Morten sætter fokus på fysioterapeuters rolle i beskæftigelsesindsatsen – herunder fysioterapeutens vigtige bidrag til at understøtte sygemeldtes tilbagevenden til arbejde, som han også for nylig har belyst i Fysioterapeuten.

Med afsæt i oplægget arbejder vi videre i en faciliteret dialog, hvor vi sammen udforsker:

  • Hvad kendetegner vores særlige faglige bidrag?
  • Hvordan kan vi udvikle og styrke vores rolle i indsatsen?
  • Hvordan kan vi øge synligheden og efterspørgslen på fysioterapeutiske kompetencer?

Mødet giver mulighed for målrettet erfaringsudveksling og netværksdannelse med kolleger, der arbejder i lignende funktioner og organisatoriske rammer.

Foreløbig program for dagen

Kl. 12.00 Tjek ind – vi giver en sandwich til frokost.

Kl. 12.15 Velkomst - præsentation og introduktion til netværket.

Kl. 12.30 Oplæg ved Morten Alberg

Kl. 13.30 Faciliteret dialog i grupper

Kl. 14.00 Pause med kaffe

Kl. 14.15 Opsamling - overførbarhed - hvad rører sig

Kl. 14.40 Det næste netværksmøde – tovholder og emne.

Kl. 15.00 Tak for i dag.

Vi håber at se mange deltagere – jo flere perspektiver, desto stærkere fælles afsæt for udvikling af området.

Målgruppe

Fysioterapeuter, der er medlem af Danske Fysioterapeuter og arbejder indenfor beskæftigelsesområdet i Region Midtjylland. Denne gang med deltagelse fra andre regioner.

Oplægsholder

Morten Alberg, Fysioterapeut, selvstændig underviser og konsulent.

Forplejning

Der serveres sandwich og kaffe/the. 

Kontakt

Har du spørgsmål til netværksmødet, kan du kontakte Henriette Juncker på mail [email protected].

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Henriette Juncker

Netværkskonsulent
3341 4629
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681