Webinar

Online opstartsmøde - Netværk for fysioterapeuter der bevilger hjælpemidler

Kick-off webinar om hjælpemiddelbasens mange finurligheder

Om netværksmødet

Nogle tænker, at det er et nicheområde at arbejde med bevillig af hjælpemidler, men i dag arbejder mange fysioterapeuter med denne opgave i tæt samarbejde med andre faggrupper.

Men hvordan bevarer man og hvordan bruger man bedst sin fysioterapeutfaglige baggrund ind i opgaverne som sagsbehandler?

På dette onlinemøde skal vi høre et lærerigt oplæg om Hjælpemiddelbasens mange finurligheder.

Oplægsholder Mary Petersen, fysioterapeut og Specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen fortæller:

”Måske tænker du, at du kender Hjælpemiddelbasen godt, men det er min erfaring, at den indeholder en hel del mere, end de fleste benytter til daglig.

Vi kender det alle sammen: når vi færdes meget på en hjemmeside, så ser vi kun det, som vi plejer at kigge efter. Derfor vil mange af Hjælpemiddelbasens funktionaliteter være noget nær en hemmelighed eller en åbenbaring for nogle af jer”.

Oplægget starter med en kort gennemgang af det basale ved Hjælpemiddelbasen, men Mary bevæger sig hurtigt frem til nogle af de mindre kendte sider og muligheder, som rummer genveje til nyttig viden. Oplægget vil være dynamisk på den måde, at hun i stor udstrækning vil tage udgangspunkt i jeres ønsker om, hvad vi skal kigge på.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Sidst på mødet samler vi input fra jer til at lave fysiske netværksmøder i 2026.

Program

Kl. 14.30 Velkommen til netværksmøde

Kl. 14.35 Oplæg v/ Mary Petersen om Hjælpemiddelbasen, inkl. spørgsmål og dialog

Kl. 15.45 Det videre netværk

Kl. 15.55 Tak for i dag og på gensyn

Målgruppe

Fysioterapeuter der bevilger hjælpemidler

Underviser

Mary Petersen, Specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen

Mary har en baggrund som fysioterapeut og startede karrieren med at arbejde med børn med behov for hjælpemidler. Herefter blev hun rådgivende konsulent på en hjælpemiddelcentral og fik derefter en stilling på Hjælpemiddelinstituttet, der i 2012 blev fusioneret ind i Social- og Boligstyrelsen. Mary har således arbejdet med Hjælpemiddelbasen i næsten 17 år.

I dag arbejder hun især med den terapeutfaglige del af Hjælpemiddelbasen, hvor hun bl.a. udvikler strukturen i klassifikationen, kvalificerer forhandlernes inddatering af produkterne, skriver og oversætter guides, målgruppeindgange og specialkataloger og meget andet.  

Mary er også underviser på bl.a. ergoterapeut-uddannelsen i brug af Hjælpemiddelbasen.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Netværkskonsulent Lene Lebech på mail: ll@fysio.dk

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616

Tina Kjær Bjerrum

Administrativ konsulent
3341 4648