Arrangement

”Nål & Skål” - dimissionsfest for nyuddannede fysioterapeuter, Region Nordjylland

Bliver du uddannet som fysioterapeut fra UCN i januar 2026, så tilmeld dig "Nål & Skål" arrangementet den 19. januar, hvor Danske Fysioterapeuter glæder sig til at fejre dig.

Om arrangementet

Tillykke med din eksamen.
Er du nyuddannet nordjysk fysioterapeut, inviterer Danske Fysioterapeuter dig til ”Nål & Skål”.

Arrangementet er for alle nybagte fysioterapeuter, der bliver færdiguddannet fra UCN i januar 2026, og som er medlemmer af Danske Fysioterapeuter.

Ved ”Nål & Skål” vil nyuddannede blive fejret af foreningen med bobler og kransekage og få overrakt Danske Fysioterapeuters foreningsnål:
Medlemsemblemet, der har fulgt Danske Fysioterapeuter gennem mere end 100 år.

Kom tættere på hinanden og foreningen

”Nål & Skål” er en oplagt mulighed for, at du kan gense dine studiekammerater, blive fejret af foreningen og modtage dit nye emblem.

Det er også en anledning til at møde Danske Fysioterapeuters regionsbestyrelse, og høre mere om, hvordan du bedst gør brug af foreningen og dine mange medlemsfordele, i forbindelse med skiftet fra studerende til dimittend – og alt, hvad det indebærer.

Program

Kl. 18.00-19.00
Mulighed for portrætfoto (der er ikke tilmelding)

Kl. 19.00
Velkomst v. Regionsformand Trine Fischer

Kl. 19.10
Sådan bruger du dit medlemskab som nyuddannet

Kl. 20.00
Uddeling af Danske Fysioterapeuters medlemsemblem

Kl. 20.30
Bobler, kransekage og mingling

Kl. 21.00
Tak for i aften

Få en uforpligtende snak med repræsentanter fra foreningen

Både Trine Fischer, der er formand for 'Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland', regionsbestyrelsesmedlemmer, repræsentant fra DSA og den lokale netværkskonsulent Henriette Juncker vil være til stede.

Netværk

Henriette Juncker vil bl.a. give input og inspiration til, hvordan du som ny fysioterapeut med fordel kan indgå i netværk med andre medlemmer af Danske Fysioterapeuter, og derigennem få en positiv og stærk faglig start på dit nye arbejdsliv.

Gratis portrætfoto til dit CV

Når du skal til at søge dit første job og fremsende et CV – eller når du skal have aktiveret og eksponeret din LinkedIn-profil - så er det en rigtig god idé at anvende et professionelt portrætfoto. Derfor tilbyder vi, at du denne aften kan få taget dit nye profilbillede ganske gratis af en professionel fotograf. Tilbuddet er kun for dig, der blev uddannet fysioterapeut fra UCN januar 2026 og som er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Fotograferingen vil foregå mellem kl. 18-19 inden aftenens officielle program.
Der er ikke tilmelding til dette, og der kan ikke bookes tid.

Målgruppe

Nyuddannet fysioterapeut, der er medlem af Danske Fysioterapeuter

Forplejning

Bobler og kransekage

Lokale arrangementer og nyheder

Husk at følge med på Danske Fysioterapeuter Region Nordjyllands Facebook-side, som løbende opdateres med lokale arrangementer og nyheder: https://www.facebook.com/FysioterapeuterNordjylland

Emblem uden deltagelse ved Nål & Skål

Har du som dimittend ikke mulighed for at deltage i arrangementet, er du velkommen til at skrive en e-mail til medlem@fysio.dk, hvorefter du vil du få tilsendt dit medlemsemblem med posten.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Danske Fysioterapeuters regionsformand i Nordjylland Trine Fischer, tf@fysio.dk.

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Trine Fischer

Regionsformand, Region Nordjylland