Arrangement

Netværk for ansatte på plejecentre og botilbud i Region Nordjylland

Arbejder du på plejecenter eller botilbud? Og vil du have et fagligt fællesskab, hvor du kan få inspiration og sparre med andre fysioterapeuter? Så er dette netværksmøde noget for dig.

Om netværksmødet

Til dette netværksmøde får vi besøg af Videnscenter for Demens:

  • Mads Munck Sørensen, fysioterapeut i træningsenheden
  • Tinna Klingberg, Sygeplejerske og VISO-specialist på demensområdet

De vil give os et oplæg om 'Demens og træning':

  • Træningsform/intensitet og hvordan det påvirker borgeren. Er der forskel ift. de forskellige stadier af demens?
  • Kommunikation og tilgangen til borgere med svær demens. 
  • Hvad skal man være opmærksom på i mødet med mennesker med demens? Noget man skal undgå?

Derudover får vi et oplæg af Maria Alberte, der vil give os nogle bud på interventioner til den demensramte borger. Hun vil komme ind på den demensvenlige have og naturoplevelser som rehabiliterende indsats, leg på plejehjem og brobygning mellem generationer, samt behandlingsmetoden Baum. 

Foreløbigt program

Kl. 13.00
Velkomst v. Henriette Juncker, netværkskonsulent, Danske Fysioterapeuter

Kl. 13.05
Oplæg v. Videnscenter for Demens

Kl. 14.50
Kaffe/the, kage og mingling

Kl. 15.05
Oplæg v. Maria Alberte

Kl. 15.30
Refleksioner og sparring om emnerne

Kl. 15.45
Netværket – tovholder og emner

Kl. 16.00
Tak for i dag

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der arbejder på - eller har interesse for plejecentre og botilbud.

Forplejning

Kaffe/the og kage

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Henriette Juncker

Netværkskonsulent
3341 4629