Netværksmøde for praktiserende uden for ydernummer i Region Nordjylland
Om det virtuelle netværksmøde
Kom og vær med til virtuelt netværksmøde for praktiserende fysioterapeuter uden for ydernummer i Region Nordjylland.
Markedsføring – hvad, hvorfor og hvordan?
Til dette netværksmøde sætter vi fokus på markedsføring.
Vi får et oplæg ved Julie Minnet Høgholm, kommunikationskonsulent, Danske Fysioterapeuter, hvor vi tager fat på spørgsmål som:
- Hvad er markedsføring egentlig – og hvorfor er det vigtigt?
- Hvordan kan du markedsføre dig effektivt som selvstændig fysioterapeut?
- Hvilke kanaler virker – og hvilke gør ikke?
- Hvor meget tid og økonomi bør man sætte af?
Formålet er at give dig konkrete redskaber og inspiration til at skabe synlighed omkring din praksis – uanset om du er ny i feltet eller har været i gang længe.
Derudover får du rig mulighed for at styrke dit lokale netværk med gensidig sparring og erfaringsudveksling i at drive klinik uden for ydernummersystemet. Her er ordet frit, og vi drøfter de temaer, der optager jer.
Vi runder dagen af med at drøfte mulige kommende emner og formål med netværket.
Program
Kl. 17.00-17.15
Velkommen v. Henriette Juncker, netværkskonsulent, Danske Fysioterapeuter
Kl. 17.15-18.45
Oplæg v. Julie Minnet Høgholm, kommunikationskonsulent, Danske Fysioterapeuter
Kl. 18.45-19.15
Erfaringsudveksling og sparring
Kl. 19.15-19.30
Det videre netværk og tak for i dag
Målgruppe
Fysioterapeuter, der er medlem af Danske Fysioterapeuter, og har interesse i / arbejder udenfor ydernummersystemet.
Praktiske oplysninger
Webinaret holdes i Teams. Senest dagen før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Der forventes aktiv deltagelse med kamera og lyd.
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Tilmeld dig
Netværksmøde for praktiserende uden for ydernummer i Region Nordjylland · 15. juni 2026, kl. 17-19.30