Fyraftensmøde om Sarcopeni og Sundhedsreform - Odense

Om arrangementet
Regionsbestyrelsen i Region Syddanmark inviterer til fagligt fyraftensmøde på de 3 fysioterapeutuddannelser. Møderne afholdes:
Den 6. oktober 2025 kl. 17-20 - UC Syd, Esbjerg - Læs mere her
Den 21. oktober 2025 kl. 17-20 - UC Syd, Haderslev - Læs mere her
Udfordringer i kommunerne – og potentialet i træning?
Hos ældre borgere er det særligt vigtigt at forebygge det aldersrelaterede fald i muskelstyrke og funktion, før det udvikler sig til sarcopeni.
Fysioterapeut Torben Nielsen holder et spændende og praksisnært oplæg med afsæt i erfaringerne fra et pilotprojekt gennemført i Vejle Kommune "En løsning på et vildt problem – Tung styrketræning til borgere der modtager hjemmehjælp".
Hvad nu hvis struktureret styrketræning kan gøre ældre borgere mere selvhjulpne og uafhængige i længere tid? Det er ikke bare en sundhedsfaglig – men også en samfundsmæssig gevinst.
Vi lægger op til dialog om, hvordan vi som faggruppe kan gøre en forskel og afhjælpe nogle af de mange opgaver på seniorområdet ved at gøre borgerne mere selvhjulpne.
Oplæg om Sundhedsreformen:
Uddannelsespolitisk konsulent Michael Poulsen tager os igennem Sundhedsreformens betydning for fysioterapeuter og arbejdsopgaver ind i de strukturelle ændringer.
Hvad ved vi nu? Hvordan arbejder Danske Fysioterapeuter politisk på at søge indflydelse. Hvad er vores roller?
Program
17.00 Velkomst ved Regionsbestyrelsen.
17.15 Oplæg om Sarcopeni
18.00 Spørgsmål og dialog
18.30 Pause med sandwich
19.00 Oplæg om sundhedsreform, inkl. spørgsmål og dialog
19.45 Afrunding og tak for i aften
Målgruppe
Fysioterapeuter og studerende, der er medlem af Danske Fysioterapeuter og interesserer sig for Sarcopeni
Oplægsholdere
Torben Nielsen, fysioterapeut, bachelor i Idræt og sundhed, Master i fitness og træning samt underviser på UC Syd.
Michael Poulsen, Uddannelsespolitisk konsulent hos Danske Fysioterapeuter
Forplejning
Der serveres sandwich og en vand samt kaffe/the
Kontakt
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte regionsbestyrelsesmedlem Lau Rosborg på mail: lau.rosborg@live.dk
I samarbejde med
Arrangementet holdes i samarbejde med Regionsbestyrelsen i Syddanmark
Praktiske oplysninger
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Tilmeld dig
Fyraftensmøde om Sarcopeni og Sundhedsreform - Odense · 06. november 2025 kl. 17-20