Netværk for fysioterapeuter på plejecentre og botilbud i Region Syddanmark
Om netværksmødet
Plejehjemmet Alba Marie i Kolding inviterer til netværksmøde for dig, der gerne vil blive klogere på sanser og sanseforståelse i dit daglige arbejde på et plejehjem eller bosted.
Vi har inviteret Annette Sørensen, der har 25 års erfaring på området til at holde dagens oplæg, hvor der vil være plads til spørgsmål undervejs samt korte drøftelser af egne borgere.
Du er meget velkommen til at stille dine spørgsmål allerede ved tilmeldingen.
Sanserne er ofte den hurtigste og mest pålidelige adgang til borgeren – uanset om formålet er træning, pleje, samarbejde eller kontakt. Samtidig handler sansearbejde ikke kun om borgeren, men om samspillet. Derfor har tempo, forudsigelighed, stemmeleje og timing afgørende betydning for, hvordan borgerens nervesystem reagerer.
I oplægget gennemgås de forskellige sanser og vi ser på, hvordan de påvirkes i dagligdagen på plejehjem og bosteder. Praksisnære eksempler kobles på for at vise, hvordan sanser, struktur og forudsigelighed kan bruges forebyggende i hverdagen – også i situationer med risiko for konflikt og magtanvendelse.
Når nervesystemet falder til ro, øges adgangen til de kognitive funktioner. Det skaber bedre forudsætninger for samarbejde, bevægelse og meningsfuld aktivitet.
Program
Kl. 12.00
Du er meget velkommen til at tjekke ind og spise din medbragte madpakke, mens I deler uformel sparring
Kl. 12.30
Velkommen ved fysioterapeut Line Kjær Nielsen fra Alba Marie, inkl. tjek ind-øvelse / kort navnerunde
Kl. 12.50
Oplæg ved Ergoterapeut Annette Sørensen
Kl. 13.40
Pause
Kl. 14.00
Fortsat dialog og spørgsmål til Annette
Kl. 14.45
Hvad rører sig hos dig/på din arbejdsplads? Står du med nogle særlige udfordringer?
Kl. 15.15
Valg af tovholder(e) til næste møde samt valg af emne
Kl. 15.30
Tak for i dag
Målgruppe
Medlemmer, der arbejder på et plejecenter eller et botilbud i Region Syddanmark
Oplægsholder
Annette Sørensen, Mental Pause, er uddannet ergoterapeut og Marte Meo terapeut og har 25 års erfaring med sansearbejde på plejehjem og bosteder.

Forplejning
Der serveres kaffe/the med kage og frugt
I samarbejde med
- Line Kjær Nielsen, Plejehjemmet Alba Marie i Kolding
- Tanja Pilegaard, Provstegaardshjemmet i Odense
Praktiske oplysninger
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Tilmeld dig
Netværk for fysioterapeuter på plejecentre og botilbud i Region Syddanmark · 29. april 2026, kl. 12.30-15.30