Kursus

TR og lederskab

Få udvidet din forståelse og handlingskompetencer i forhold til nogle de sager og de situationer, du møder som TR på din arbejdsplads.

Om kurset

Dette kursus er designet til tillidsrepræsentanter, som ønsker at styrke deres viden, færdigheder og kompetencer om lederskab i sin rolle TR.

Indhold

TR og lederskab på forskellig vis og fra forskellige perspektiver:

  • TR og følgeskab i forhold til dine kollegaer – herunder ledelsen af TR-møder med kollegaer
  • Konfliktkompetence - fra uenighed til udviklingsmulighed - i monofaglige som i tværprofessionelle arenaer
  • TR og lederskab i forhold til opgaven. Hvordan forstår jeg en sag/opgave set fra forskellige perspektiver
  • Fagpolitisk lederskab og lobbyisme – politisk opgavevaretagelse
  • Egne læringspotentialer i forhold til lederskab

Kurset vil inkludere teoretiske oplæg, gruppearbejde og diskussioner og fremlæggelser, der fremmer interaktiv læring og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Målgruppe

  • TR
  • TR-suppleant, hvis TR er fra anden faggruppe

Forudsætninger for at deltage

Du skal have gennemført:

Kurset "TR-introduktion - Hvordan lykkes jeg som TR"
(tidligere kaldet "Sæt TR-rollen i spil" / "G 1").

Undervisere

Lene Duus, Danske Fysioterapeuter

Sannie Jørgensen, Danske Fysioterapeuter

Optagelse

Deltagere tildeles plads på kurset efter ”først-til-mølle-princippet”.

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset.

Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger.
Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.

Varighed

Kurset er på 2 dage.

Kurset er et internatkursus.
Du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

 

Afbud

Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.

Kursusbeviser

Der udstedes ikke kursusbeviser.
Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.

 

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Sannie Jørgensen

Forhandlingskonsulent
3341 4657
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681